Inden for innovationstænkningen arbejder vi med begreberne – sun og rain. Sun når vi har ja-hatten på og er fuld af visionerne og fremsyn. Rain, når vi stiller os kritiske over for det, der sker, og analyserer hvad vi burde gøre og vælge. Her lige op til jul, hvor vi helst skal være i sun og glade og veltilpasse, får jeg lyst til på mine aktiers vegne at stille fokus på rain.

Aktier i sol

Siden jeg startede med at investere, har der stort set været visioner og fremsyn på aktiemarkedet. Lige meget hvad visse eksperter gennem hele perioden advarede imod, er det gået godt. Der har været perioder med nedture og også opbremsninger, hvor hele branchen nervøst overvejede, hvad der nu skete, når aktier faldt og faldt. Alle med aktier kan sikkert mere eller mindre klart erindre disse opbremsninger. Mange af os har sikkert set det som advarselstegn på et eller andet….Men fordi det har været noget diffust ” et eller andet” – har de fleste nok trukket vejret lettet, når aktierne altid har stabiliseret sig forholdsvis hurtigt. Korrektion er et begreb, som man derfor har slået de negative udsving hen med.

Vi har været i sun længe. Når vi er det, læser vi markedet positivt. Vi er tilbøjelige til at investere med let hånd og vælge mere usikre branchen eller ligefrem have overvægt af de såkaldte cowboyaktier, der med ekstreme stigninger på kort tid øger din formue betragteligt. Det er sjovt og sommeragtigt at være i sun, og man glemmer ofte regnvejret.

Aktier  som jeg har valg i sun-tiden

Jeg har fx investeringer i rigtig mange upcoming  medicinalvirksomheder.- danske, svenske, norske og amerikanske. En branchen, hvor det tager lang tid at slå igennem og lang tid at få godkendt produkter og komme gennem de test og forsøg, som naturligvis er påkræver. I sun er det en innovations idé at støtte små, der vil ændre verden og måske være med til at udrydde sygdomme. Så gør det ikke så meget, at jeg ikke har tjent penge. Det gjorde jeg så på andre aktier.

Aktier i rain

Når markedet bevæger sig over i rain – det må vi jo konstatere at det er nu eftersom markederne lider og medierne ikke skriver om andet – så bliver vi mere kritisk og analyserer den lidt drinks-agtige tilgang vi før kunne tillade os at have.

Valg truffet i sun er måske ikke altid så hensigtsmæssigt, når regnen siler eller et begyndende tordenvejr trækker sammen.

I mit eget tilfælde skulle jeg ikke have valgt så mange mindre medicinalvirksomheder – jeg har aldrig tjent det store og nu er det da helt håbløst tab af penge.

Hvad kan vi lære at det?

Jeg tror desværre ikke vi lærer så meget. Det er to grundfølelser i os. Bliver der sol igen, gentager jeg sikkert de samme fejl: ser mig om efter noget innovativt og anderledes.

Jeg kan godt læse mig til at man skal gå mod de grundlæggende følelser. Men jeg må konstatere, at heller ikke de professionelle gør det meget bedre.

Hvis de gjorde det, ville de jo have en plan mod tab – grundlagt i de gode tider – og sidde og grine smøret af os amatører. Men analyser af investeringsbranchen i 2018 tyder heller ikke på, at de har læst kortene ret meget bedre end os andre. Så sun rammer også de profesionelle.

 

God jul og håber I alle får en sun-fyldt jul – også med et aktiemarked i rain.

 

 

 

 

Man vil gerne have danskerne til selv at spare op og ikke føle sig snydt af modregninger og andet stads, når de bliver gamle. Derfor promoverede man først alderspensionen og senest aktiesparekontoen. Men hvad er det gode argument, når markedet er negativ, og du taber penge på dine aktier?

 

Alderspension giver måske ikke tab?

Da man lancerede alderspensionen som den store lykkebringende investeringsmulighed var fokus på, at afkastet kun blev beskattet med 15,3 %. Det kan man læse på rigtig mange finansielle hjemmesider. Det er en rigtig god lanceringsstrategi, når markedet er i plus, som det har været de sidste mange år.

Men hvad hvis man sælger med tab på alderspensionen, hvordan er beskatningen så? Det er vel er ret relevant scenarie i 2018?

Det er ikke nævnt i nogle af de fine positive artikler og heller ikke en søgning på google(inkl. Skat) her i slutningen af november 2018 giver mig svar.

 

Aktiesparekontoen giver intet fradrag i tab

Når det gælder aktiesparekontoen er jeg langt mere heldig her i det sene november.

