For første gang mens jeg har investeret, har jeg solgt en aktie efter 4 børsdage. Jeg havde forestillet mig at Nets og jeg skulle have et par gode år sammen. Men setuppet mistede troværdighed, og jeg solgte aktierne med et tab på 5 pct. torsdag eftermiddag.

 

Det drejer sig om psykologi

Ja, det gør aktiehandel, men det handler også om at få fremstillet en troværdig historie, som aktionærerne kan spejle sig i. Når man ser fremstillingen af en champagnebrust ledelse og ord som ”begærlighed” og ”grådighed” i flere medier – også de mere erhvervsmindede – og samtidig kan læse at ledelsen fik flere procenter af overskuddet jo dyrene aktien blev prissat til ved børsintroduktionen, så er jeg personligt stået af.

En gang imellem taber man på investeringer, og det blev så pct. hos Nets. Risikoen ved at investere kender alle investorer til: et par nye sko mindre til kollektionen for mit vedkommende, da jeg kun foretager den slags investeringer med penge, jeg kan tåle at tabe.

 

Er børsnoteringer så en mulighed?

Jeg mener fortsat, at børsnoteringer giver god mening at investere i. Ifølge dagbladet Børsen så har de seneste 20 års danske børsnoteringer givet et gennemsnitligt afkast på 10 pct på de første handelssdage. Da jeg tjekkede Nets fredag er aktien faldet ca. 8,4% – fra 150 kr. til 137,50 kr.

 

Hvad vil jeg gøre en anden gang?

Da jeg lagde mit bud ind, var Nets prissat til et prisinterval mellem 130 og 160 kr, så jeg havde forestillet mig en kurs omkring 130-135 kr. Da den endte på 150 kr. havde jeg reelt et par dage til bogstaveligt talt at smide mit bud i skraldespanden. Det skulle jeg have gjort. Men nogen gange bliver man måske lidt for meget ”lykkeridder” og ”spekulant” – hvilket er ord der i medierne er blevet brugt om Nets nye investorer som mig selv – og glemmer den sunde fornuft.

Heldigvis ”vender fornuften tilbage” og mit og Nets eventyr slutter før det for alvor er begyndt.

 

”Spekulation”?

Aktiehandel har vel altid moment af ”grådighed” og ”spekulation”, men det bør nok bæres af et skær af fælles interesser. Jeg har ikke kunnet spejle mig i de tidligere aktionærers setup, som det har udfoldet sig i den forgangne uge, og så er der ingen grund til at bruge mere tid, penge eller lige frem spekulationer på det.

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.