Som det fremgår af min bog ”Få mod på at investere selv”, så anser jeg det at kunne investere selv som en kompetence, alle ville kunne opnå. Det drejer sig først og fremmest om at se bort fra en traditionel finansiel sprogbrug og lade ord og handling blive ens egne. Det er muligt for alle.

Men kan man også lade det etiske blive en del af ens egen sprogbrug og så hurtigt vælge de ”gode” aktier? Det er desværre langt vanskeligere, vil jeg belyse i det følgende.

 

Er Google er ”god” aktie?

Lad os tage en aktie som Google (eller Alphabet som den kaldes ved investering). I disse dage, hvor Facebook er under kraftig angreb i forhold til etik og moral, viser en undersøgelse som Ipsos har foretaget for Reuter, at Google opnår større tillid i den amerikanske befolkning end både Facebook, Microsoft og Apple. Jeg ved godt, at tilliden drejer sig om, hvordan disse virksomheder beskytter data om dig. Men det er også etik.

Det er godt at vide, at almindelige mennesker har tillid til Google, eftersom rigtig mange investeringsforeninger og almindelige investorer har disse aktier. Google indgår ligeledes i de fleste etiske afdelinger – både herhjemme og i fx USA. Men kan de blive ved med det?

 

Google og våben

Hvad nu hvis Google vil anvende kunstig intelligens (AI) til samarbejde med Pentagon, som kan anvendes i en evt. dronekrig, som der har været forlydende om inden for den sidste uge? Heldigvis har Googles egne ansatte protesteret. En lang række videnskabsfolk verden over, har gjort opmærksom på at AI kan bruges destruktivt, og at man derfor bør forholde sig til det etiske spørgsmål. Hvad skal virksomheder bruge AI til – hvornår skal vi tale om etikken?

 

Tech-giganter må blive “gode” voksne

Både sagen med Facebook og nu Google stiller spørgsmålstegn ved, om det er godt nok – etisk godt nok – at være udsprunget af vilde drengedrømme, som vi vel alle beundrer: At være placeret i Silicon Valley, være innovativ, have kreative, begavede ansatte og have givet konkurrenterne baghjul og aktionærerne gevinster i en lang årrække?

Tech-giganterne er vel også nødt til at blive voksne og tænke, om de fortsat gør det rigtige? Hvis de altså vil forblive i den etisk klasse, hvor mange investorer og investeringsforeninger indtil videre har placeret dem!

Køb min bog “Få mod på at investere selv” i boghandel eller på min forlag www.make-sense.dk

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.