Der er uro på aktiemarkedet i 2021 og de vækstrater, vi har set inden for en del brancher i 2020, kan ikke pr automatik fremskrives. Det gælder inden for energi og hele den grønne omstilling, Det gælder vækstaktier inden for digitalisering, som også har været vindere i 2020, men hvor de stigende renter i USA kan være udfordringen. Derfor har 2021 drejet sig om at kigge mod de cykliske aktier og om valueaktier

De cykliske aktier

Det er ret mange analytikere enige om er vejen frem lige nu. Derfor bliver fly, lufthavne, de store bilproducenter nævnt, som de steder hvor pengene med udbytte kan placeres. Alt det som skaber oplevelser og forbrug hos post Corona-tidens isolationstrætte mennesker.

Men hvis du som jeg ikke tænker, at fly eller lufthavne er vejen mod en sikker investeringsfremtid, så er du måske stødt på det andet centrale begreb i 2021: valueaktier.

P/E og værdi i fremtiden?

Hvor der måske er en vis klarhed omkring cykliske aktier, kan man diskutere, hvad en valueaktie er. Kort fortalt er der tale om en aktie, der kan købes til mindre end den er værd! Warren Buffetts mange penge er bygger med stor elegance på den strategi. Han er et geni inden for sit felt, men de færreste har hans evner, beklager.

Men hvem bestemmer, hvad noget er værd?

I den forbindelse tales der meget om den såkaldte P/E. (Price/Earnings). Hvis P/E står til 49, betyder det, at det koster 49kr at købe sig ind i 1kr af indtjeningen. Derfor kan man vælge at gå efter virksomheder med en meget lav P/E. Det skal gerne være under 20, taler man om.

Mærsk B-aktien har fx en P/E til 29,50 for 2020, mens Vestas står til en P/E til 78,13 (link til Børsen).

Hvem klarer sig i fremtidens marked?

Men siger P/E noget om, hvem der klarer sig bedst i fremtidens marked? Ikke meget. Selv aktier med høj P/E værdi kan være fair prissat, fordi de kan og vil overleve i fremtiden.

En lav P/E kan jo også være et udtryk for, at man ikke har en fremadrettet forretningsmodel og derfor ikke kan skabe værdi i årene fremover.

Så er vi for så vidt lige langt!

Er valueaktier vejen frem?

Valueaktier har traditionelt været stor, etablerede selskaber med en stabil indtjening. Det er da ikke noget dårlig idé at kigge efter dem uanset, hvor markeder er. De har ikke haft voldsomme kursstigninger, som fx vækstaktier (fx FANGAM) i de foregående år.

Man skal bare huske på, at det kan skyldes, at virksomheden ikke har gennemgået en nødvendig transformering og at en lav P/E kan afspejle dette.

Puha. Det er endnu engang bevist, at aktier ikke vokser ind i himlen, og at et fald altid følger efter en voldsom overeksponering, som vi har set det frem mod februar 2021. Jeg kender ingen porteføljer, der ikke er blevet ramt. Men det er først og fremmest slemt, hvis du er begyndt at investere i sidste halvdel af 2020 og derfor ikke har haft aktier så længe, at tabene på den lange bane blot er krusninger i overfladen, som er set før – også i 2010´erne.

Men hvad kan du bruge korrektionerne til?

Er du tilfreds med din portefølje?

Jeg skal være en af de første til at indrømme, at jeg også blev grebet af euforien i anden halvdel af 2020 og kom til at investere lidt for ivrigt i grøn energi og i forskellige energikilder til fremtidens bil. Det har ikke været gennemtænkt nok og har kostet mig penge. Jeg har valgt ikke at sælge på panikken, men står med røde tal, som jeg dagligt kan se på.

Heldigvis minder det mig igen og igen om, at jeg skal holde fast i de aktier, som jeg hele tiden har troet på. Jeg har en del tech-aktier. Dem sælger jeg ikke, selv om vækstaktier er under hård beskydning fra analytikere. Skyen, chips og den digitale omstilling kan bankaktier altså ikke hamle op med – lige meget hvor meget bankanalytikere fremhæver deres egen branche lige nu.

Brint, biler og energi

Der sker rigtig meget med elbiler og opladning osv. Er brint den sikrer vinder?  Hvilke firmaer har den rigtige fremtidssikrede opskrift?

