Jeg har kæmpet for, at kvinder skulle investere selv siden 2013/14. I starten med meget få der lyttede, men efterhånden med mange, mange flere. 

Medierne og kvinder som investorer

For ganske få år siden skrev erhvervsaviserne stort set kun om kvinder som investorer i begyndelse af august. Lige omkring den såkaldte agurketid, hvor der ikke var så meget andet vigtigt at skrive om. Mønstret var påfaldende, men til at få øje på, når man som jeg monitorerede de skrevne medier. 

I dag er det blevet big business og noget medierne forholder sig til løbende og hele tiden. De gode historier er simpelthen blevet flere og flere. Flere lytter og flere klikker. 

Fra sjov til alvor 

Engang var fortællingen og diskursen kvinder, der investerede for ”sjov” ( mens de så godt ud, passede børn eller havde andre betydningsfulde jobs ). I dag er det blevet en meget mere bred bevægelse omkring kvinder og deres tilgang til deres egne penge. Det kan ses på investeringsportalerne – der hvor du rent faktisk kan købe aktier – og hos de portaler, der vil lære kvinder at investere. 

2020 er et godt læreår

Når man skal lære noget nyt, er succes ofte forudsætningen for, at man bliver ved. 

Her har 2020 været er godt læreår – stort set alle aktier og indeks er steget markant. Så det er let at føle sig som en forkromet investor. Men der kan meget vel vente aktienedtur efter COVID-19. Her skal vi kvinder jo også helst have modet til at turde og til at holde fast. 

God jul og håb om en god investeringskultur i årene fremover. 

Hilsen 

Helle 

Den negative rente bliver en realitet, og hvad gør du så? 

Bankerne tilbyder naturligvis alternativer, som er investeringer i deres egne produkter. For at du kan bevare kontrollen over din opsparing, er det måske meget godt at opfriske, hvilken ”trussel” den negative rente rent faktisk er for dine penge, og hvordan du så kan reagere. 

Hvad gør den negativ rente egentlig ved din opsparing? 

Bankernes negative rente på opsparing over et vist beløb (fx 250.000 kr.) er typisk på mellem 06 pct. og 0,7 pct. om året. Hvis vi skal betale 0,6 pct. af 100.000 betyder det at vi mister 600 kr. om året. Hvis det er 400.000 kr. er det 2.400 kr. om året

Du skal også  huske på er, at de negative renter er fradragsberettiget og sigestilles med lånerenter. 

Så panik er den ingen grund til at gå i for almindelige småsparere og tro, at man pludselig mister store beløb. 

Sådan kan du få minus renter i nul eller plus 

Der er en beløbsgrænse, før du skal betale negative renter. Så dem lader du stå i banken. Lad os sige, at du derefter har 100.000 kr. som du skal betale minusrenter af. Her kan du vælge i første omgang at investere halvdelen af disse = 50.000 kr. Dermed reducerer du den negative rente til 300 kr. (hvis renten er 0,6%): Det du ”satser”  med en investering på 50.000 kr. er at tjene den negative rente hjem. Det vil i ovenstående eksempel være 300 kr. om året.

Sådan kan du investere dine 50.000 kr.

Jeg foreslår følgende strategi. 25.000 kr. i danske aktier. I øjeblikket bør det være defensive aktier. Altså aktier der ikke er super følsomme over for vores her-og-nu forbrugsvaner. Det kan være aktier inden for medicinalindustrien. Fx Novo Nordisk eller Genmab. Eller inden for energi og forsyning. Fx Vestas eller Ørsted. Vælg 2-3 som skal være dine for de 25.000 kr. 

De øvrige 25.000 kr. sætter du i  2-3 investeringsforeninger (de indeksbaserede) eller ETF´erne. Begge typer repræsenterer mange aktier og sikrer, at du får spredt din risiko. Er man i det grønne hjørne kan man fx vælge ETF´er der investerer i ”global clean energy” eller rent vand eller lignende. Det kan være med til at fremtidsikre dine investeringer. 

