Da jeg startede med at investere, synes jeg det var vigtigt at investere i nystartede virksomheder. Alt nyt skulle have en chance, og det ville jeg gerne støtte med min opsparing. Midt i 10´erne var det typisk, at mindre danske virksomheder lod sig børsnotere i Sverige eller Norge. Disse lande havde en stærkere iværksætteriforståelse hed det sig. Jeg har fortsat et par aktier fra den periode – især inden for biotech. En del har jeg solgt med fortjeneste og nogle med tab, fordi de var på vej mod himlen i en kort periode og så faldt de hårdt mod jorden. Så alt i alt ikke den store succes, som jeg havde forestillet mig dengang.

Den gode intention tager tid

Jeg havde alt for meget fokus på den gode intention – det virksomhederne kunne blive til – og mindre på alle de faser, som nystartede virksomheder skal igennem, før de kommer til at tjene penge. Jeg ved det jo godt fra mit daglige virke, men jeg var lidt forblændet af at gøre en forskel (mere end af at tjene penge).

Ikke noget First North til mig

I dag læser jeg med interesse om nystartede virksomheder, der får plads i landets erhvervsaviser inden børsnoteringen. Ofte med anbefalinger fra eksperter og med spændende historier. Men jeg rører det ikke som investor.

I dag ved jeg, at der er tale om startups, og at værdiansættelse bygger for meget på antagelser og alt for lidt på data. Jeg ved, at der sikkert skal lånes penge. Det kan børsnoteringen være med til at skaffe, men derefter skal det ske på et marked, hvor de stigende renter kan ramme rigtig hårdt.

Ikke en opgave for amatørinvestoren

Der findes rigtig mange professionelle investorer, der ved at iværksætteri og nytænkning er vigtig for væksten i Danmark. Man ser fx Bestseller-ejeren mf. skabe egne startup ”børser” gennem Heartland, Founders og Founderments. De har pengene – langt flere end du og jeg. De ved og kan leve med at vækst tager lang tid. Desuden kan de få adgang til maskinrummet i virksomheden.

Det får du jo sjældent som privatinvestor – selv om det måske er drømmen om denne indsigt, du køber dig ind i.

Det er jo svært at påpege, hvornår andre mennesker skal gå ud af eller ind i aktiemarkedet. Men den store usikkerhed om rentestigninger og en inflation, der måske bider sig fast, giver noget at tænke over, vil jeg mene.

Negative renter som dit hovedargument

Jeg har talt med en del kvinder lige nu, som har nævnt bankernes negative renter, som grunden til at de nu (endelig) tager springer ind på aktiemarkedet og deltager i kapløbet om de gode aktieinvesteringer.

Til dem siger jeg gerne, at der må være en grund til, at de indtil nu har ladet pengene stå i banken. Det kan være tryghed? At man ved, hvad man har på ens konto, men ikke hvad man får ved aktieinvesteringer?

Det er de nødt til at forholde sig til. Jeg plejer gerne at anskueliggøre, hvad den negative rente rent faktisk betyder for ens pengepung. Selv om du taber penge, er det en kendt risikofaktor. Du har ikke en kendt risikofaktor med aktier.

Det kan også være, at du har lån i din bolig og ved, hvor billigt de samme lave renter gør et lån af selv en betragtelig størrelse. Så den med gyngerne og karrusellerne holder stadigvæk og bør også indgå i dine overvejelser.

Fra krusning med negative rente til aktieblæst

Lige nu er aktiemarkedet fyldt med modstridende argumenter for, hvad du bør gøre og hvilke aktier du skal investere i. Det gør det ikke nemt at begynde som investor. Så bliver du forvirret, kan det slås fast, at det gør de fleste af os lige nu. Flere forudsiger aktiekorrektion, og det kan betyder at dine nyindkøbte aktier kan falde med 10-15 pct. Så bliver minus i banken måske en forudsigeligt skvulp, som sikkert gør dit irriteret, men næppe søvnløs.

Hvad gør du så?

Du gør dig klar til en forsommer med rystelser. Det kan være, at du spotter de rigtige aktievindere eller tidens mange digitale rådgivere allerede har talt dem varme på dine vegne. Så kan det være, din tid som ny investor går som en drøm.

Men for de fleste af os er en tid med rystelser som vi har set gennem det sidste stykke tid en påmindelse om ikke at investere for mere, end du har det godt med at tabe.