Hvis du skal købe en ny bil lige nu, er det sikkert nogle af de spørgsmål, du stiller dig selv. Jeg går også ud fra, at du er meget, meget i tvivl om den mest økonomisk, fremtidssikrede bil og sikkert nødig vil give et bud på fremtidens bil og bilmarked.

Den samme usikkerhed bør vi nok huske, når vi investerer. Der er rigtig mange interessante historier om brint, biler og energi. Men kan vi vide, om det er morgendagens vindere? Er der skabt en forretningsmodel for, hvordan man skaber overskud eller er det gode ideer, som først skal se deres bæredygtighed i mødet med markedet? Hvor mange år tager det i så fald? Denne simple hverdagsanalyse må man aldrig glemme som investor. Der er rigtig mange aktier med udgangspunkt i disse temaer, som nu falder hårdt, fordi marked har været mere optimistisk end realistisk.

Er ETF´ere og fonde fortsat den sikre havn for den forsigtige investor?

Jeg kan huske, da jeg begyndte at investere, og der var ganske få grønne eller bæredygtige fonde. Mange af dem var i minus, og der var flere år med tab. Dette står i skærende kontrast til den hypede Ishares Global Clean Energy ETF, som steg med 162 pct. siden begyndelsen af 2020. Den er jo også faldet dramatisk og har vist andre siden af ETF´erne, synes jeg. De færreste forsigtige investorer, jeg kender, er interesseret i svimlende gevinster for så at ende i ret store tab. Det er jo derfor jeg og andre har talt ETF´erne op, fordi man gennem bredere indeks kan sikre sig mod dramatiske fald, som ikke altid er lette at forklare eller forstå. Jeg tænker ikke, at hype er det bedste for et indeks og slet ikke, hvis man tænker forsigtigt. Det er noget jeg vil vende tilbage til i senere blogs.

Da jeg startede med at investere, var jeg slet ikke klar over, at man kunne spekulere i om en aktie kunne falde. Spekulere i – altså man investerede ikke i et firma, fordi man troede på dets potentiale – dets produkt – dets fremtidsperspektiv. Jeg har da også flere gange læst CEO´ere, der har været så trætte, når at shorte ramte deres virksomhed, og aktien blev sendt på en op- og nedtur, fordi nogle kapitalfonde havde valgt at spekulere i en akties fald.

Shorting er stueren

I starten af min investeringskarriere troede jeg, det var nærmet ulovligt, fordi det mindede så meget om alt det giftige ved Wall Street, som vi burde have lært af.

Men det er slet ikke ulovligt. Tværtimod er det en handelsform, man kan vælge på fx Nordnet, hvor mange småsparere har deres penge. Jeg blev også mere og mere klar over, at nogle professionelle investorer, der er hyped og lever af at spekulere havde shorting i deres redskabskasse. Jeg slukkede for dem, men de var der jo og fik lov til at udfolde deres strategi selv i seriøse medier.

Så kom Reddit og Robinhood

Der er skrevet så meget om de private investorer som gennem casen GameStop, gjorde op med de professionelle investorer og deres grådighed, og i samlet netværkstrop satsede på en usikker aktie, som derfor steg og steg. De professionelle shortere endte med at tabte penge.

For mig er den vigtigste læring, at shorting er blevet et begreb som alle almindelige småsparere nu er bekendt med og dermed kan tage stilling til. Jeg synes det er vigtigt, at en investeringsform som er ren spekulation kommer frem i lyset og bliver diskuteret. Det har Robinhood og platformen Reddit været med til – og ikke mindst de mange private investorer, der stod sammen om en sag og viste styrke.

Unlearing som tendens

Jeg går ud fra at kapitalfondene har fået en forskrækkelse. Det er nok meget sundt, når man levet i en finansboble, hvor man mere og mere kommer til at tro på at spekulation altid er bedst, og mennesker og virksomheder betyder mindre.

Om det ændrer på adfærd er nok tvivlsomt. Det ser ud til, at man blot vil undersøge den realtidsdebat som foregår på fx Reddit og lade stemningsanalyser indgå i den shorting strategi, man lægger.

Men samtidig ser jeg unlearning som en vigtig tendens. GameStop casen er eksempel på en gruppe af især yngre mennesker, der vælger at gå deres egne veje. De træder ind over de nystrøgne skjorter og alle de uskrevne regler – og synliggør en problemstilling, som vi alle har godt af at se.

