Politiken fremhæver passive investeringer. Børsen anbefaler, at man ”giver” pengeforståelse til konfirmanden, der har alt. Sådan ser lørdag 27 april ud, hvis man ser mediernes forsider. 

Investeringer er dermed rykket frem som et samtaleemne hos de kulturelt dannede i Politiken, og selv børnene skal lære investeringernes mysterier her i 2019. Der sket noget! 

Anbefalingskultur

Anbefalingskulturen er en tendens, som har været tydeligt igennem de sidste par år. Influencere stiller op og anbefaler investeringer. Investeringsbanker og platforme laver sjove film om kendtes uvidenhed. Ja, der er mange veje til oplysning…. Undersøgelser viser også at hver 4. danske i dag ejer aktier, så der er marked for anbefalinger.

Samtal dig og dine penge fri! 

Der er ingen tvivl om, at det er rigtig vigtig, at vi alle kender til investeringer. Jeg har gennem en del år skrevet både om de såkaldte passive investeringer : Jeg har også gjort opmærksom på, at vi bør lære vores børn om investeringer og i det hele taget lære dem, hvordan de tager vare på deres penge. …. 

Hvis vi almindelige mennesker  (og jeg har især haft fokus på kvinder) samtaler om investeringer, er det også mere sandsynligt, at vi forholder os til det. Mit ønske er jo at kvinder lære selv at investere og dermed tager magten over egne midler. Det kan du læse om i min bog ”Lær at investere selv”. 

Så samtal endelig! Samtal dig og dine penge fri! 

Glem ikke giganter bag

Det store spørgsmål er, hvordan investeringer skal være en del af den offentlige og /eller private samtale? 

Vi må ikke glemme, at det primært er banker og store internationale investeringsgiganter, som bestemmer hvordan vi skal investere, og hvor vi kan gøre det. De kan godt have valgt smarte navne, så man ikke ”mærker”, at et sødt pigenavn eller en fræk ordsammensætning er ejet af en stor pengetank. Det udvasker blot synligheden om, at milliarder er i spil og gør en del anbefalinger tankevækkende. 

Vi skal ikke gøre investeringer til anbefalinger. Vi skal kende til investeringer, fordi viden gør os i stand til at vælge og stille krav. Også til de nye robotter med flotte navne! 

Vil du lære at samtale om investeringer på din måde: så læs min bog – kan købes på www.make-sense.dk og hos boghandel. 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.