Det er nok det vigtigste budskab herfra: negative renter eller ej.

Jeg har siden, jeg startede kvindeinvest i 2014, anbefalet de brede indeksbaserede investeringsforeninger eller ETF og har gerne fremhævet det grønne i alt (også før det blev udbredt).

Denne trend har mange taget til sig. Derfor skulle man tro, at indeksbaserede aktier eller EFT´er og grøn energi, som det ses i fx Ishares Global Clean Energy, er det helt rigtig valg. Selv i februar 2021 er denne tema-ETF den mest handlede af alle ETF´ere.

Faktum er, at rigtig mange ikke blot i Danmark, men i hele verden har valgt dette tema. Derfor er  ETF´en også steget ca.162%  i 2020. Men desværre er den faldet over 20% gennem de sidste tre måneder.  

ETF var en enkel filosofi

Når jeg i mange år har anbefalet indeksbaserede og ETF´er i brede indeks, skyldes det, at du gennem et køb får adgang til mange aktier. Derfor skal du ikke bekymre dig om store udsving. Du tjener måske ikke så meget, men så taber du heller ikke tilsvarende. En dejlig enkel filosofi for mange af os.

Tema ETF afslører et problem

Kigger vi fx på Ishares Global Clean Energy holder det – som omtalt i første afsnit – slet, slet ikke. Og jeg må indrømme, at jeg har solgt alle mine temabaserede ETF´ere. Jeg bryder mig ikke om, at et bestemt produkt ”opfører” sig uhensigtsmæssigt og på sin vis uforklarligt. Når jeg vil tjene meget og efterfølgende risikere at tabe en del, så er det enkelt aktier, jeg går efter. Så kender jeg optionerne.

Hvad er tilsyneladende gået galt?

Jeg har kunnet læse mig til, at problemet omkring de tematiske og mere snævre indeks eller ETF´er, som er blevet meget populære, kan have følgende årsager.

Få virksomheder. Fx består Ishares Global Clean Energy kun af 30 aktier/virksomheder (i kontrast til fx Ishares S&P Informations Techology Sector af 79 aktier/virksomheder). Det læser jeg, som at indekset bliver mere sårbar især hvis clean energy er snævert defineret, og virksomhederne måske har samme forretningsmæssige udfordringer.

Små og mellemstore virksomheder. Hvis et indeks har for mange små og mellemstore virksomheder – hvad ofte vil være tilfældet i et nyere område som grøn omstilling – kan der opstå likviditetsproblemer, når de handles så ivrigt. Hvis vi tager S&P 500 Informations Techology Sector, så er det Apple, Microsoft osv. der udgør en stor del af indekset. Altså store globale virksomheder, der ved, hvordan man tjener penge. Det kan man ikke sige om alle i Global Clean Energy indekset. Det kan man se, når man undersøger nøgletallene i de enkelte virksomheder. Det er vel meget naturligt, når relativt nye forretningsområder skal eksekveres af nyere spillere på markedet?

Hvad er konsekvensen?

For mig er den klar og har været det de sidste måneder. Jeg investerer ikke i tema-indekser, der er for snævre. I stedet kigger jeg efter enkelt aktier inden for temaet, som jeg tror på.

Når jeg vælger indeks og ETF skal de være bredere, således at de passer til den forsigtig investor i mig. Den slags ”varer” er der jo heldigvis mange, mange af i et efterhånden bugnende marked.

God søndag i det flotte vejr.

Nye info 26-4 Nordnet: Ishares har valgt at udvide indekset fra de omtalte 30 selskaber til 82 selskaber. Ligeledes er vægtningen af enkeltvirksomheder i indekset ændret. Håber det hjælper på det problem som blev antydet i bloggen.

Der er uro på aktiemarkedet i 2021 og de vækstrater, vi har set inden for en del brancher i 2020, kan ikke pr automatik fremskrives. Det gælder inden for energi og hele den grønne omstilling, Det gælder vækstaktier inden for digitalisering, som også har været vindere i 2020, men hvor de stigende renter i USA kan være udfordringen. Derfor har 2021 drejet sig om at kigge mod de cykliske aktier og om valueaktier

De cykliske aktier

Det er ret mange analytikere enige om er vejen frem lige nu. Derfor bliver fly, lufthavne, de store bilproducenter nævnt, som de steder hvor pengene med udbytte kan placeres. Alt det som skaber oplevelser og forbrug hos post Corona-tidens isolationstrætte mennesker.

