Indrømmet: for første gang i min karriere som investor er jeg blevet forsigtig. Jeg er blevet investeringsverdenens ”artige pige”. Et begreb jeg har brugt i min bog ”Få mod på at investere selv”. Det betegner alle os, der ikke tør tage for mange chancer med opsparingen og frygtet det værst tænkelige, hvis der går for meget ”spekulation” i tingene. 

Det er jo egentligt lidt underligt. 2019 har været et pragtår for investeringer. Det er gået godt fra januar og frem- det ser så godt ud på bundlinjen. Så hvorfor er jeg påpasselig? 

Hvornår kommer krisen? 

Den første grund er det økonomiske og politiske miljø omkring i verden. 2019 har også været det år, hvor der har været de fleste advarsler om en begyndende recession fra eksperterne. Herunder også en spekulation over, hvad folk så skulle gøre ved deres penge eller hvordan de skulle investere, hvis aktiernes værdi kunne risikere at falde fra de ret høje tinder, som de har haft gennem den sidste del år. Det er gået godt længe og historisk set stopper en optur på et tidspunkt. Skal der går 7 år eller 10 år mellem kriserne?  Budene er mange. Men de globale udfordringer er til at få øje på for de fleste. 

En betændt branche

Den anden grund kan siges at ligge mere i det personlige og følelsesmæssige område. Jeg synes, at den finansielle branche har været fyldt med alt for mange skrækhistorier (og skrækfakta). Det er ikke kun de store banker, der kan angribes, også fonde og rådgivere ser ud til at levere blakkede ry. Så det er en branche i udfordringer. Men samtidig er det den branche, som du skal i kontakt med når du vil investere. Det gælder de platforme du bruger og det gælder de produkter, du køber (fx investeringsbeviser, ETF´ere). Jeg synes det er svært at være lige glad med at branchen har fået et blakket ry og at pengebegær (det må jo være det drejer sig om?) overskygger sund fornuft og ”bæredygtig” og etisk adfærd.

Fremtiden? 

,Da jeg begyndte at skrive om investeringer i 2014 og da jeg en kort periode skrev på Børsen.dk havde jeg en meget naive forestilling om, at vi (almindelige) kunne ændre investeringsverdenen: at der kunne skabes gennemsigtighed og nye produkter med ansvarlighed og værdier i centrum, og at kvinder kunne få forrest og at impact banker var lige om hjørnet. 

Jeg håber stadig, men må også erkende, at branchen er en mastodont. Den er i knæ og på lerfødder, men det ser ikke ud til, at der ud af dens bug dukker spændende alternative op, der kunne ændre investeringsverden for alvor. Men der er måske noget jeg har overset? 

God mandag til mine læsere!

2 svar
  1. Lotte
    Lotte siger:

    Penge er magt, og magt er penge. Den eneste måde at skabe forandring på -mastodont på lerfødder eller ej- om man kan lide det eller ej- er gennem vores investeringer og forbrug. Men her tæller de mange bække små, og dem er vi en del af! Så mist ikke modet, invester med hjerte og etik!!

    Svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.