Intet er sikkert

Meeen, mod ikke du får tjent dine 300 kr. hjem om året, som du skal betale i negativ rente?  Det kan godt være, at det ikke blive det store overskud. Aktiemarkedet kan ingen forudsige. Men med denne metode har stadig kontrol over dine penge og har kun måttes ”satse” 50.000 kr. 

Hvis du endnu ikke har prøvet at investere, kan du se mine små film om, hvordan du kommer i gang. 

Da jeg var med til at udforme den første Bachelor i Entreprenørskab i 2012 på en design og businessskole, hvor langt størstedelen var piger, var det med et stort håb om at vi kunne skabe en lang række kvindelige iværksættere. Det skete ikke. I Berlingske Tidende 7. Oktober, 2020 påpeger stjerneiværksætteren Mia Wagner, at ”kun 4,2 pct. af danske kvinder i alderen fra 18 til 64 år er ”nye iværksættere”. Dvs. kvinder der har stiftet virksomhed inden for de sidste 42 måneder. 

I 2014, da jeg forlod den første bacheloruddannelse, fordi den havde for lidt fokus på at fremme det særligt kvindelige, var det bekymrende. Men i 2020, hvor vi stort set daglig konfronteres med kvindelig formåen og indflydelse gennem medierne, er det da endnu mere ærgerligt. 

Hvordan kan det være?

Lad mig starte forklaringen et helt andet sted. I mit projekt om ”Den digitale forbruger” anvender jeg bla. forbrugertypen: ”The consumer as worker”. Det er forbrugeren, der så at sige gør alt arbejdet forbrandet og ikke honoreres i form at penge. Penge er jo ret vigtig, når man vil skabe en forretning. Som ejer af små virksomheder ved jeg alt om det. 

Jeg synes, jeg bemærker det samme inden for investeringer. Det er kvinder, der laver platforme og måske hjælper andre kvinder med at bliver kloge på at investere. Men kvinderne er ”arbejderne” for investeringsbranchen, eftersom alt handel foregår gennem banker eller platforme der har banker i ryggen. Ligesom investeringsfonde – hvor ESG-fokuserede og bæredygtige de end måtte være – også er skabt med udgangspunkt i internationale investeringsbanker. 

Det er jo ret smart for investeringsbranchen at bruge kvinder som ”arbejdere”. Jeg er helt sikker på, at nogle kvinder tjener penge på deres anstrengelser. De bliver under alle omstændigheder kendte. 

Men nogle gør måske slet ikke – selv om de har de bedste medsøsterlige intentioner – men gør en helt masse arbejde for en mandsdomineret branche, der nok skal tage sig betalt. 

Tænk over den rolle når du starter selv

Så man kan spørger sig selv om rollen som ”consumer as worker” er hensigtmæssigt  for kvinder, og om den ikke fastholder kvinder som den givende og støttende netværksspiller? Mens andre skummer pengene. 

Jeg behøver ikke at have ret i denne påstand. Men både investeringer og iværksætteri handler også om at tjene penge. Hvis vi blot gør arbejdet for de andre, når vi aldrig til det grønne græs selv. 

Jeg kan godt lide at finde nye perspektiver med aktier, som jeg investerer i. Et bæredygtigt og nytænkende perspektiv er noget, jeg sætter pris på, og som gør mig glad som investor. Her er jeg mindre interesseret i at tjene store penge: blot jeg kan være med på en rejse, som skal til at begynde. 

Derfor læste jeg med glæde i Finans, at danske forskere og bl.a. DLG, Dansk Agro og DLF sammen med ingeniørvirksomheden R&D er i stand til at udvinde protein af græs. Det betyder mindre eller ingen miljøbelastende import af soja fra Sydamerika. Tilplantning med græs reducerer tilmed udledning af kvælstof. 

Jeg måtte da kunne købe mig ind i en af de fire nævnte virksomheder (eller søsterselskaber), var min tanke.

