Indrømmet: for første gang i min karriere som investor er jeg blevet forsigtig. Jeg er blevet investeringsverdenens ”artige pige”. Et begreb jeg har brugt i min bog ”Få mod på at investere selv”. Det betegner alle os, der ikke tør tage for mange chancer med opsparingen og frygtet det værst tænkelige, hvis der går for meget ”spekulation” i tingene. 

Det er jo egentligt lidt underligt. 2019 har været et pragtår for investeringer. Det er gået godt fra januar og frem- det ser så godt ud på bundlinjen. Så hvorfor er jeg påpasselig? 

Hvornår kommer krisen? 

Den første grund er det økonomiske og politiske miljø omkring i verden. 2019 har også været det år, hvor der har været de fleste advarsler om en begyndende recession fra eksperterne. Herunder også en spekulation over, hvad folk så skulle gøre ved deres penge eller hvordan de skulle investere, hvis aktiernes værdi kunne risikere at falde fra de ret høje tinder, som de har haft gennem den sidste del år. Det er gået godt længe og historisk set stopper en optur på et tidspunkt. Skal der går 7 år eller 10 år mellem kriserne?  Budene er mange. Men de globale udfordringer er til at få øje på for de fleste. 

En betændt branche

Den anden grund kan siges at ligge mere i det personlige og følelsesmæssige område. Jeg synes, at den finansielle branche har været fyldt med alt for mange skrækhistorier (og skrækfakta). Det er ikke kun de store banker, der kan angribes, også fonde og rådgivere ser ud til at levere blakkede ry. Så det er en branche i udfordringer. Men samtidig er det den branche, som du skal i kontakt med når du vil investere. Det gælder de platforme du bruger og det gælder de produkter, du køber (fx investeringsbeviser, ETF´ere). Jeg synes det er svært at være lige glad med at branchen har fået et blakket ry og at pengebegær (det må jo være det drejer sig om?) overskygger sund fornuft og ”bæredygtig” og etisk adfærd.

Fremtiden? 

,Da jeg begyndte at skrive om investeringer i 2014 og da jeg en kort periode skrev på Børsen.dk havde jeg en meget naive forestilling om, at vi (almindelige) kunne ændre investeringsverdenen: at der kunne skabes gennemsigtighed og nye produkter med ansvarlighed og værdier i centrum, og at kvinder kunne få forrest og at impact banker var lige om hjørnet. 

Jeg håber stadig, men må også erkende, at branchen er en mastodont. Den er i knæ og på lerfødder, men det ser ikke ud til, at der ud af dens bug dukker spændende alternative op, der kunne ændre investeringsverden for alvor. Men der er måske noget jeg har overset? 

God mandag til mine læsere!

Ingen tvivl om at kvinder skal og bør forholde sig til deres egne penge. Det være sig opsparinger som pension. Det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for og lavet business på. Men husk altid, om det vil give dig ejerskab over dine penge. Se mit indlæg: https://kvindeinvest.com/er-kvinder-fremtidens-aktiehajer/

Pensionskasser italesætter kvinder og økonomi

Heldigvis er mange pensionskasser gået i gang med et omfattende netværksarbejde for at gøre kvinder bevidste om deres egne penge, og hvad de betyder for fx alderdom eller tidlig tilbagetrækning. Det sker bl.a. gennem velbesøgte møder, så behovet er der – for kvinderne kommer…

Mange pensionskasser – herunder min egen MP – har stor medlemsbevidsthed. Det er det helt rigtig perspektiv: det er jo vores penge, der forvaltes. 

Investeringsforeninger og bankers kundebevidsthed

Når det kommer til de penge din bank eller diverse investeringsforeninger investerer for dig, synes jeg perspektivet er lidt anderledes. Her har man selvfølgelig også forstået, at man skal tale til brugerne – altså kvinderne. 

Her vælger man ofte strategien ”influencer”.

Men der hedder influencere, fordi de gerne skal påvirke deres målgruppe eller følgere til noget bestemt. Her er det ofte at købe eller forstå det produkt, som bankens eller investeringsforeningen lidt mere modne medarbejder efterfølgende præsenterer (det skal jo også helst være en kvinde for at virke rigtig overbevisende!)

Er dit ejerskab i centrum?

