Morningstar og deres stjerner (”rating”) er et instrument, som mange henviser til, når man som almindelig forbruger skal orientere sig i investeringsjunglen. Morningstar vurderer stort alle investeringsforeninger og afdelinger i hele verden og deres succes over en periode. Det skulle være rimelige objektive kriterier. Jeg har talt med to meget forskellige investeringseksperter i finansverdenen, der uafhængig af hinanden har sagt det.
Man deler så investeringsforeningernes afdelinger op efter, hvad de vælger at investere i. Hvis en afdeling investerer i globale aktier, sammenlignes afdelingen så med andre, der har den samme investeringssammensætning. Hvis en afdeling har fået 5 stjerner betyder det at de ligger blandt de 10% bedste investeringsafdelinger i deres ”klasse”. 5 stjerner er det højeste.
I aviser med børsnoteringer kan man under investeringsforeningernes afdelinger se det antal stjerner, de har fået i ”Morningstar-rating”
Det er altså et fornuftigt udgangspunkt for den almindelige forbruger at orientere sig her. Men en af de mænd, jeg har talt med, har dog påpeget, at ofte forbliver en afdeling ikke på de 5-stjerner. Men det er jo lidt det samme, som gælder udviklingen i alle ”produkter” – de udfases jo også over tid.
Du kan gå ind på Morning stars danske hjemmeside og læse mere. Men igen jeg synes, det er svær læsning, og det jeg skriver her er info, jeg har fået fra samtaler med folk i branchen. ( 5. februar, 2014)