sko og kreditkort

Ifølge underrubrikken i en netavis har der åbenbart været mange kvinder til informationsmøde om Nets kommende børsnotering. Det er jo interessant, hvis det er et faktum, så kvinder rent faktisk tænker på at investere i Nets. Men det er også interessant, hvis det blot er en journalistisk vinkling, der følger trenden: lad os få kvinderne mere aktivt på investor-gulvet. Reklamer fra Nets børsnotering viser da også en smilende kvinde, der står med en dankortterminal. Håber da ikke at symbolikken er så simpel: investering i dankort, som kvinder bruger hele tiden, må de da forstå. …

Skal du gå efter Nets?

Hvis du tænker kortsigtet, vil jeg mene, ja. Jeg har personlig gode erfaringer med at investere i virksomheder ved Børsnoteringen. Jeg har også gode erfaringer med de virksomheder, der bliver børsnoteret i Sverige, fordi man her har en spændende tilgang til at lade mindre virksomheder komme til. Når jeg kan påstå succes, skal det siges, at jeg hverken har investeret i OW Bunker eller Lauritz.com.

Som en langsigtet strategi stiller jeg mig mere spørgende over for Nets. Der sker så meget på fintech området, og det er svært at forudsige om Nets kan blive udkonkurreret. Det er område med store aktører og mange interessenter- så det er ikke et blue ocean Nets sejler på i fremtiden.

Inden jeg begynder at sælge aktierne om et år eller to – skal jeg dog lige gennem det hemmelige nåleøje og få tildelt aktierne. Det skulle ske på et svævende tidspunkt i næste uge!

Men de går åbenbart efter kvinderne, så mon ikke vi er selvskrevne?

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.