Det er den værdi, der ligger mellem den kurs man kan købe til og den kurs man kan sælge til. Den indre værdi siger noget om værdien af investeringen i afdelingen og har betydning, hvis man skal sælge eller købe. Hvis man forestiller sig, at man er med i en investeringsafdeling, der sælges til kurs 102,0 og købes til kurs 102,5 – så vil den indre værdi typisk være 102,25 – altså tallet mellem købs- og salgskurs. Det er blot en tommelfingerregel.

Den indre værdi af en afdeling opgøres daglig. Lidt populært kan man sige, at den indre værdi er en form for ”årsregnskab”, som så laves hver dag for den enkelte afdeling. Indre værdi kan som sådan ikke sige noget om det er en god investering. Læs om dette under kurs.

Nedenfor er en mere professionel definition: ” Den indre værdi er den sande værdi af et investeringsbevis. Beregnet som afdelingens samlede formue divideret med antallet af udstedte beviser. Formuen beregnes som værdien af afdelingens beholdning af aktier og/eller obligationer opgjort til gårsdagens slutkurser.” (def fra euroinvest.dk)