Andelstanke og innovation lever

DLG, Dansk Agro og DLF er alle ejede af danske landmænd. Jeg startede naivt (og lidt uvidende)  at skrive ”DLF aktier” i Google – men alt er på landmændenes hænder. Det viser, hvordan andelstanken stadig eksisterer, hvilket man godt kan glemme i en tid, hvor farveløse kapitalfonde er over alt

R&D var en nyere dansk virksomhed startet i 2005 med robotteknologi og spændende cases– men heller ikke her kunne jeg investerer. Det ville jeg ellers rigtig gerne: 

Det er selvfølgelig ærgerligt: jeg tænker det bliver et stort meningsfuldt eventyr, som jeg gerne vil deltage i. Noget der kommer efter vindmølleeventyret, som Thomas Andersen fra R&D håber på: 

Som privatinvestor må man af og til nøjes

Det er jo ikke altid, at man som privatinvestor kan vælge det nye, og det der har potentiale. 

Jeg ærgrede mig længe over, at jeg ikke kunne købe robotaktier i Odense-området, da det begyndte at udvikle sig. Dengang endte jeg med at købe ETF´er med robotaktier (som jeg solgte i sidste uge, da alt steg).

Indeks og ETF´ere er godt for fornuften som investor, men der er altså ikke særlige mange fortællinger i brede fodformede indeks – beklager. Det er der i, at vi kan gentænke græs gennem dansk viden og teknologi. 

Det vil jo komme noget efter vindmøller…


Nu har jeg jo efterhånden investeret i en årrække og har observeret overraskende opture og nedture. Vi har haft Corona-krisen, som bragte aktier i frit fald. I maj var alt helt ”normalt” igen, og aktierne gav pæne overskud, og der var ingen krise at spore. Så blev laks i den globale internetdebat kobles på Corona-udbrud, og så var laksen død og aktierne i branchen lige så. 

Når jeg står her på sidelinjen, så kan jeg godt undre mig. Hvad driver markedet? Det er der en hel branche, der hver dag forsøger at forklare almindelige mennesker som mig. 

Men jeg står stadig og undrer mig. Her bliver jeg stående og må gøre tingene på min egen måde. K

Køb og sælg når du er parat 

For det første køb og sælg, når du er parat. Hvis du tænker, at der kommer en omsiggribende recession i kølvandet på Corona-krisen, så kan det være, at du skal sælge noget. Det kan være aktier, du mener er for konjunkturbestemte. Eller områder, hvor du tænker at Corona-krisen ændrer forretningspotentialet fx oplevelser og rejser. 

Det kan også være, at du skal købe ind i nye brancher Fx er medicinalindustrien kommet i vælten som en slags moderne ”helt”, der har mulighed for at begrænse en global epidemis konsekvenser. Det kan være, at det er nu du skal købe Novo Nordisk eller Genmab eller kaster dig over de mindre medicinal virksomheder, som kan være game-changer.

Grøn er fremtiden 

For det andet vil hverken epidemi eller recession ændret på, at verden skal være mere grøn og mere bæredygtig. Så beholdt eller køb ind i aktier, der allerede har dette formål i hele deres forretningsplan og strategi. Jeg har gennem en del år  skrevet om et par mulighed og hvordan jeg betragter bæredygtigheden som et afgørende parameter. Det er investeringsverden ved at tage til sig også. 

Op og ned:

Det er mange teorier om, hvornår man skal købe og sælge, og at det menneskelige sind og psyke spiller os en puds i den sammenhæng. Vi er tilbøjelige til at sælge, når markedet går ned og købe, når det går godt. I stedet for at modarbejde denne tendens i psyken og vænne sig til at købe, når markedet er i bund ( hvornår det så er?), er det eneste råd at følge sin egen aktierytme. Det er ikke et problem, hvis du efterhånden i den læreproces får købt aktier, der giver mening for dig. Det er det, vi alle helst skal lære! 

Hvis du først skal i gang, så køb eller læs min bog “Få mod på at investere selv”. Kan købes i internet boghandel og på www.make-sense.dk

Jeg vil i dette indlæg ikke anbefale aktier, hvor du med succes kan købe billigt og score kassen i krisen. Men jeg vil forholde mig til ”pains”, som denne krise afslører. Det er for mig forretningspotentiale fremadrettet og derfor områder, jeg vil rette min investorsnude mod. 