Nordnet – dejligt klart og tydeligt udtrykt – tilbyder ikke den kommende aktiesparekonto. Den sætning jeg hæftede mig ved er: ”Hvis aktiemarkederne udvikler sig negativt, er der ikke fradragsret i aktie- eller kapitalindkomst.”( jeg har skrevet dokumentet ud, in case..)

 

Skulle det ikke være let for almindelige mennesker?

Det er jeg glad for at vide allerede, når produktet tilbydes. Den samme enkle information kunne jeg bruge omkring alderspension. Hvis jeg vil vide det, er jeg nærmest nødt til at kontakte en investeringsrådgiver. Det er nok dyrene end mit tab.

Men kan det være meningen??? Ville man ikke netop gøre det let for almindelige småsparere – men det gælder måske kun når aktiemarkedet er i plus? :-)

 

Du kan fortsat købe min bog “Få mod på at investere selv” – som ruster dig til at komme godt i gang på:

www.make-sense.dk

 

 

 

 

Grundlæggende har vi to mekanismer, når vi bliver bange. Vi kan enten flygte eller kæmpe.

I de seneste uger har medier og analytikere med jævne mellemrum råbt: frygt og flygtDet er meget forståeligt, for der er meget at frygte på det økonomiske område. Handelskrig – optur og stigningen gennem 9 år, som jo vender på et tidspunkt. Boligpriser, der er steget for meget. Enhver ekspert med respekt for sig selv har da også bud ind med en opsang. Så kan ingen komme at sige, at man ikke er en forudsigende ekspert, der har taget risikoen alvorligt.

Hvor meget skal man flygte?

Risiko er en makker, når man investerer i aktier. Det kan ikke komme bag på noget. Hvis man er i chok over, at aktier kan give ubehagelige røde tal og minus på kontoen, kan det godt være, at man skal flygte. Når du selv styrer din opsparing, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan blot sælge og lægge pengene under puden og sove godt igen.

Måske skulle man kæmpe?

Når du nu har valgt at investere selv, kan du også have bevægegrunde, som gør, at du faktisk hellere vil kæmpe.

Det bedste råd er slet ikke at røre aktierne i de dage, hvor frygtmekanismerne er på sit højeste. Når det går godt og lidt mere stabilt, så få ryddet op.

Du kan jo sagtens vælge at kæmpe med de aktier du virkelig tror på og derfor vil beholde. Men få solgt de andre, som måske så ”spændende” ud i et stigende marked, men som nok i et faldende marked kan være lidt for risikofyldte.

Det er aldrig så skidt at det ikke er godt for noget

For at det ikke skal være løgn kan aktietab være fradragsberettiget 1). Så måske kan du – ganske mod din vilje – flygte i skattely indtil markederne bliver mere stabile :-)

 

1) https://skat.dk/skat.aspx?oid=2244475

Jeg anbefalet sjældent enkelt aktier. Jeg synes, at hver enkelt kvinde og mand – ung som gammel – skal foretage individuelle og frie valg på aktiefronten.

For mig giver for mange info støj – jeg nørder helst i fred og ro.

Men jeg har læst mig til, at kvinder meget gerne vil have anbefalinger. Det er lidt for uinteressant at anbefale de 25 største danske aktier – som en del gør.  Så jeg vælger en af mine yndlingsaktier: Adidias – Her er der sammenhæng mellem kursvækst og ansvarlige strategi.

 Aktie med ansvarlig/bæredygtig strategi

Det har Adidas været længe. Derfor er de i min portefølje og bliver her.

Adidas har længe arbejdet med at genanvende plastik. Vi skal en del år tilbage før de første sko i dette materiale var en realitet. I 2024 vil alt plastik være ”recycled” og allerede her i 2018 starter de mod mål i hele deres værdikæde, således at de kan ”spare” 40 tons plastik om året.

Tom snak eller?

Når jeg holder foredrag om bæredygtige investeringer, kan der af og til være en enkelt kvinde tilstede, som forlanger, at jeg personligt står til ansvar for om en anbefaling af aktier og virksomheder med en ansvarlig/bæredygtig strategi kan holde hele vejen rundt. Er der måske børnearbejde et sted i verden? Har jeg granskes detaljer?

Jeg svarer gerne, at de fleste af os tager flyet til Rom, selvom vi måske i dagligdagen har hybridbiler og køber lokalt.

Hvis denne tilgang til verden ikke er nok, for dig,  så skal du ikke købe Adidas på min anbefaling.