Men hvis du som jeg ikke tænker, at fly eller lufthavne er vejen mod en sikker investeringsfremtid, så er du måske stødt på det andet centrale begreb i 2021: valueaktier.

P/E og værdi i fremtiden?

Hvor der måske er en vis klarhed omkring cykliske aktier, kan man diskutere, hvad en valueaktie er. Kort fortalt er der tale om en aktie, der kan købes til mindre end den er værd! Warren Buffetts mange penge er bygger med stor elegance på den strategi. Han er et geni inden for sit felt, men de færreste har hans evner, beklager.

Men hvem bestemmer, hvad noget er værd?

I den forbindelse tales der meget om den såkaldte P/E. (Price/Earnings). Hvis P/E står til 49, betyder det, at det koster 49kr at købe sig ind i 1kr af indtjeningen. Derfor kan man vælge at gå efter virksomheder med en meget lav P/E. Det skal gerne være under 20, taler man om.

Mærsk B-aktien har fx en P/E til 29,50 for 2020, mens Vestas står til en P/E til 78,13 (link til Børsen).

Hvem klarer sig i fremtidens marked?

Men siger P/E noget om, hvem der klarer sig bedst i fremtidens marked? Ikke meget. Selv aktier med høj P/E værdi kan være fair prissat, fordi de kan og vil overleve i fremtiden.

En lav P/E kan jo også være et udtryk for, at man ikke har en fremadrettet forretningsmodel og derfor ikke kan skabe værdi i årene fremover.

Så er vi for så vidt lige langt!

Er valueaktier vejen frem?

Valueaktier har traditionelt været stor, etablerede selskaber med en stabil indtjening. Det er da ikke noget dårlig idé at kigge efter dem uanset, hvor markeder er. De har ikke haft voldsomme kursstigninger, som fx vækstaktier (fx FANGAM) i de foregående år.

Man skal bare huske på, at det kan skyldes, at virksomheden ikke har gennemgået en nødvendig transformering og at en lav P/E kan afspejle dette.

Puha. Det er endnu engang bevist, at aktier ikke vokser ind i himlen, og at et fald altid følger efter en voldsom overeksponering, som vi har set det frem mod februar 2021. Jeg kender ingen porteføljer, der ikke er blevet ramt. Men det er først og fremmest slemt, hvis du er begyndt at investere i sidste halvdel af 2020 og derfor ikke har haft aktier så længe, at tabene på den lange bane blot er krusninger i overfladen, som er set før – også i 2010´erne.

Men hvad kan du bruge korrektionerne til?

Er du tilfreds med din portefølje?

Jeg skal være en af de første til at indrømme, at jeg også blev grebet af euforien i anden halvdel af 2020 og kom til at investere lidt for ivrigt i grøn energi og i forskellige energikilder til fremtidens bil. Det har ikke været gennemtænkt nok og har kostet mig penge. Jeg har valgt ikke at sælge på panikken, men står med røde tal, som jeg dagligt kan se på.

Heldigvis minder det mig igen og igen om, at jeg skal holde fast i de aktier, som jeg hele tiden har troet på. Jeg har en del tech-aktier. Dem sælger jeg ikke, selv om vækstaktier er under hård beskydning fra analytikere. Skyen, chips og den digitale omstilling kan bankaktier altså ikke hamle op med – lige meget hvor meget bankanalytikere fremhæver deres egen branche lige nu.

Brint, biler og energi

Der sker rigtig meget med elbiler og opladning osv. Er brint den sikrer vinder?  Hvilke firmaer har den rigtige fremtidssikrede opskrift?

Hvis du skal købe en ny bil lige nu, er det sikkert nogle af de spørgsmål, du stiller dig selv. Jeg går også ud fra, at du er meget, meget i tvivl om den mest økonomisk, fremtidssikrede bil og sikkert nødig vil give et bud på fremtidens bil og bilmarked.

Den samme usikkerhed bør vi nok huske, når vi investerer. Der er rigtig mange interessante historier om brint, biler og energi. Men kan vi vide, om det er morgendagens vindere? Er der skabt en forretningsmodel for, hvordan man skaber overskud eller er det gode ideer, som først skal se deres bæredygtighed i mødet med markedet? Hvor mange år tager det i så fald? Denne simple hverdagsanalyse må man aldrig glemme som investor. Der er rigtig mange aktier med udgangspunkt i disse temaer, som nu falder hårdt, fordi marked har været mere optimistisk end realistisk.