Samfundssind og medicinal snilde 

For det første skal vi have et lokalt, nationalt vaccine- og forskning-beredskab, som vi selv kan styre. Det betyder, at de medicinalvirksomheder, som jeg vil investere i, skal tænke dette aspekt ind også. Jeg læste en interessant artikel i Berlingske Tidende om, Statens Serum Institut og hvordan den nationale vaccineproduktion i Danmark var blevet solgt i 2017, og at det kan have konsekvenser for den situation, vi står i nu. Vi er dygtig på medicinalområdet og på forskning. Lad os gøre det til en del af fremtidens samfundsansvar og på den måde opfylde et par af de globale verdensmål. For mig kan det være offentlig og/eller privat, men det skal fastholdes i nationalt regi. Den nuværende krise er jo ikke første gang, at manglende vaccine har været et problem, fordi produktion har været placeret et sted, hvor Danmarks interesserer ligger langt ned på den globale liste. 

Vi er dygtige til det. Lad investeringerne her være en del af samfundssindet. Lad det være lokalt. 

At sadle om og producere

Her i Jylland, hvor jeg bor, kender jeg en del mennesker, der faktisk nu producerer for at løse krisen. Jeg har aldrig spurgt til deres arbejde på den måde før: Men jeg kender virksomheder, der nu kun producerer værnemidler til hele verden med udgangspunkt i den høj-teknologi, de allerede har og med en stor evne til at sadle om. Så produktionsvirksomheder, som jeg også hylder i min egen aktieportefølje, vil have stor betydning også i fremtiden. Især de der evner at sadle om og fastholde det høje niveau i produktionen. Flere at disse danske virksomheder er ikke børsnoterede og jeg må derfor trække på en udenlandsk virksomhed: Mercedes-Benz der producerer respiratorer. I følge deres hjemmeside gør de ”skabelonen” offentligt tilgængelig.

Steder at være fysisk sammen

Vi er sikkert en del, der har været bekymret for, hvad sociale medier og virtual reality betyder for nærvær og fysiske menneskelige relationer. Den nuværende krise afslører med al tydelighed, hvor afhængige vi er af hinanden som fysiske relationer. Lige nu bløder rigtig mange steder, hvor vi kan være sammen fysisk – med hinanden i latter og gråd. Måske har vi også lært, hvordan ældres ensomhed kan føles dag efter dag. 

Vi må opbygge steder hvor vi kan være sammen – det tredje sted – for alle aldre, fordi det er grundlaget for et sundt samfund. Min datter fortalte i går, at hun havde hilst – med afstand – på en ældre dame, der sad på en bænk med kaffe og kage, hvor hun kunne se over skoven og Kunsten i Aalborg. Min datter sagde det så hyggeligt ud og den ældre kvinde svarende: ”jeg har også hele min familie med” og pegede på billedrammer af en mand og børn og børnebørn, som stod på bænken sammen med hende. Jeg er så stolt over, at den slags mennesker har opbygget det samfund, vi alle har nydt godt af. Lad os derfor passe på hinanden. 

Mit fokus har i en del år været bæredygtighed. Jeg har længe opfatter klimamål som langt vigtigere en regnskab.

Det er ret nyt, at kapitalforvaltere skal forholde sig til bæredygtighed og FNs klimamål. Det kan derfor være en skov at finde ud af, hvad de enkelte fonde rent faktisk tager hensyn til. Jeg vil lave en lille artikel serie om. Her er én af  de begreber, som du ofte vil se og derfor skal kende: aktivt ejerskab.