God weekend

Hvis du vil vide mere: 

Læs Helle Christiansen:”Få mod på at investere selv”, hvis du får lyst til at kunne vælge dine aktier selv www.make-sense.dk

Læs mere om Adidas og deres bæredygtige strategi på: https://money.cnn.com/2018/07/16/news/adidas-using-recycled-plastic-only/index.html

 

 

I disse dage kan jeg på de etablerede danske business sider, sporer en vis undren ( måske hoveren) over at aktieanalytikere har været så dårlige til at forudsige de danske aktiers (manglende) succes i den foregående periode.

Personlig har jeg flere forklaringer på denne ”hoveren”.

Lunken fornøjelse

Danske aktier har længe været en lunken fornøjelse – jeg har personligt holdt mig fra dem et stykke tid. Bankaktier har jeg kun haft i starten af min investeringskarriere – men deres etik spiller ikke sammen med min – og jeg har ikke i årevis troet på deres forretningspotentiale. Dette til trods for at bankerne internationalt gerne rater hinanden til køb i deres forudsigelser om gode investeringer (måske ikke lige de sidste 14 dage).

 

Algoritmer bestemmer temaer

Vi lever i en tid, hvor relationer spiller ind på den måde vi tænker på. I forbindelse med investeringer skabes relationer gennem, at man fortæller de samme historier om aktier og anbefaler dem til hinanden. Relationerne spiller også ind på Googles søgninger. Hvis du vil være interessant skal du helst tænke og skrive det samme som de andre – her er anbefalinger af danske aktier ofte noget, der søges på. I en algoritme tid er det naturligvis det, man vælger fokus ud fra i medier.

 

Ingen kan forudsige mere end andre

Så skal vi ikke glemme at investeringer gennem de sidste par år har været en rodet affære. Man kan naturligvis ikke forudsige fremtiden – og slet ikke når den er så uforudsigelig som nu og kan ændres med et natlig tweet.

Der er selvfølgelige mennesker, der kan gøre det rigtig for deres aktier. Men de er ikke nødvendigvis i medierne. De har sikker som alle andre investorer, der følger med i de samfundsmæssige bølger, startet med at trække gevinster hjem og være langt mere forsigtig. Det er min strategi lige nu.

 

God ferie til alle –

Du kan fx læse min bog ”Få mod på at investere selv”, hvor du skaber relation til din egen strategi – kan nydes i hængekøjen og købes på www.make-sense.dk og hos boghandler.

 

Det er vel lidt pinligt, hvis paven er den eneste, der forsøger at sætte en grænse for skatteunddragelse og andre uetiske spekulationer i investeringsverdenen. Jeg ved godt at vi ikke går meget i kirke i Danmark og at vi slet ikke er katolikker, men derfor kan vi vel godt være ordentlige etiske skabninger?

Ifølge Financial Times har paven bl.a. forholdt sig at det er uetisk adfærd, at man kan spekulere i om en virksomhed går konkurs (de såkaldte Kreditderivater)

Jeg må sige at jeg er ganske enig med paven. Shorting er vel også et spekulativ indslag, som man måske skulle pudse paven på.

Hvor etisk er shorting

Når man shorter, tjener man penge på, om kurserne på en aktie vil falde. Det påvirker aktiekursen på en lang række aktier negativt, og det er her mange almindelige investorer ofte spørger: hvad sker der her? Virksomheden gør det godt og tjener penge? Men store kapitalforvaltere har valgt at spekulere i en muligt tab – fordi der kan tjenes penge, hvis det sker.

Det er fuld tilladt, og du kan shorte på almindelige platforme, hvor vi andre køber aktier.

Måske skulle paven også lige være forbi her – når det meste af investeringsbranche åbenbart synes det er etisk fint. Jeg har kun set bestyrelsesformænd og virksomhedsejere være fortørnet over denne leg med spekulation.

Måske skulle finanstilsynet være lidt mere pave og kaste den etiske handske?

Ellers hvad med at investeringsbranchen selv tog stilling og forhold sig til etiske grænser, og til om spekulation, der skader virksomheder, er meningsfulde at have på sin platform?

Bliv en “ordentlig” investor og læs min bog “Få mod på at investere selv”. Kan købes i boghandel og på www.make-sense.dk

 

Det vigtigste for mig med min bog er, at du får sat ord på, hvad du vil med dine penge. Al for mange kvinder lader stå til. Det skal vi ikke, fordi vi kan præge nutid og fremtid med vores opmærksomhed.