Er ETF´ere og fonde fortsat den sikre havn for den forsigtige investor?

Jeg kan huske, da jeg begyndte at investere, og der var ganske få grønne eller bæredygtige fonde. Mange af dem var i minus, og der var flere år med tab. Dette står i skærende kontrast til den hypede Ishares Global Clean Energy ETF, som steg med 162 pct. siden begyndelsen af 2020. Den er jo også faldet dramatisk og har vist andre siden af ETF´erne, synes jeg. De færreste forsigtige investorer, jeg kender, er interesseret i svimlende gevinster for så at ende i ret store tab. Det er jo derfor jeg og andre har talt ETF´erne op, fordi man gennem bredere indeks kan sikre sig mod dramatiske fald, som ikke altid er lette at forklare eller forstå. Jeg tænker ikke, at hype er det bedste for et indeks og slet ikke, hvis man tænker forsigtigt. Det er noget jeg vil vende tilbage til i senere blogs.

Da jeg startede med at investere, var jeg slet ikke klar over, at man kunne spekulere i om en aktie kunne falde. Spekulere i – altså man investerede ikke i et firma, fordi man troede på dets potentiale – dets produkt – dets fremtidsperspektiv. Jeg har da også flere gange læst CEO´ere, der har været så trætte, når at shorte ramte deres virksomhed, og aktien blev sendt på en op- og nedtur, fordi nogle kapitalfonde havde valgt at spekulere i en akties fald.

Shorting er stueren

I starten af min investeringskarriere troede jeg, det var nærmet ulovligt, fordi det mindede så meget om alt det giftige ved Wall Street, som vi burde have lært af.

Men det er slet ikke ulovligt. Tværtimod er det en handelsform, man kan vælge på fx Nordnet, hvor mange småsparere har deres penge. Jeg blev også mere og mere klar over, at nogle professionelle investorer, der er hyped og lever af at spekulere havde shorting i deres redskabskasse. Jeg slukkede for dem, men de var der jo og fik lov til at udfolde deres strategi selv i seriøse medier.

Så kom Reddit og Robinhood

Der er skrevet så meget om de private investorer som gennem casen GameStop, gjorde op med de professionelle investorer og deres grådighed, og i samlet netværkstrop satsede på en usikker aktie, som derfor steg og steg. De professionelle shortere endte med at tabte penge.

For mig er den vigtigste læring, at shorting er blevet et begreb som alle almindelige småsparere nu er bekendt med og dermed kan tage stilling til. Jeg synes det er vigtigt, at en investeringsform som er ren spekulation kommer frem i lyset og bliver diskuteret. Det har Robinhood og platformen Reddit været med til – og ikke mindst de mange private investorer, der stod sammen om en sag og viste styrke.

Unlearing som tendens

Jeg går ud fra at kapitalfondene har fået en forskrækkelse. Det er nok meget sundt, når man levet i en finansboble, hvor man mere og mere kommer til at tro på at spekulation altid er bedst, og mennesker og virksomheder betyder mindre.

Om det ændrer på adfærd er nok tvivlsomt. Det ser ud til, at man blot vil undersøge den realtidsdebat som foregår på fx Reddit og lade stemningsanalyser indgå i den shorting strategi, man lægger.

Men samtidig ser jeg unlearning som en vigtig tendens. GameStop casen er eksempel på en gruppe af især yngre mennesker, der vælger at gå deres egne veje. De træder ind over de nystrøgne skjorter og alle de uskrevne regler – og synliggør en problemstilling, som vi alle har godt af at se.

Jeg har kæmpet for, at kvinder skulle investere selv siden 2013/14. I starten med meget få der lyttede, men efterhånden med mange, mange flere. 

Medierne og kvinder som investorer

For ganske få år siden skrev erhvervsaviserne stort set kun om kvinder som investorer i begyndelse af august. Lige omkring den såkaldte agurketid, hvor der ikke var så meget andet vigtigt at skrive om. Mønstret var påfaldende, men til at få øje på, når man som jeg monitorerede de skrevne medier. 

I dag er det blevet big business og noget medierne forholder sig til løbende og hele tiden. De gode historier er simpelthen blevet flere og flere. Flere lytter og flere klikker. 

