Archive for category: Blog

I 2022 er det ingen skam som privatinvestor at have tabt penge. Det samme har alle store pengetankes opgørelser vist, og danskernes nettoformue er da også skrumpet væsentligt.

Så vi har alle været i samme båd i 2022. Når det så er sagt, er det jo noget lettere at styre og vende mit lille bræt, end de store tankere som de professionelle skal manøvrere.

Hvad har krisetiden så været brugt til?

For mit vedkommende har det drejet sig om at få ryddet op. I den ideelle verden skulle det nok være gjort, mens aktiemarkedet skinnede. Men det er vel meget menneskeligt, at man lige vil have lidt mere med, for de aktier der har klaret sig godt.

Dertil kommer, at der løbende stort set fra før Corona-krisen og frem er blevet råbt, at nu kunne det ikke blive ved med at gå godt med aktierne. Så mange professionelle har gjort sig til talsmand for at få ”slanket” porteføljen – også længe inden inflationen for alvor satte ind. Jeg har da også i den periode solgt lidt ud. Men når det så viste sig, at aktierne fortsatte deres himmelflugt, så blev det for mit vedkommende mest ved tankerne.

2022 som et begrænset ”rædselsår”

Nå, men i 2022 lærte vi så, at der er en grænse for alt. Det er jo grundlæggende økonomisk tænkning og almindelige sund fornuft.

Ja, jeg fik ikke solgt mine glansbillede-aktier på toppen. Men jeg fik dem solgt med overskud.

Jeg brugte overskuddet til at få solgt de fleste innovative virksomheder, jeg brugte penge på i 10´ erne. Det tager meget længere tid at få en økonomisk succes, end jeg lige havde tænkt i solskinnet i 2015-16.

Oprydningen gav en lille buffer. Mere end hvis jeg havde haft pengene stående i banken. Så ja, ingen sure miner herfra.

Farvel til Adidas

En af de glansbillede- aktier som jeg solgte, var Adidas. Den havde jeg lige før krisen en gevinst på over 200 pct. Jeg måtte sælge med en gevinst på ca. 95 pct.

Det var inden Ye (Kanye West) så sig sure på dem. De sidste blev solgt lige inden, Kasper Rørsted forlod jobbet som CEO.

Forhåbentlig bliver han en del af bestyrelsen i Mærsk ved generalforsamlingen 2023. Det vil jeg se frem tid og følge på det virtuelle bestyrelsesmøde 28. marts. Han vil være en ”yngre” gevinst for Mærsk i min optik.

Jeg har været fortaler for den grønne omstilling og betydningen af alle ESG faktorer, siden jeg startede med at investere og holdt også foredrag om bæredygtighed.Det var dengang, bæredygtige fonde handlede om at undgå spil, porno og alkohol i sin portefølje. Vi skal blot tilbage til 2015-16, hvor det endnu tog sig sådan ud, når ”sustainable” var målet.

I dag er bæredygtige, grønne og ”sustainable” det, der tales om hele tiden. Der er nærmest gået inflation i alle de investeringsprodukter, som tilbydes på denne hylde.

Det siger sig selv, fordi verden har brug for omstilling. Eller som det typisk omtales inden for forvaltere: det er den politiske agenda.

Jeg er kommet i tvivl

Jeg har tidligere nævnt en af de tematiske grønne ETF´er, som jeg har haft investeret i (har solgt det hele): Global Clean Energy. Et godt tema og også populært hos danske investorer og som mange køber ind i.

Men ser man på den reelle udvikling, nåede jeg at tabe lidt over 30 pct. (For 2021 er det officielle tal -16,45 pct. (pr 18-8-21). Det er virkelig et stort tab i min optik. Du investerer ofte i fonde/ETF, fordi du vil sprede risiko og undgår store udsving – både negative og positive. Her er det tilmed sovses ind i det, som de fleste danskere er opmærksomme på i 2021: den grønne omstilling.

Hvem er tilstede i en grøn portefølje?

I porteføljen er danske Vestas og Ørsted. Danmark har jo i årevis været langt fremme med vindenergi, så en central placering giver sig selv.

Ser vi på Vestas aktien isoleret, så er den fortsat prissat højt og har investorernes tillid. Men læser man interviews omkring Vestas – der jo heldigvis er åbne om de problemer som vindindustrien står over for – så nævnes både den øgede konkurrence som et problem for Vestas og for konkurrenterne. Jeg har læst et spændende interview 22. juli med Tommy Rahbek Nielsen, der er driftsdirektør i Vestas. Her påpeger han de udfordringer, branchen står over for, og at man måske mangler en transformering  i hele denne industri, for at det kan blive rentabelt.

Så denne del af industrien er udfordret, og det kan naturligt give indtjeningsudfordringer og det vil præge forventninger til væksten i årene frem over.