Jeg har kæmpet for, at kvinder skulle investere selv siden 2013/14. I starten med meget få der lyttede, men efterhånden med mange, mange flere. 

Medierne og kvinder som investorer

For ganske få år siden skrev erhvervsaviserne stort set kun om kvinder som investorer i begyndelse af august. Lige omkring den såkaldte agurketid, hvor der ikke var så meget andet vigtigt at skrive om. Mønstret var påfaldende, men til at få øje på, når man som jeg monitorerede de skrevne medier. 

I dag er det blevet big business og noget medierne forholder sig til løbende og hele tiden. De gode historier er simpelthen blevet flere og flere. Flere lytter og flere klikker. 

Fra sjov til alvor 

Engang var fortællingen og diskursen kvinder, der investerede for ”sjov” ( mens de så godt ud, passede børn eller havde andre betydningsfulde jobs ). I dag er det blevet en meget mere bred bevægelse omkring kvinder og deres tilgang til deres egne penge. Det kan ses på investeringsportalerne – der hvor du rent faktisk kan købe aktier – og hos de portaler, der vil lære kvinder at investere. 

2020 er et godt læreår

Når man skal lære noget nyt, er succes ofte forudsætningen for, at man bliver ved. 

Her har 2020 været er godt læreår – stort set alle aktier og indeks er steget markant. Så det er let at føle sig som en forkromet investor. Men der kan meget vel vente aktienedtur efter COVID-19. Her skal vi kvinder jo også helst have modet til at turde og til at holde fast. 

God jul og håb om en god investeringskultur i årene fremover. 

Hilsen 

Helle 

Den negative rente bliver en realitet, og hvad gør du så? 

Bankerne tilbyder naturligvis alternativer, som er investeringer i deres egne produkter. For at du kan bevare kontrollen over din opsparing, er det måske meget godt at opfriske, hvilken ”trussel” den negative rente rent faktisk er for dine penge, og hvordan du så kan reagere. 

Hvad gør den negativ rente egentlig ved din opsparing? 

Bankernes negative rente på opsparing over et vist beløb (fx 250.000 kr.) er typisk på mellem 06 pct. og 0,7 pct. om året. Hvis vi skal betale 0,6 pct. af 100.000 betyder det at vi mister 600 kr. om året. Hvis det er 400.000 kr. er det 2.400 kr. om året

Du skal også  huske på er, at de negative renter er fradragsberettiget og sigestilles med lånerenter. 

Så panik er den ingen grund til at gå i for almindelige småsparere og tro, at man pludselig mister store beløb. 

Sådan kan du få minus renter i nul eller plus 

Der er en beløbsgrænse, før du skal betale negative renter. Så dem lader du stå i banken. Lad os sige, at du derefter har 100.000 kr. som du skal betale minusrenter af. Her kan du vælge i første omgang at investere halvdelen af disse = 50.000 kr. Dermed reducerer du den negative rente til 300 kr. (hvis renten er 0,6%): Det du ”satser”  med en investering på 50.000 kr. er at tjene den negative rente hjem. Det vil i ovenstående eksempel være 300 kr. om året.

Sådan kan du investere dine 50.000 kr.

Jeg foreslår følgende strategi. 25.000 kr. i danske aktier. I øjeblikket bør det være defensive aktier. Altså aktier der ikke er super følsomme over for vores her-og-nu forbrugsvaner. Det kan være aktier inden for medicinalindustrien. Fx Novo Nordisk eller Genmab. Eller inden for energi og forsyning. Fx Vestas eller Ørsted. Vælg 2-3 som skal være dine for de 25.000 kr. 

De øvrige 25.000 kr. sætter du i  2-3 investeringsforeninger (de indeksbaserede) eller ETF´erne. Begge typer repræsenterer mange aktier og sikrer, at du får spredt din risiko. Er man i det grønne hjørne kan man fx vælge ETF´er der investerer i ”global clean energy” eller rent vand eller lignende. Det kan være med til at fremtidsikre dine investeringer. 

Intet er sikkert

Meeen, mod ikke du får tjent dine 300 kr. hjem om året, som du skal betale i negativ rente?  Det kan godt være, at det ikke blive det store overskud. Aktiemarkedet kan ingen forudsige. Men med denne metode har stadig kontrol over dine penge og har kun måttes ”satse” 50.000 kr. 