Aktivt ejerskab 

Her vil investeringsforeningen eller pensionskassen – eller hvem der nu måtte investere i en virksomhed – forsøge at påvirke virksomheden til en mere grøn eller bæredygtig adfærd. Det sker, mens man ejer aktier og værdipapirer i virksomheden. Et eksempel på forskellige opfattelser af denne strategi ses i finanswatch.dk 25 februar. Hos ATP investerer man i ”grønne” olieselskaber og den vej igennem vil man påvirke udviklingen frem mod bæredygtige læsninger. Mens MP Pension har solgt sine aktier i olieselskaber fra. Jeg har tidligere skrevet om problemstillingen. https://kvindeinvest.com/ansvarlighed-er-aktivt-ejerskab-en-sovepude/

Er det en stol til generalforsamling?

Når man læser om det aktive ejerskab hos investeringsforeninger og kapitalforvaltere er det svært at se, om det aktive ejerskab kun foregår til den årlige generalforsamling. Eller om en kapitalforvalter eller investeringsforening har mandat til at påvirke bestyrelse og ledelse i en løbende proces. jeg har gennemgået en del af investeringsområdets hjemmesider for at undersøge det konkret omfang. Jeg må konkludere, at der mest er fokus på intentionerne med at påvirke, end på de handlinger og reelle resultater, som der er opnået gennem aktiv ejerskab.

Næste blog-indlæg i denne serie vil være om ESG-faktorer. 

En af de første aktier, jeg gav mine børn, da jeg begyndte at interessere mig for investeringer, var Novo Nordisk (blot nogle stykker). Det var lige før Novo Nordisk kom ud for en del rysteture, og inden Trump udtrykte holdninger til medicinalindustrien og deres prissætning. Derfor fik jeg aldrig selv købt Novo Nordisk for alvor ( var lige at tjene lidt på den i 2017). I min optik var nogle faktorer, som gjorde aktien mindre sikker på den lange bane. Men for mine børn, der har mulighed for at gemme deres aktier i mange årtier, er det en af de aktier, jeg synes man skulle have (hvilket rigtig mange danskere også har). Min søn havde foretrukket Mærsk. Men da jeg startede med at investere var de prissat til omkring 13.000 kr. Det var ikke lige der mine startrater var som nybegynder. 

Bruger penge på at hjælpe flygtninge i Jordan

Når Novo Nordisk kommer på banen i min optik og gør mig interesseret på ny, er det fordi jeg synes Novo Nordisk Fonden træder i karakter. De har valgt at bruge omkring 165 millioner kroner til bl.a. på at skabe bedre forhold for unge syriske flygtninge, der er strandet i flygtningelejre i Jordan. Bl.a. så de kan få skolegang og uddannelse. “Novo-nordisk-ejer-klar-med-historisk-stor-donation-til-flygtninge”

Meningsfulde handlinger er vigtige også for investorer

For mig er det et vigtigt signal at sende til investorerne for en brand i medicinalindustrien. Vi gør en forskel. Vi tager fat i et af de meget alvorlige problemer i såvel 2010´erne som 2020´erne. Det er en meningsfuld ”investering”. Det gør mig glad, når en virksomhed med penge træder i karakter på den måde. Om de så skærer i udbytte for aktionærerne (herunder mine ”stakkels ”børn) – så gør det mig ikke noget. Heller ikke hvis jeg igen vælger at købe Novo Nordisk. Jeg foretrækker meningsfulde handlinger og ikke blot regnskaber og tørre tal. Beklager, men sådan er min optik!

Indrømmet: for første gang i min karriere som investor er jeg blevet forsigtig. Jeg er blevet investeringsverdenens ”artige pige”. Et begreb jeg har brugt i min bog ”Få mod på at investere selv”. Det betegner alle os, der ikke tør tage for mange chancer med opsparingen og frygtet det værst tænkelige, hvis der går for meget ”spekulation” i tingene. 

Det er jo egentligt lidt underligt. 2019 har været et pragtår for investeringer. Det er gået godt fra januar og frem- det ser så godt ud på bundlinjen. Så hvorfor er jeg påpasselig? 

Hvornår kommer krisen? 

