Jeg har 2 råd til nybegyndere. Invester selv og vælg indeksbaserede investeringsforeninger eller ETF´er, der følger et aktieindeks. Det er det billigste og det letteste.

Det aktiv forvaltede investeringsforeninger er for dyre

Berlingske Tidende har lørdag 15. oktober fokus på alle de skjule omkostninger, som findes i de aktivt forvaltede investeringsforeninger. En undersøgelse foretaget af Miravona viser, at der til de årlige omkostninger i procent(ÅOP), som skal oplyses, findes usynlige omkostninger på 0,63%. Det svarer til mindst 4,3 milliarder, som kunderne ikke kan se, da de tages af afkastet. Så når ÅOP gennemsnitlig er på 1,38 og du så skal lægge ca. 0,63% til, så skal de aktive forvaltere godt nok slå marked ret meget for, at det kan være en god forretning for dig.

Hvad betyder skjulte gebyrer for dit afkast?

De skjulte gebyrer er en problemstilling som har været rejst løbende i den tid, jeg har investeret, og det er de skjulte omkostninger, som gør at jeg kun investerer i indeksbaserede investeringsforeninger og i simple ETF´ere, der følger et indeks fx på globale aktier, Asien, USA eller lignende og dermed følger markedets udvikling. De årlige omkostninger ligger typisk på ca. 0,40 til 0,60% i sådanne aktieindeks.

I Berlingske Tidende nævnes en investor, der har valgt ETF´erne, og det skulle ifølge artiklen ved en investering på ca. 5 millioner kroner give en besparelse og et merafkast over 20 år på 1,73 mio. kr. i forhold til hvis valget havde været de aktive forvaltede investeringsforeninger.

Det er vel også en slags penge, når vi mere og mere selv skal forvalte vores alderdom!

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.