Min pointe er. Det er selvfølgelig meget godt, hvis influencers interesse er, at du får frigjort dine penge og selv tager ansvar og forstår at det er dig, der ejer din opsparing. Altså som en rollemodel for dit ejerskab. Men når suppe, steg og is følges op af trænede rådgivere fra investeringsverdenen, kan man diskutere om det mon bliver dit ejerskab over dine penge, der har fokus? 

I min bog ”Få mod på at investere selv” er det dit ejerskab, der er vigtigt.

Køb bogen på bogportaler eller hos min forlag og støt min mission: www.make-sense.dk

Lige nu er alle medier blevet enige om at gå efter bankerne, der mere og mere betragtes som gebyrgribbe eller det, der er værre. Bankerne har ellers i mange år været fredet af erhvervspressen. Diskursen har ændret sig. Det kan man se på www.finans.dk, hvor man påviser, hvor meget man taber ved at lade banken investerer. Bankerne investerer typisk din formue i de såkaldte aktive investeringsfonde, både deres egne fonde og andres. Disse fonde har typisk en højere ÅOP (årlige omkostninger i procent) end de passive/indeksfonde, som kvindeinvest har skrevet om siden 2014. 

Disse ÅOP har ikkenoget at gøre, hvordan din investering klarer sig. Husk det….

Nej, det er ikke bankens skyld

Nej – det er omkostninger til forvaltning som en hel branche har været enig om, Ikke mindst fordi vi i Danmark har haft en tradition for de aktive og dyre fonde. Ca. 95% af de dansk forvaltede fonde er aktive og dermed også dem, du lettest får øje på, når du søger investeringsfonde. Så du kan sagtens selv investerer i aktive fonde og dermed også have en høj ÅOP. Du kan finde ÅOP i de børslister, som fx www.borsen.dk har. Her kan du både se den enkelte fonds ÅOP og dermed  forholde dig til disse, når du investerer.

Ja, det er bankens skyld

Ja, på den måde at hvis bankerne investerer dine penge eller pension i pulje, så er det typisk aktiv forvaltede – der har højere omkostninger og dem alle banker og kapitalforvaltere tjener mest på. For få år siden var vi kun en lille håndfuld (ikke særlige magtfulde) mennesker, der skrev om disse. Dengang var høje omkostninger blot praksis!

Du kan tjekke dine info fra banken og se, hvad ÅOP er for dine investeringer.

Tilbage til regnestykket fra finans.dk

Beregninger som formueforvalteren Miranova har står for på finans.dk viser igen, igen, at det er alt for dyrt at lade andre forvalte dine penge. Hvis du har en pensionsopsparing på 1 mio. kr og lader den stå i 20 år er regnestykket således. Det vil koste dig 363.000 kr, hvis det står i aktive forvaltede fonde på 1,6 %ÅOP frem for at vælge passive fonde – og dermed gøre det selv – for ÅOP på 0,4.

Men jeg kan jo ikke selv!

Jo, det kan du. Læs fx min bog ”Få mod på at investere selv” som er en gør-det-selv-bog for alle uden finansiel viden (www.make-sense.dk). Eller se mine små film om, hvor enkelt det er. Så kan du læse at aktiv og passiv/indeks fonde er to forskellige investeringstilgange. Det er oplagt at rette interessen mod de passive i en tid, hvor aktieudbyttet falder og man gerne vil beholde sin formue intakt. 


Det er svært at være amatørinvestor lige nu. Det er der tre grunde til. Men også et råd om, hvor du kan søge læ lige nu. 

Aktiekurserne er ustabile 

Aktiekurserne har været meget ustabile gennem de sidste måneder. Det fremmer usikkerhed og spekulationer, om man nu gør det rigtige med sine aktier. Er det nu man skal sælge? Måske også for at minimere et tab, som kan være opstået i 2018, hvor det var svært at få et stort overskud af investeringer?Kvinder tabte i gennemsnit 7,2 % og mænd var på de kedelige sidsteplads med  10,8% i snitJ

Personligt har jeg solgt en del. Jeg har bl.a. solgt ud af amerikanske virksomheder, der er meget afhængige af handel med og import fra Kina. Det tager tid og investeringer for disse virksomheder at finde alternativer – det vil koste på bundlinjen. 

Fald og tab venter forud 

Sådan er der blevet råbt længe i medierne stort set i hele 2019. Tolkninger af nøgletal går lige fra en kommende recession til at kunne ånde lettet op, hvis handelskrigen mellem USA og Kina går i sig selv. 

Gode råd om at sælge ud og forlade aktiemarked har der været mange af. 