Den første grund er det økonomiske og politiske miljø omkring i verden. 2019 har også været det år, hvor der har været de fleste advarsler om en begyndende recession fra eksperterne. Herunder også en spekulation over, hvad folk så skulle gøre ved deres penge eller hvordan de skulle investere, hvis aktiernes værdi kunne risikere at falde fra de ret høje tinder, som de har haft gennem den sidste del år. Det er gået godt længe og historisk set stopper en optur på et tidspunkt. Skal der går 7 år eller 10 år mellem kriserne?  Budene er mange. Men de globale udfordringer er til at få øje på for de fleste. 

En betændt branche

Den anden grund kan siges at ligge mere i det personlige og følelsesmæssige område. Jeg synes, at den finansielle branche har været fyldt med alt for mange skrækhistorier (og skrækfakta). Det er ikke kun de store banker, der kan angribes, også fonde og rådgivere ser ud til at levere blakkede ry. Så det er en branche i udfordringer. Men samtidig er det den branche, som du skal i kontakt med når du vil investere. Det gælder de platforme du bruger og det gælder de produkter, du køber (fx investeringsbeviser, ETF´ere). Jeg synes det er svært at være lige glad med at branchen har fået et blakket ry og at pengebegær (det må jo være det drejer sig om?) overskygger sund fornuft og ”bæredygtig” og etisk adfærd.

Fremtiden? 

,Da jeg begyndte at skrive om investeringer i 2014 og da jeg en kort periode skrev på Børsen.dk havde jeg en meget naive forestilling om, at vi (almindelige) kunne ændre investeringsverdenen: at der kunne skabes gennemsigtighed og nye produkter med ansvarlighed og værdier i centrum, og at kvinder kunne få forrest og at impact banker var lige om hjørnet. 

Jeg håber stadig, men må også erkende, at branchen er en mastodont. Den er i knæ og på lerfødder, men det ser ikke ud til, at der ud af dens bug dukker spændende alternative op, der kunne ændre investeringsverden for alvor. Men der er måske noget jeg har overset? 

God mandag til mine læsere!

Ingen tvivl om at kvinder skal og bør forholde sig til deres egne penge. Det være sig opsparinger som pension. Det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for og lavet business på. Men husk altid, om det vil give dig ejerskab over dine penge. Se mit indlæg: https://kvindeinvest.com/er-kvinder-fremtidens-aktiehajer/

Pensionskasser italesætter kvinder og økonomi

Heldigvis er mange pensionskasser gået i gang med et omfattende netværksarbejde for at gøre kvinder bevidste om deres egne penge, og hvad de betyder for fx alderdom eller tidlig tilbagetrækning. Det sker bl.a. gennem velbesøgte møder, så behovet er der – for kvinderne kommer…

Mange pensionskasser – herunder min egen MP – har stor medlemsbevidsthed. Det er det helt rigtig perspektiv: det er jo vores penge, der forvaltes. 

Investeringsforeninger og bankers kundebevidsthed

Når det kommer til de penge din bank eller diverse investeringsforeninger investerer for dig, synes jeg perspektivet er lidt anderledes. Her har man selvfølgelig også forstået, at man skal tale til brugerne – altså kvinderne. 

Her vælger man ofte strategien ”influencer”.

Men der hedder influencere, fordi de gerne skal påvirke deres målgruppe eller følgere til noget bestemt. Her er det ofte at købe eller forstå det produkt, som bankens eller investeringsforeningen lidt mere modne medarbejder efterfølgende præsenterer (det skal jo også helst være en kvinde for at virke rigtig overbevisende!)

Er dit ejerskab i centrum?

Min pointe er. Det er selvfølgelig meget godt, hvis influencers interesse er, at du får frigjort dine penge og selv tager ansvar og forstår at det er dig, der ejer din opsparing. Altså som en rollemodel for dit ejerskab. Men når suppe, steg og is følges op af trænede rådgivere fra investeringsverdenen, kan man diskutere om det mon bliver dit ejerskab over dine penge, der har fokus? 

I min bog ”Få mod på at investere selv” er det dit ejerskab, der er vigtigt.

Køb bogen på bogportaler eller hos min forlag og støt min mission: www.make-sense.dk