Hvis du endnu ikke har prøvet at investere, kan du se mine små film om, hvordan du kommer i gang. 

Da jeg var med til at udforme den første Bachelor i Entreprenørskab i 2012 på en design og businessskole, hvor langt størstedelen var piger, var det med et stort håb om at vi kunne skabe en lang række kvindelige iværksættere. Det skete ikke. I Berlingske Tidende 7. Oktober, 2020 påpeger stjerneiværksætteren Mia Wagner, at ”kun 4,2 pct. af danske kvinder i alderen fra 18 til 64 år er ”nye iværksættere”. Dvs. kvinder der har stiftet virksomhed inden for de sidste 42 måneder. 

I 2014, da jeg forlod den første bacheloruddannelse, fordi den havde for lidt fokus på at fremme det særligt kvindelige, var det bekymrende. Men i 2020, hvor vi stort set daglig konfronteres med kvindelig formåen og indflydelse gennem medierne, er det da endnu mere ærgerligt. 

Hvordan kan det være?

Lad mig starte forklaringen et helt andet sted. I mit projekt om ”Den digitale forbruger” anvender jeg bla. forbrugertypen: ”The consumer as worker”. Det er forbrugeren, der så at sige gør alt arbejdet forbrandet og ikke honoreres i form at penge. Penge er jo ret vigtig, når man vil skabe en forretning. Som ejer af små virksomheder ved jeg alt om det. 

Jeg synes, jeg bemærker det samme inden for investeringer. Det er kvinder, der laver platforme og måske hjælper andre kvinder med at bliver kloge på at investere. Men kvinderne er ”arbejderne” for investeringsbranchen, eftersom alt handel foregår gennem banker eller platforme der har banker i ryggen. Ligesom investeringsfonde – hvor ESG-fokuserede og bæredygtige de end måtte være – også er skabt med udgangspunkt i internationale investeringsbanker. 

Det er jo ret smart for investeringsbranchen at bruge kvinder som ”arbejdere”. Jeg er helt sikker på, at nogle kvinder tjener penge på deres anstrengelser. De bliver under alle omstændigheder kendte. 

Men nogle gør måske slet ikke – selv om de har de bedste medsøsterlige intentioner – men gør en helt masse arbejde for en mandsdomineret branche, der nok skal tage sig betalt. 

Tænk over den rolle når du starter selv

Så man kan spørger sig selv om rollen som ”consumer as worker” er hensigtmæssigt  for kvinder, og om den ikke fastholder kvinder som den givende og støttende netværksspiller? Mens andre skummer pengene. 

Jeg behøver ikke at have ret i denne påstand. Men både investeringer og iværksætteri handler også om at tjene penge. Hvis vi blot gør arbejdet for de andre, når vi aldrig til det grønne græs selv. 

Jeg kan godt lide at finde nye perspektiver med aktier, som jeg investerer i. Et bæredygtigt og nytænkende perspektiv er noget, jeg sætter pris på, og som gør mig glad som investor. Her er jeg mindre interesseret i at tjene store penge: blot jeg kan være med på en rejse, som skal til at begynde. 

Derfor læste jeg med glæde i Finans, at danske forskere og bl.a. DLG, Dansk Agro og DLF sammen med ingeniørvirksomheden R&D er i stand til at udvinde protein af græs. Det betyder mindre eller ingen miljøbelastende import af soja fra Sydamerika. Tilplantning med græs reducerer tilmed udledning af kvælstof. 

Jeg måtte da kunne købe mig ind i en af de fire nævnte virksomheder (eller søsterselskaber), var min tanke.

Andelstanke og innovation lever

DLG, Dansk Agro og DLF er alle ejede af danske landmænd. Jeg startede naivt (og lidt uvidende)  at skrive ”DLF aktier” i Google – men alt er på landmændenes hænder. Det viser, hvordan andelstanken stadig eksisterer, hvilket man godt kan glemme i en tid, hvor farveløse kapitalfonde er over alt

R&D var en nyere dansk virksomhed startet i 2005 med robotteknologi og spændende cases– men heller ikke her kunne jeg investerer. Det ville jeg ellers rigtig gerne: 

Det er selvfølgelig ærgerligt: jeg tænker det bliver et stort meningsfuldt eventyr, som jeg gerne vil deltage i. Noget der kommer efter vindmølleeventyret, som Thomas Andersen fra R&D håber på: 

Som privatinvestor må man af og til nøjes

Det er jo ikke altid, at man som privatinvestor kan vælge det nye, og det der har potentiale. 

