Jeg har jo været meget opmærksom på de årlige omkostninger (=ÅOP). Når jeg så på listerne over ÅOP (fx fra banken eller i en investeringsforening), var det tydeligt at de årlige omkostninger, når man investerede i obligationer var mindre end når man investerede i aktier.  Det var min første iagttagelse. Men hvis man vil investere i aktier og have lave omkostninger, hvad så?

Her har jeg nu fundet ud af, at der er to begreber, som er knyttet til ÅOP. Det er om den investeringsforening, man har valgt, har aktiv eller passiv forvaltning. Jeg skal sige, at der er mange kvalificerede diskussioner af, hvad der er bedst. Så det må være op til hver enkelt at vurdere. Jeg har forsøgt at skitsere forskellene i et diagram. Men igen alt efter, hvor man læser, er der forskellige vurderinger, og jeg har også læst eksperter både hos CBS og hos Morning Star, der ikke er knyttet direkte til investeringsforeningerne.

I Danmark ( april, 2013 slides på nettet fra investeringsforeningsrådets årsmøde -CBS Jesper Rangvid) er mindre end 5% aktiefonde passivt forvaltet.

Men en del uvildige danske investeringsrådgivere, som jeg har læst, taler for det passive, fordi den aktive forvaltning typisk er knyttet til bankerne og bankernes investeringsforeninger og fordi de mener, at de mangle handler kan være med til at øge udgifterne unødvendigt og gøre det mere ugennemskueligt. Men igen, det er op til den enkelte at vurdere. ( skrevet 12-2-2014)

Men det ser ud til at de passive/indekserede investeringsfonde er i vækst, fordi mange almindelige mennesker bliver mere og mere opmærksomme på at 1% i årlige udgifter betyder en del. Tænk på hvor mange danskere, der kører langt for at spar 25 øre på benzin  (mig selv inkl). (kilde, jp: 21-12-2013 “Der er en hel bil til forskel på priserne”) (skrevet 14-2-2014)

Aktiv forvaltning Passiv forvaltning
 

 

 

 Her er investeringsforeningen /afdelingen aktiv og investerer løbende i de papirer man ( =investeringsrådgiverne)finder passende og interessante. Dvs. der er mange handler ( det er derfor omkostningerne er højere), og man  vælger ud fra fremtidig potentiale  og forudsigelse omkring markedets bevægelser Typisk:

Har højere omkostninger qua de mange handler.

Det kræver også, at man følger med fx i den investeringsstrategi, der er valgt.

Kritik :

Bygger på gætteri og øger risikoen også fordi det er knyttet til “tillid” til de der investerer løbende.

 

Andet:

Da man følger markedet og der tilpasses mere til det aktuelle, kan der i de stærke og gode investeringsafdelingen være et større afkast end gennemsnittet for det pågældende marked.

Kræver mere overvågning

 Her vælger investeringsforeningen /afdelingen at følge et bredt markedsindeks og sprede sig på mange papirer, man skifter ikke ud hele tiden.Kaldes også indeksfonde ( fordi det følger et indeks, går jeg ud fra)

 

Typisk:

Har lavere omkostninger, fordi man fastholder portefølje og sammensætning

 

 Kritik:

Hvis man har valgt et ”dårligt” papir/aktie fastholder man det trods klare vanskeligheder.

 

Andet:

Man er mere sikker på et rimeligt afkast, men det vil antageligt ikke være højere end gennemsnit af et marked. Men da der så heller ikke er så store ÅOP kan udbyttet på sigt blive det samme. Men igen lidt forskellige holdninger alt efter, hvilke business professorer man læser.

Kræver ikke nødvendigvis så meget overvågning