Jeg synes man skal have advarslerne in mente. Om ikke andet får de én til at spekulere på, om man har foretaget de rette valg fremadrettet. Er man tryg ved sin aktieportefølje i en kommende global krise? Det bør alle tænke over. I begyndelsen af ugen er der positive vinde over aktiemarkedet. Så kan det være tid til at få solgt? 

Aktier eller penge i stampe?

Mit råd er at gå i læ i de passive og indeks-baserede investeringsfonde – det kan være danske eller de udenlandske ETF´er. Begge har jeg talt varmt for på denne blog i årevis. Så får du gennem en enkelt investering adgang til mange virksomheder inden for mange områder og/eller lande. Det gør, at du spreder risikoen og ikke er så afhængig af om dine enkelt aktier bliver ramt hårdt af en kommende opbremsning. Du kan evt. vælge en kombination af aktier og obligationer. Men lad det være indeks og passive – ellers kan det hele ædes op af gebyrer og omkostninger. 

Når aktierne bliver mere usikre og faldende i tendens – i det såkaldte bear market– og man samtidig bliver frarådet at have al for mange penge stående i banken. De mister værdi pga. inflationen. Hvad gør man så? 

Men husk at nyde sommeren – det er heldigvis en gratis glæde uden recession- og inflationsfare! 

Læs min bog: “Få mod på at investere selv” i hængekøjen – www.make-sense.dk eller boghandel.


Politiken fremhæver passive investeringer. Børsen anbefaler, at man ”giver” pengeforståelse til konfirmanden, der har alt. Sådan ser lørdag 27 april ud, hvis man ser mediernes forsider. 

Investeringer er dermed rykket frem som et samtaleemne hos de kulturelt dannede i Politiken, og selv børnene skal lære investeringernes mysterier her i 2019. Der sket noget! 

Anbefalingskultur

Anbefalingskulturen er en tendens, som har været tydeligt igennem de sidste par år. Influencere stiller op og anbefaler investeringer. Investeringsbanker og platforme laver sjove film om kendtes uvidenhed. Ja, der er mange veje til oplysning…. Undersøgelser viser også at hver 4. danske i dag ejer aktier, så der er marked for anbefalinger.

Samtal dig og dine penge fri! 

Der er ingen tvivl om, at det er rigtig vigtig, at vi alle kender til investeringer. Jeg har gennem en del år skrevet både om de såkaldte passive investeringer : Jeg har også gjort opmærksom på, at vi bør lære vores børn om investeringer og i det hele taget lære dem, hvordan de tager vare på deres penge. …. 

Hvis vi almindelige mennesker  (og jeg har især haft fokus på kvinder) samtaler om investeringer, er det også mere sandsynligt, at vi forholder os til det. Mit ønske er jo at kvinder lære selv at investere og dermed tager magten over egne midler. Det kan du læse om i min bog ”Lær at investere selv”. 

Så samtal endelig! Samtal dig og dine penge fri! 

Glem ikke giganter bag

Det store spørgsmål er, hvordan investeringer skal være en del af den offentlige og /eller private samtale? 

Vi må ikke glemme, at det primært er banker og store internationale investeringsgiganter, som bestemmer hvordan vi skal investere, og hvor vi kan gøre det. De kan godt have valgt smarte navne, så man ikke ”mærker”, at et sødt pigenavn eller en fræk ordsammensætning er ejet af en stor pengetank. Det udvasker blot synligheden om, at milliarder er i spil og gør en del anbefalinger tankevækkende. 

Vi skal ikke gøre investeringer til anbefalinger. Vi skal kende til investeringer, fordi viden gør os i stand til at vælge og stille krav. Også til de nye robotter med flotte navne! 

Vil du lære at samtale om investeringer på din måde: så læs min bog – kan købes på www.make-sense.dk og hos boghandel. 


Jeg har i mange af mine blogs og oplæg haft fokus på det bæredygtige perspektiv. Derfor købte jeg med det samme Chr. Hansen aktier, da de for et par uger siden blev kåret som den mest bæredygtige virksomhed i verden under World Economic Forum i Davon. Endnu et skridt mod en mere og mere bæredygtig portefølje, som er det eneste strategiske mål jeg for alvor har.