Accept om dit  sprog og din indsigt

Målet med ”Få mod på at investere selv” er, at få kvinders øjne op for at investeringer – som så meget andet – er noget alle kan lære. Først og fremmest drejer det sig om, at få accept om et sprog, som du og jeg forstår. Du kan blive en glimrende investor gennem din egen forståelse af verden. Det er en misforståelse at det kræver adgang til eller indsigt i en hævdvunden sprogbrug og viden. Alle med en computer og 5000 kr. på bankbogen kan gå i gang.

Befri dine penge

Jeg taler med rigtig mange kvinder, som ikke selv investere, men som jo har penge i banker og i pensionsselskaber. Ofte kan de historier om, hvordan de bliver talt ned til, eller hvordan de har svært ved at få informationer om, hvordan det går med de penge, som de rent faktisk har i bankens eller pensionsselskabets varetægt. Al for mange kvinder lader stå til, fordi de bliver usikre på deres egen viden. Jeg håber, at min bog kan give dig indsigt og viden, så du bedre kan befri dine penge.

Investeringer som at nøjes

Selv om rigtig meget i investeringsverdenen drejer sig om magt og mere vil have mere, behøver det ikke gælde hverken du eller jeg som investorer.

Den fineste tilgang til investeringer er i mine øjne at kunne nøjes. Det er jo heldigvis ved at være en trend, som rigtig mange kvinder jeg kender kan identificere sig med og som Sven Brinkmann bliver katalysator for gennem fx ”Gå Glip”.

Du kan nøjes med at investere lidt. Du kan nøjes med at investere i virksomheder, der gør en forskel for verden. Du kan nøjes med et lille udbytte.

Mange kvinder vil gerne nøjes – det er jo en prisværdig holdning, som du sagtens kan italesætte – også når du investere…

Bogen kan købes på www.make-sense.dk eller i boghandel.

 

 

Som det fremgår af min bog ”Få mod på at investere selv”, så anser jeg det at kunne investere selv som en kompetence, alle ville kunne opnå. Det drejer sig først og fremmest om at se bort fra en traditionel finansiel sprogbrug og lade ord og handling blive ens egne. Det er muligt for alle.

Men kan man også lade det etiske blive en del af ens egen sprogbrug og så hurtigt vælge de ”gode” aktier? Det er desværre langt vanskeligere, vil jeg belyse i det følgende.

 

Er Google er ”god” aktie?

Lad os tage en aktie som Google (eller Alphabet som den kaldes ved investering). I disse dage, hvor Facebook er under kraftig angreb i forhold til etik og moral, viser en undersøgelse som Ipsos har foretaget for Reuter, at Google opnår større tillid i den amerikanske befolkning end både Facebook, Microsoft og Apple. Jeg ved godt, at tilliden drejer sig om, hvordan disse virksomheder beskytter data om dig. Men det er også etik.

Det er godt at vide, at almindelige mennesker har tillid til Google, eftersom rigtig mange investeringsforeninger og almindelige investorer har disse aktier. Google indgår ligeledes i de fleste etiske afdelinger – både herhjemme og i fx USA. Men kan de blive ved med det?

 

Google og våben

Hvad nu hvis Google vil anvende kunstig intelligens (AI) til samarbejde med Pentagon, som kan anvendes i en evt. dronekrig, som der har været forlydende om inden for den sidste uge? Heldigvis har Googles egne ansatte protesteret. En lang række videnskabsfolk verden over, har gjort opmærksom på at AI kan bruges destruktivt, og at man derfor bør forholde sig til det etiske spørgsmål. Hvad skal virksomheder bruge AI til – hvornår skal vi tale om etikken?

 

Tech-giganter må blive “gode” voksne

Både sagen med Facebook og nu Google stiller spørgsmålstegn ved, om det er godt nok – etisk godt nok – at være udsprunget af vilde drengedrømme, som vi vel alle beundrer: At være placeret i Silicon Valley, være innovativ, have kreative, begavede ansatte og have givet konkurrenterne baghjul og aktionærerne gevinster i en lang årrække?

Tech-giganterne er vel også nødt til at blive voksne og tænke, om de fortsat gør det rigtige? Hvis de altså vil forblive i den etisk klasse, hvor mange investorer og investeringsforeninger indtil videre har placeret dem!

Køb min bog “Få mod på at investere selv” i boghandel eller på min forlag www.make-sense.dk

 

 

I disse dage er jeg fordybet i det, der med fine ord hedder diskursanalyse og framing. Det betyder kort fortalt, at den måde, vi forstår verden på, er bestemt af det sprog, som vi bruger om den. Når kvinder fx oplever at de ikke har forstand på penge og slet ikke på investeringer, så har det intet med sandheden at gøre.