Jeg ærgrede mig længe over, at jeg ikke kunne købe robotaktier i Odense-området, da det begyndte at udvikle sig. Dengang endte jeg med at købe ETF´er med robotaktier (som jeg solgte i sidste uge, da alt steg).

Indeks og ETF´ere er godt for fornuften som investor, men der er altså ikke særlige mange fortællinger i brede fodformede indeks – beklager. Det er der i, at vi kan gentænke græs gennem dansk viden og teknologi. 

Det vil jo komme noget efter vindmøller…


Nu har jeg jo efterhånden investeret i en årrække og har observeret overraskende opture og nedture. Vi har haft Corona-krisen, som bragte aktier i frit fald. I maj var alt helt ”normalt” igen, og aktierne gav pæne overskud, og der var ingen krise at spore. Så blev laks i den globale internetdebat kobles på Corona-udbrud, og så var laksen død og aktierne i branchen lige så. 

Når jeg står her på sidelinjen, så kan jeg godt undre mig. Hvad driver markedet? Det er der en hel branche, der hver dag forsøger at forklare almindelige mennesker som mig. 

Men jeg står stadig og undrer mig. Her bliver jeg stående og må gøre tingene på min egen måde. K

Køb og sælg når du er parat 

For det første køb og sælg, når du er parat. Hvis du tænker, at der kommer en omsiggribende recession i kølvandet på Corona-krisen, så kan det være, at du skal sælge noget. Det kan være aktier, du mener er for konjunkturbestemte. Eller områder, hvor du tænker at Corona-krisen ændrer forretningspotentialet fx oplevelser og rejser. 

Det kan også være, at du skal købe ind i nye brancher Fx er medicinalindustrien kommet i vælten som en slags moderne ”helt”, der har mulighed for at begrænse en global epidemis konsekvenser. Det kan være, at det er nu du skal købe Novo Nordisk eller Genmab eller kaster dig over de mindre medicinal virksomheder, som kan være game-changer.

Grøn er fremtiden 

For det andet vil hverken epidemi eller recession ændret på, at verden skal være mere grøn og mere bæredygtig. Så beholdt eller køb ind i aktier, der allerede har dette formål i hele deres forretningsplan og strategi. Jeg har gennem en del år  skrevet om et par mulighed og hvordan jeg betragter bæredygtigheden som et afgørende parameter. Det er investeringsverden ved at tage til sig også. 

Op og ned:

Det er mange teorier om, hvornår man skal købe og sælge, og at det menneskelige sind og psyke spiller os en puds i den sammenhæng. Vi er tilbøjelige til at sælge, når markedet går ned og købe, når det går godt. I stedet for at modarbejde denne tendens i psyken og vænne sig til at købe, når markedet er i bund ( hvornår det så er?), er det eneste råd at følge sin egen aktierytme. Det er ikke et problem, hvis du efterhånden i den læreproces får købt aktier, der giver mening for dig. Det er det, vi alle helst skal lære! 

Hvis du først skal i gang, så køb eller læs min bog “Få mod på at investere selv”. Kan købes i internet boghandel og på www.make-sense.dk

Jeg vil i dette indlæg ikke anbefale aktier, hvor du med succes kan købe billigt og score kassen i krisen. Men jeg vil forholde mig til ”pains”, som denne krise afslører. Det er for mig forretningspotentiale fremadrettet og derfor områder, jeg vil rette min investorsnude mod. 

Samfundssind og medicinal snilde 

For det første skal vi have et lokalt, nationalt vaccine- og forskning-beredskab, som vi selv kan styre. Det betyder, at de medicinalvirksomheder, som jeg vil investere i, skal tænke dette aspekt ind også. Jeg læste en interessant artikel i Berlingske Tidende om, Statens Serum Institut og hvordan den nationale vaccineproduktion i Danmark var blevet solgt i 2017, og at det kan have konsekvenser for den situation, vi står i nu. Vi er dygtig på medicinalområdet og på forskning. Lad os gøre det til en del af fremtidens samfundsansvar og på den måde opfylde et par af de globale verdensmål. For mig kan det være offentlig og/eller privat, men det skal fastholdes i nationalt regi. Den nuværende krise er jo ikke første gang, at manglende vaccine har været et problem, fordi produktion har været placeret et sted, hvor Danmarks interesserer ligger langt ned på den globale liste. 