Bæredygtighed er blevet mainstream

Så længe jeg har arbejdet med bæredygtighedsperspektivet har det være en udfordring at finde de rigtige aktier. Heldigvis er der sket det, at de store portaler er blevet opmærksomme på området (fx Nordnet). Det er inden for ret kort tid gået fra at være lidt småneurotisk at beskæftige sig med til at være mainstream, som nu mange forvaltere må forholde sig til. Det er vel gået penge i det?

Hvad kan Chr. Hansen særligt?

Ifølge Chr. Hansens Hjemmeside skyldes førstepladsen, at ingrediensvirksomheden arbejder med gode bakterier. De har fokus på: ”Udfordringer så som madspild, overforbrug af antibiotika og behovet for en mere bæredygtig landbrugssektor til at brødføde en stigende verdensbefolkning”.1) Ser man på diverse kilder har Chr. Hansen længe arbejdet med en strategi for CSR og bæredygtighed. På virksomhedens hjemmeside er det klart og tydeligt fremstillet, så man ikke bliver i tvivl om indsats og omfang. Man skal altså ikke lede i tunge, tykke rapporter – som er tilfældet i mange virksomheder – for at se den forskel man gerne vil gøre.

Danmark er langt 

Vi er jo heldigvis ret langt i Danmark. Jeg har tidligere skrevet om en række danske virksomheder der fx arbejder med cirkulær økonomi og cradle to cradle ( vugge til vugge) økonomien og i høj grad er opmærksomme på at mindste ressourceforbrug. Fx Ege Tæpper og  Gabriel Holdning, der begge er børsnoterede virksomheder fra Jylland. Carlberg er en mere kendt spiller, der også er langt på cradle to cradle området ved at reducere spild og ved at genbruge. 

Andet end penge?

Det er jo heldigvis ikke længere mig og et par andre ikke-finansielle sjæle, der efterspørger produkter og klare retningslinjer for at investere bæredygtigt eller grønt, som er blevet det ord, der vinder frem i Danmark. 

For mig er det andet en penge, der tæller. Men der er ingen tvivl om, at de virksomheder, der har en grundlæggende forståelse af den betydning som bæredygtighed eller cirkulær økonomi har, og har lagt en klar strategi, står som de økonomiske vindere i fremtid. Det kan godt være langt ude. Men alle de finansielle eksperter taler altid om det langsigtede i investeringer. Dette råd er hermed fulgt. 

God vinterferie!

Kilde: 1) https://www.chr-hansen.com/en/media/2019/1/chr-hansen-kret-som-verdens-mest-bredygtige-virksomhed

Jeg har samlet mine erfaringer som kvindelige gør-det-selv investor i denne bog. Den er skrevet til alle, da mit mål er at alle skal kunne komme i gang. Uden om banker og de professionelle, men med din egen fornuft og indsigt.

Vil du gerne i gang med at investere, men mangler indsigt, så, så køb min bog eller del informationer. Du kan købe den på www.make-sense.dk eller hos boghandleren.

Ja, det håber jeg. Jeg glæder mig til at præsentere den og al den erfaring, som denne blog er udtryk for omkring jul.

Det vigtigste for mig har hele tiden været at give helt almindelige kvinder og piger troen på, at de sagtens kan finde ud af at investere selv. Det ved jeg, at jeg gør!

Når jeg holder oplæg og snakker med kvinder, overrasker det rigtig mange, at jeg er startet helt selv, og at jeg ikke har haft et professionelt bagland ind over til at styre, hvordan det er bedst, jeg tænker, og hvad jeg gør.

Rigtig mange kvinder synes, det er sejt, at jeg selv har mine strategier og mine undersøgelser og videregiver dette på mine foredrag og i mine modeller. Det er en del af min mission som sheprenør – at vise, at vi sagtens kan investere godt og meningsfuldt uden om den etablende branche.

Det er helt afgørende at vise, at kvinder kan selv – også selv om man ikke er venner med hele den finansielle elite. Det er afgørende, at også modne kvinder kan gå i gang selv – i en tid, hvor man mere og mere ser, at branchen appellerer til en ung målgruppe.

I min optik skal vi alle være her – og lære at investere selv. Ikke kun det fåtal som taler bankernes sprog, eller som den finansielle branche har udset sig som de kommende darlings!

Så lad ”Invester selv en selvhjælpsbog til kvinder der vil selv” – være en inspiration som du kan bruge til at bliver klar og klogere!

