I 2022 er det ingen skam som privatinvestor at have tabt penge. Det samme har alle store pengetankes opgørelser vist, og danskernes nettoformue er da også skrumpet væsentligt.
Så vi har alle været i samme båd i 2022. Når det så er sagt, er det jo noget lettere at styre og vende mit lille bræt, end de store tankere som de professionelle skal manøvrere.
Hvad har krisetiden så været brugt til?
For mit vedkommende har det drejet sig om at få ryddet op. I den ideelle verden skulle det nok være gjort, mens aktiemarkedet skinnede. Men det er vel meget menneskeligt, at man lige vil have lidt mere med, for de aktier der har klaret sig godt.
Dertil kommer, at der løbende stort set fra før Corona-krisen og frem er blevet råbt, at nu kunne det ikke blive ved med at gå godt med aktierne. Så mange professionelle har gjort sig til talsmand for at få ”slanket” porteføljen – også længe inden inflationen for alvor satte ind. Jeg har da også i den periode solgt lidt ud. Men når det så viste sig, at aktierne fortsatte deres himmelflugt, så blev det for mit vedkommende mest ved tankerne.
2022 som et begrænset ”rædselsår”
Nå, men i 2022 lærte vi så, at der er en grænse for alt. Det er jo grundlæggende økonomisk tænkning og almindelige sund fornuft.
Ja, jeg fik ikke solgt mine glansbillede-aktier på toppen. Men jeg fik dem solgt med overskud.
Jeg brugte overskuddet til at få solgt de fleste innovative virksomheder, jeg brugte penge på i 10´ erne. Det tager meget længere tid at få en økonomisk succes, end jeg lige havde tænkt i solskinnet i 2015-16.
Oprydningen gav en lille buffer. Mere end hvis jeg havde haft pengene stående i banken. Så ja, ingen sure miner herfra.
Farvel til Adidas
En af de glansbillede- aktier som jeg solgte, var Adidas. Den havde jeg lige før krisen en gevinst på over 200 pct. Jeg måtte sælge med en gevinst på ca. 95 pct.
Det var inden Ye (Kanye West) så sig sure på dem. De sidste blev solgt lige inden, Kasper Rørsted forlod jobbet som CEO.
Forhåbentlig bliver han en del af bestyrelsen i Mærsk ved generalforsamlingen 2023. Det vil jeg se frem tid og følge på det virtuelle bestyrelsesmøde 28. marts. Han vil være en ”yngre” gevinst for Mærsk i min optik.
Skriv en kommentar
Ønsker du at deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!