Kigger man på andre af porteføljens virksomheder, så er der mange mere eksperimenterende. Altså virksomheder, der er på vej til at finde indtjening og til at placere sig i et marked, der har mange udfordringer. Vi ved jo ikke hvad vinderne på Clean energy ender med at blive. Bliver det sol, brint eller noget hele tredje?

Så det er ikke så mærkeligt, at det kan være svært at tjene penge i en fond med både gamle aktører, hvor konkurrencen er intens, og nye virksomheder, der skal finde indtjening og momentum.

Hvad har jeg selv konkluderet på baggrund af dette?

Jeg køber ikke længere de tematiske fonde og ETF´er, der snævert har fokus på den grønne omstilling, bæredygtighed osv.

Der er simpelthed – men meget natuligt – for mange usikkerhed omkring vindere og tabere. Det kommer i min optik til at påvirke udsving – både når det går godt, og når det går skidt.

I stedet forsøger jeg at tjekke de virksomheder ud, som jeg tror på og som gennem en årrække har været igennem transformeringer i forhold til det grønne, ESG og bæredygtighed og ikke mindst digitalisering og forretningsmodeller.

Det giver ikke så klare pang-farvede overskrifter. Men jeg kan mere se, hvad jeg har med at gøre, end fonde med de rigtige titler, som ikke leverer stabilt overskud.

Skribenten har her fokus på Clean Energy, men kunne have haft fokus på andre tilsvarende pang-farvede fonde, hvor de samme problemstillinger kan udspille sig. Artiklen opfordrer hverken til køb eller salg af bestemte produkter, da det er den enkelte investors ansvar at tage de rigtige beslutninger.

Den grønne omstilling har ikke nødvendigvis gjort det lettere, fordi markedet har mange innovative opgaver, som er svære at trendsætte og skabe solide snævre fonde på baggrund af.

Det er jo svært at påpege, hvornår andre mennesker skal gå ud af eller ind i aktiemarkedet. Men den store usikkerhed om rentestigninger og en inflation, der måske bider sig fast, giver noget at tænke over, vil jeg mene.

Negative renter som dit hovedargument

Jeg har talt med en del kvinder lige nu, som har nævnt bankernes negative renter, som grunden til at de nu (endelig) tager springer ind på aktiemarkedet og deltager i kapløbet om de gode aktieinvesteringer.

Til dem siger jeg gerne, at der må være en grund til, at de indtil nu har ladet pengene stå i banken. Det kan være tryghed? At man ved, hvad man har på ens konto, men ikke hvad man får ved aktieinvesteringer?

Det er de nødt til at forholde sig til. Jeg plejer gerne at anskueliggøre, hvad den negative rente rent faktisk betyder for ens pengepung. Selv om du taber penge, er det en kendt risikofaktor. Du har ikke en kendt risikofaktor med aktier.

Det kan også være, at du har lån i din bolig og ved, hvor billigt de samme lave renter gør et lån af selv en betragtelig størrelse. Så den med gyngerne og karrusellerne holder stadigvæk og bør også indgå i dine overvejelser.

Fra krusning med negative rente til aktieblæst

Lige nu er aktiemarkedet fyldt med modstridende argumenter for, hvad du bør gøre og hvilke aktier du skal investere i. Det gør det ikke nemt at begynde som investor. Så bliver du forvirret, kan det slås fast, at det gør de fleste af os lige nu. Flere forudsiger aktiekorrektion, og det kan betyder at dine nyindkøbte aktier kan falde med 10-15 pct. Så bliver minus i banken måske en forudsigeligt skvulp, som sikkert gør dit irriteret, men næppe søvnløs.

Hvad gør du så?

Du gør dig klar til en forsommer med rystelser. Det kan være, at du spotter de rigtige aktievindere eller tidens mange digitale rådgivere allerede har talt dem varme på dine vegne. Så kan det være, din tid som ny investor går som en drøm.

Men for de fleste af os er en tid med rystelser som vi har set gennem det sidste stykke tid en påmindelse om ikke at investere for mere, end du har det godt med at tabe.

Det er nok det vigtigste budskab herfra: negative renter eller ej.

Der er uro på aktiemarkedet i 2021 og de vækstrater, vi har set inden for en del brancher i 2020, kan ikke pr automatik fremskrives. Det gælder inden for energi og hele den grønne omstilling, Det gælder vækstaktier inden for digitalisering, som også har været vindere i 2020, men hvor de stigende renter i USA kan være udfordringen. Derfor har 2021 drejet sig om at kigge mod de cykliske aktier og om valueaktier

De cykliske aktier

Det er ret mange analytikere enige om er vejen frem lige nu. Derfor bliver fly, lufthavne, de store bilproducenter nævnt, som de steder hvor pengene med udbytte kan placeres. Alt det som skaber oplevelser og forbrug hos post Corona-tidens isolationstrætte mennesker.