Meld tilbage til mig:

Hvis du er interesseret i at købe bogen ved lanceringen  – som vil være omkring jul – kan du sende til mail til mig. Ellers kan du følge med på bloggen eller på facebook og twitter

 

Sheprenør og forfatter

Helle Christiansen

hc@kvindeinvest.com

Hvordan skaber vi sammenhæng mellem det sociale og miljømæssige ansvar og det at få et økonomisk afkast?

Det er der rigtig mange, der har valgt at kaste sig over her i 2017 – også i den traditionelle investeringsbranche. Det er hot og fra USA lyder mantraet – skal du have fat i kvinderne og de unge – så skal det betones igen og igen.

Bevar det gennemskuelige

Som jeg ser udviklingen, er jeg bange for at det gennemskuelige går fløjten, når den traditionelle branche kaster sig over det på den måde, de gør. De skal fastholde kunder – og kunder vil tilsyneladende have et bestemt sprog.

Impact er gennemskuelige

Jeg vil tage et eksempel med de såkaldte ”impact Investments”. Impact Investeringer er investeringer, hvor man både vil skabe sociale og miljømæssige forbedringer samtidig med ,at man ønsker at opnå et økonomisk afkast.

Tjekker du hjemmesiden til ”The Global Impact Investing Network”, (www.thegiin.org), som blev dannet i 2009 og har vores egen Stine Bosse i bestyrelsen, så er det karakteristisk at alle projekterne er mindre og gennemskuelige. Det kan være at skaffe vand til et område af Indien. Det kan være at hjælpe kaffebønder med at skabe en bæredygtig produktion. Altså forholdsvis simple økonomiske konstellationer som er til at gennemskue.

Det samme kan man se, hvis man tjekker den engelske impact bank: www.Clearlyso.com. Også her er det små projekter – både lokale (fx at hjælpe autister) og globale.

Lad ikke bankerne ”stjæle” begrebet

Det er sådan Impact skal være og forblive. Men jeg er bange for, at bankerne er ved at kaste sig over impact begrebet, så det blive en massebetegnelse for, at man ”gør en forskel” – Om det så er at påvirke bestyrelser eller holde møder med direktionen, ser ud til at betyde mindre.

Men det betyder ikke mindre – Impact Investeringer skal være gennemskuelige og gøre en forskel blandt almindelige mennesker og ikke være et håndtryk på direktionsgangene. Det skal vi huske på, når ”impact Investments” i den kommende tid bliver branchens  – og mediernes – nye darling.

Det er blevet kvindesmart at investere, og fokus i medierne er åbenbart, at det skal betragtes som en konkurrence mellem kønnene. Hvem er bedst? Men er det virkelig det mest centrale fokus, man kan komme på i 2017?

Er det ikke lige meget hvem der er bedst?

Hvis ”konkurrenceaspektet” får piger i gang med at investere selv, så er det jo helt fint. Men jeg har indtil nu ikke mødt en kvinde, hvis motivation var, at hun måske statistisk set var bedre en mænd til at investere (selv om det statistisk set tilsyneladende forholder sig sådan – jr. tidligere blogs om dette). Personlig er jeg da fuldstændig ligeglad med, om jeg er bedre end mænd til at investere, eller om andre kvinder er bedre end mig. Så jeg kan ikke genkende dette fokus som særlig kvindeskabt.

Køn og investeringer

Nu taler jeg med mange nybegyndere af begge køn. Det er som om, man i profileringerne glemmer, at der også er mange mænd, der først skal lære at investere selv. Jeg har ikke oplevet den store forskel mellem kønnene i denne fase. Det er en ny ting – uanset køn.

Hvis der er en forskel, så ser jeg den i forhold til, at kvinder er mere opmærksom på det værdidrevne og på, hvad der skader verden. Kvinder er mere betænkelige ved bestemte typer af investeringer og stiller flere kritiske spørgsmål. Det synes jeg er rigtig godt. Det er noget af det, der skal fremmes i investeringsverdenen.

Gammeldags kommunikation

Når man vælger at fokusere på konkurrenceaspektet for at motivere kvinder til at være kvindesmarte og investere selv, så tegner der sig i min optik en kommunikationen, der er betænkelig gammeldags. Jeg kan sagtens genkende branchens traditionelle optik på investeringer, men jeg kan slet ikke få øje på kvindernes blik. Desværre – især hvis man har tænkt, at konkurrencen mellem kønnene skulle være ”den nye sort”, der skulle tiltrække det vanskelige køn til investeringer.