Det er blot et sprog og en iscenesættelse, der er skabt gennem årevis om kvinder og penge bl.a. i medierne. Mediernes har en helt bestemt fortælling (diskurs) når det kommer til kvinder og penge. Det underbygger en netop offentliggjort engelsk undersøgelse af erhvervsartiklers forståelse af kvinder og penge.

Kvinder svinger kontokortet og ser lykkelige ud med indkøbsposer. Mænd ser eftertænksomme ud bag tabeller og skriveborde. Jeg håber, I kan se mit billede for jer?

 

Men påvirker stereotyper os?

Ja, det gør de. Forskere, der arbejder med framing – altså den måde som historier fortælles på – kan påvise, hvordan det påvirker vores følelser og de kognitive processer i hjernen. Det kommer derfor til at præge vores tankeprocesser og adfærd. Tænk blot på, hvordan Trumps lancering af ”Fake news ”eller ”crooked Hillary” – framer vores oplevelser af bestemte begivenheder….

 

Hvad har det med investeringer at gøre?

Når kvinder træder ind på investeringsarenaen og mødes med en framing og en diskurs, hvor den gode investor er en alvorsfuld mand, der kan en masse fagord og har stor viden om tal og signalerer alt andet end følelser, så rammer mange almindelige kvinder – som jeg selv – ind i en framing og en scene som er sat gennem årevis, som næsten kan gøre én utilpas. Jeg har talt med mange kvinder, der i samtaler med banker og investeringsrådgivere nærmest ubevidst kommer til at påtage sig rollen som økonomisk analfabet, selv om det ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men stereotyper og framing påvirker os.

 

I min bog ”Få mod på at investere selv” gør jeg bevidst op med denne stereotype framing og forsøger at placere kvinder i et landskab som er deres eget: Hvor der er følelser, værdi, børn og mænd – og selvfølgelig også spontane indkøb – af tøj, blomster, rejser og udstyr til haven.

I min optik skal vi bryde framing ved at tage de værdier, som er kvinders egne med os over i investeringer.

Det gør jeg et forsøg med i ”Få mod på at investere selv” – som kan købes på mit forlag www.make-sense.dk og hos boghandlere.

 

 

 

På kvindernes Internationale Kampdag 8. marts er jeg inviteret til at holde oplæg om ”kvinder og investeringer” i København. Det er arrangeret af unge og stærke netværkskvinder. I planlægningen kom jeg til at tænke over, hvilken rolle kvinder skal have i fremtidens aktiemarked?

 

Målet er kompetence

Målet med www.kvindeinvest og min bog ”Få mod på at investere selv” er ikke at gøre kvinder til aktiehajer, men at gøre investeringer til en kompetence, så vi kan vælge de hensigtsmæssige investeringer i fremtiden. Derfor giver det mening af læse ”Få mod på at investere selv” (www.make-sense.dk).

 

Investeringer i aktiemarkedet er oldfashion

Jeg tænker ikke, at investeringer nødvendigvis ligger på aktiemarked i fremtiden – men helt andre steder. I netværk og investeringsfortaler, hvor man har forstået, at ansvarlighed og impact er virksomhedernes nye DNA.Det er noget, jeg har fremhæver på denne blog flere gange.

 

Når aktiemarkedet styres af diffuse fornemmelser

Kvinder er gode investorer, fordi de tænker langsigtet og tager færre chancer. Men det kan være svært at tro på, at aktiemarkedet er der rigtige sted at være fremadrettet. Ikke mindst hvis markedet mere og mere påvirkes af bobler, tweets på sociale medier, influencers evne til at spredes følelser som steppebrande.

De danske medier sparer på den kritiske og fordybende journalistisk (Berlingske Tidende i sidste uge). Her har man tidligere forsøgt på at adskille bobler fra dybde – og dermed hjulpet den almindelige investor, når vi skal træffe valg.

 

Fremtiden er ikke kvindelige aktiehajer

Da jeg startede for 4 år siden, havde jeg måske forestillet mig en fremtid med kvindelige aktiehajer. Men det er slet ikke her, jeg ser fremtidens kvinder.

Kvinder skal lære at investere og have styr på deres penge: så kan vi sammen få lavet platforme og tænke på at gøre en forskel: på impact og ansvarlighed. Her udgør aktiemarked kun en lille del af de muligheder, der vil være….

Køb min bog “Få mod på at investere selv” og støt min mission: www.make-sense.dk eller i boghandel