Fra sjov til alvor 

Engang var fortællingen og diskursen kvinder, der investerede for ”sjov” ( mens de så godt ud, passede børn eller havde andre betydningsfulde jobs ). I dag er det blevet en meget mere bred bevægelse omkring kvinder og deres tilgang til deres egne penge. Det kan ses på investeringsportalerne – der hvor du rent faktisk kan købe aktier – og hos de portaler, der vil lære kvinder at investere. 

2020 er et godt læreår

Når man skal lære noget nyt, er succes ofte forudsætningen for, at man bliver ved. 

Her har 2020 været er godt læreår – stort set alle aktier og indeks er steget markant. Så det er let at føle sig som en forkromet investor. Men der kan meget vel vente aktienedtur efter COVID-19. Her skal vi kvinder jo også helst have modet til at turde og til at holde fast. 

God jul og håb om en god investeringskultur i årene fremover. 

Hilsen 

Helle 

Den negative rente bliver en realitet, og hvad gør du så? 

Bankerne tilbyder naturligvis alternativer, som er investeringer i deres egne produkter. For at du kan bevare kontrollen over din opsparing, er det måske meget godt at opfriske, hvilken ”trussel” den negative rente rent faktisk er for dine penge, og hvordan du så kan reagere. 

Hvad gør den negativ rente egentlig ved din opsparing? 

Bankernes negative rente på opsparing over et vist beløb (fx 250.000 kr.) er typisk på mellem 06 pct. og 0,7 pct. om året. Hvis vi skal betale 0,6 pct. af 100.000 betyder det at vi mister 600 kr. om året. Hvis det er 400.000 kr. er det 2.400 kr. om året

Du skal også  huske på er, at de negative renter er fradragsberettiget og sigestilles med lånerenter. 

Så panik er den ingen grund til at gå i for almindelige småsparere og tro, at man pludselig mister store beløb. 

Sådan kan du få minus renter i nul eller plus 

Der er en beløbsgrænse, før du skal betale negative renter. Så dem lader du stå i banken. Lad os sige, at du derefter har 100.000 kr. som du skal betale minusrenter af. Her kan du vælge i første omgang at investere halvdelen af disse = 50.000 kr. Dermed reducerer du den negative rente til 300 kr. (hvis renten er 0,6%): Det du ”satser”  med en investering på 50.000 kr. er at tjene den negative rente hjem. Det vil i ovenstående eksempel være 300 kr. om året.

Sådan kan du investere dine 50.000 kr.

Jeg foreslår følgende strategi. 25.000 kr. i danske aktier. I øjeblikket bør det være defensive aktier. Altså aktier der ikke er super følsomme over for vores her-og-nu forbrugsvaner. Det kan være aktier inden for medicinalindustrien. Fx Novo Nordisk eller Genmab. Eller inden for energi og forsyning. Fx Vestas eller Ørsted. Vælg 2-3 som skal være dine for de 25.000 kr. 

De øvrige 25.000 kr. sætter du i  2-3 investeringsforeninger (de indeksbaserede) eller ETF´erne. Begge typer repræsenterer mange aktier og sikrer, at du får spredt din risiko. Er man i det grønne hjørne kan man fx vælge ETF´er der investerer i ”global clean energy” eller rent vand eller lignende. Det kan være med til at fremtidsikre dine investeringer. 

Intet er sikkert

Meeen, mod ikke du får tjent dine 300 kr. hjem om året, som du skal betale i negativ rente?  Det kan godt være, at det ikke blive det store overskud. Aktiemarkedet kan ingen forudsige. Men med denne metode har stadig kontrol over dine penge og har kun måttes ”satse” 50.000 kr. 

Hvis du endnu ikke har prøvet at investere, kan du se mine små film om, hvordan du kommer i gang. 

Da jeg var med til at udforme den første Bachelor i Entreprenørskab i 2012 på en design og businessskole, hvor langt størstedelen var piger, var det med et stort håb om at vi kunne skabe en lang række kvindelige iværksættere. Det skete ikke. I Berlingske Tidende 7. Oktober, 2020 påpeger stjerneiværksætteren Mia Wagner, at ”kun 4,2 pct. af danske kvinder i alderen fra 18 til 64 år er ”nye iværksættere”. Dvs. kvinder der har stiftet virksomhed inden for de sidste 42 måneder. 