Men hvis du som jeg ikke tænker, at fly eller lufthavne er vejen mod en sikker investeringsfremtid, så er du måske stødt på det andet centrale begreb i 2021: valueaktier.

P/E og værdi i fremtiden?

Hvor der måske er en vis klarhed omkring cykliske aktier, kan man diskutere, hvad en valueaktie er. Kort fortalt er der tale om en aktie, der kan købes til mindre end den er værd! Warren Buffetts mange penge er bygger med stor elegance på den strategi. Han er et geni inden for sit felt, men de færreste har hans evner, beklager.

Men hvem bestemmer, hvad noget er værd?

I den forbindelse tales der meget om den såkaldte P/E. (Price/Earnings). Hvis P/E står til 49, betyder det, at det koster 49kr at købe sig ind i 1kr af indtjeningen. Derfor kan man vælge at gå efter virksomheder med en meget lav P/E. Det skal gerne være under 20, taler man om.

Mærsk B-aktien har fx en P/E til 29,50 for 2020, mens Vestas står til en P/E til 78,13 (link til Børsen).

Hvem klarer sig i fremtidens marked?

Men siger P/E noget om, hvem der klarer sig bedst i fremtidens marked? Ikke meget. Selv aktier med høj P/E værdi kan være fair prissat, fordi de kan og vil overleve i fremtiden.

En lav P/E kan jo også være et udtryk for, at man ikke har en fremadrettet forretningsmodel og derfor ikke kan skabe værdi i årene fremover.

Så er vi for så vidt lige langt!

Er valueaktier vejen frem?

Valueaktier har traditionelt været stor, etablerede selskaber med en stabil indtjening. Det er da ikke noget dårlig idé at kigge efter dem uanset, hvor markeder er. De har ikke haft voldsomme kursstigninger, som fx vækstaktier (fx FANGAM) i de foregående år.

Man skal bare huske på, at det kan skyldes, at virksomheden ikke har gennemgået en nødvendig transformering og at en lav P/E kan afspejle dette.

Da jeg startede med at investere, var jeg slet ikke klar over, at man kunne spekulere i om en aktie kunne falde. Spekulere i – altså man investerede ikke i et firma, fordi man troede på dets potentiale – dets produkt – dets fremtidsperspektiv. Jeg har da også flere gange læst CEO´ere, der har været så trætte, når at shorte ramte deres virksomhed, og aktien blev sendt på en op- og nedtur, fordi nogle kapitalfonde havde valgt at spekulere i en akties fald.

Shorting er stueren

I starten af min investeringskarriere troede jeg, det var nærmet ulovligt, fordi det mindede så meget om alt det giftige ved Wall Street, som vi burde have lært af.

Men det er slet ikke ulovligt. Tværtimod er det en handelsform, man kan vælge på fx Nordnet, hvor mange småsparere har deres penge. Jeg blev også mere og mere klar over, at nogle professionelle investorer, der er hyped og lever af at spekulere havde shorting i deres redskabskasse. Jeg slukkede for dem, men de var der jo og fik lov til at udfolde deres strategi selv i seriøse medier.

Så kom Reddit og Robinhood

Der er skrevet så meget om de private investorer som gennem casen GameStop, gjorde op med de professionelle investorer og deres grådighed, og i samlet netværkstrop satsede på en usikker aktie, som derfor steg og steg. De professionelle shortere endte med at tabte penge.

For mig er den vigtigste læring, at shorting er blevet et begreb som alle almindelige småsparere nu er bekendt med og dermed kan tage stilling til. Jeg synes det er vigtigt, at en investeringsform som er ren spekulation kommer frem i lyset og bliver diskuteret. Det har Robinhood og platformen Reddit været med til – og ikke mindst de mange private investorer, der stod sammen om en sag og viste styrke.

Unlearing som tendens

Jeg går ud fra at kapitalfondene har fået en forskrækkelse. Det er nok meget sundt, når man levet i en finansboble, hvor man mere og mere kommer til at tro på at spekulation altid er bedst, og mennesker og virksomheder betyder mindre.

Om det ændrer på adfærd er nok tvivlsomt. Det ser ud til, at man blot vil undersøge den realtidsdebat som foregår på fx Reddit og lade stemningsanalyser indgå i den shorting strategi, man lægger.

Men samtidig ser jeg unlearning som en vigtig tendens. GameStop casen er eksempel på en gruppe af især yngre mennesker, der vælger at gå deres egne veje. De træder ind over de nystrøgne skjorter og alle de uskrevne regler – og synliggør en problemstilling, som vi alle har godt af at se.