Vi er dygtige til det. Lad investeringerne her være en del af samfundssindet. Lad det være lokalt. 

At sadle om og producere

Her i Jylland, hvor jeg bor, kender jeg en del mennesker, der faktisk nu producerer for at løse krisen. Jeg har aldrig spurgt til deres arbejde på den måde før: Men jeg kender virksomheder, der nu kun producerer værnemidler til hele verden med udgangspunkt i den høj-teknologi, de allerede har og med en stor evne til at sadle om. Så produktionsvirksomheder, som jeg også hylder i min egen aktieportefølje, vil have stor betydning også i fremtiden. Især de der evner at sadle om og fastholde det høje niveau i produktionen. Flere at disse danske virksomheder er ikke børsnoterede og jeg må derfor trække på en udenlandsk virksomhed: Mercedes-Benz der producerer respiratorer. I følge deres hjemmeside gør de ”skabelonen” offentligt tilgængelig.

Steder at være fysisk sammen

Vi er sikkert en del, der har været bekymret for, hvad sociale medier og virtual reality betyder for nærvær og fysiske menneskelige relationer. Den nuværende krise afslører med al tydelighed, hvor afhængige vi er af hinanden som fysiske relationer. Lige nu bløder rigtig mange steder, hvor vi kan være sammen fysisk – med hinanden i latter og gråd. Måske har vi også lært, hvordan ældres ensomhed kan føles dag efter dag. 

Vi må opbygge steder hvor vi kan være sammen – det tredje sted – for alle aldre, fordi det er grundlaget for et sundt samfund. Min datter fortalte i går, at hun havde hilst – med afstand – på en ældre dame, der sad på en bænk med kaffe og kage, hvor hun kunne se over skoven og Kunsten i Aalborg. Min datter sagde det så hyggeligt ud og den ældre kvinde svarende: ”jeg har også hele min familie med” og pegede på billedrammer af en mand og børn og børnebørn, som stod på bænken sammen med hende. Jeg er så stolt over, at den slags mennesker har opbygget det samfund, vi alle har nydt godt af. Lad os derfor passe på hinanden. 

Mit fokus har i en del år været bæredygtighed. Jeg har længe opfatter klimamål som langt vigtigere en regnskab.

Det er ret nyt, at kapitalforvaltere skal forholde sig til bæredygtighed og FNs klimamål. Det kan derfor være en skov at finde ud af, hvad de enkelte fonde rent faktisk tager hensyn til. Jeg vil lave en lille artikel serie om. Her er én af  de begreber, som du ofte vil se og derfor skal kende: aktivt ejerskab.

Aktivt ejerskab 

Her vil investeringsforeningen eller pensionskassen – eller hvem der nu måtte investere i en virksomhed – forsøge at påvirke virksomheden til en mere grøn eller bæredygtig adfærd. Det sker, mens man ejer aktier og værdipapirer i virksomheden. Et eksempel på forskellige opfattelser af denne strategi ses i finanswatch.dk 25 februar. Hos ATP investerer man i ”grønne” olieselskaber og den vej igennem vil man påvirke udviklingen frem mod bæredygtige læsninger. Mens MP Pension har solgt sine aktier i olieselskaber fra. Jeg har tidligere skrevet om problemstillingen. https://kvindeinvest.com/ansvarlighed-er-aktivt-ejerskab-en-sovepude/

Er det en stol til generalforsamling?

Når man læser om det aktive ejerskab hos investeringsforeninger og kapitalforvaltere er det svært at se, om det aktive ejerskab kun foregår til den årlige generalforsamling. Eller om en kapitalforvalter eller investeringsforening har mandat til at påvirke bestyrelse og ledelse i en løbende proces. jeg har gennemgået en del af investeringsområdets hjemmesider for at undersøge det konkret omfang. Jeg må konkludere, at der mest er fokus på intentionerne med at påvirke, end på de handlinger og reelle resultater, som der er opnået gennem aktiv ejerskab.

Næste blog-indlæg i denne serie vil være om ESG-faktorer.