I 2014, da jeg forlod den første bacheloruddannelse, fordi den havde for lidt fokus på at fremme det særligt kvindelige, var det bekymrende. Men i 2020, hvor vi stort set daglig konfronteres med kvindelig formåen og indflydelse gennem medierne, er det da endnu mere ærgerligt. 

Hvordan kan det være?

Lad mig starte forklaringen et helt andet sted. I mit projekt om ”Den digitale forbruger” anvender jeg bla. forbrugertypen: ”The consumer as worker”. Det er forbrugeren, der så at sige gør alt arbejdet forbrandet og ikke honoreres i form at penge. Penge er jo ret vigtig, når man vil skabe en forretning. Som ejer af små virksomheder ved jeg alt om det. 

Jeg synes, jeg bemærker det samme inden for investeringer. Det er kvinder, der laver platforme og måske hjælper andre kvinder med at bliver kloge på at investere. Men kvinderne er ”arbejderne” for investeringsbranchen, eftersom alt handel foregår gennem banker eller platforme der har banker i ryggen. Ligesom investeringsfonde – hvor ESG-fokuserede og bæredygtige de end måtte være – også er skabt med udgangspunkt i internationale investeringsbanker. 

Det er jo ret smart for investeringsbranchen at bruge kvinder som ”arbejdere”. Jeg er helt sikker på, at nogle kvinder tjener penge på deres anstrengelser. De bliver under alle omstændigheder kendte. 

Men nogle gør måske slet ikke – selv om de har de bedste medsøsterlige intentioner – men gør en helt masse arbejde for en mandsdomineret branche, der nok skal tage sig betalt. 

Tænk over den rolle når du starter selv

Så man kan spørger sig selv om rollen som ”consumer as worker” er hensigtmæssigt  for kvinder, og om den ikke fastholder kvinder som den givende og støttende netværksspiller? Mens andre skummer pengene. 

Jeg behøver ikke at have ret i denne påstand. Men både investeringer og iværksætteri handler også om at tjene penge. Hvis vi blot gør arbejdet for de andre, når vi aldrig til det grønne græs selv. 

Jeg kan godt lide at finde nye perspektiver med aktier, som jeg investerer i. Et bæredygtigt og nytænkende perspektiv er noget, jeg sætter pris på, og som gør mig glad som investor. Her er jeg mindre interesseret i at tjene store penge: blot jeg kan være med på en rejse, som skal til at begynde. 

Derfor læste jeg med glæde i Finans, at danske forskere og bl.a. DLG, Dansk Agro og DLF sammen med ingeniørvirksomheden R&D er i stand til at udvinde protein af græs. Det betyder mindre eller ingen miljøbelastende import af soja fra Sydamerika. Tilplantning med græs reducerer tilmed udledning af kvælstof. 

Jeg måtte da kunne købe mig ind i en af de fire nævnte virksomheder (eller søsterselskaber), var min tanke.

Andelstanke og innovation lever

DLG, Dansk Agro og DLF er alle ejede af danske landmænd. Jeg startede naivt (og lidt uvidende)  at skrive ”DLF aktier” i Google – men alt er på landmændenes hænder. Det viser, hvordan andelstanken stadig eksisterer, hvilket man godt kan glemme i en tid, hvor farveløse kapitalfonde er over alt

R&D var en nyere dansk virksomhed startet i 2005 med robotteknologi og spændende cases– men heller ikke her kunne jeg investerer. Det ville jeg ellers rigtig gerne: 

Det er selvfølgelig ærgerligt: jeg tænker det bliver et stort meningsfuldt eventyr, som jeg gerne vil deltage i. Noget der kommer efter vindmølleeventyret, som Thomas Andersen fra R&D håber på: 

Som privatinvestor må man af og til nøjes

Det er jo ikke altid, at man som privatinvestor kan vælge det nye, og det der har potentiale. 

Jeg ærgrede mig længe over, at jeg ikke kunne købe robotaktier i Odense-området, da det begyndte at udvikle sig. Dengang endte jeg med at købe ETF´er med robotaktier (som jeg solgte i sidste uge, da alt steg).

Indeks og ETF´ere er godt for fornuften som investor, men der er altså ikke særlige mange fortællinger i brede fodformede indeks – beklager. Det er der i, at vi kan gentænke græs gennem dansk viden og teknologi. 

Det vil jo komme noget efter vindmøller…