IMG_1197Jeg har længe efterspurgt et rating-system for investeringer, så det ville blive lettere at vælge firmaer, der vil være med til at forbedre verden, og ikke blot de virksomheder, der sikrer mig afkast og udbytte.

Rating-system til en bedre verden

Heldigvis er der ved at komme mere og mere fokus på en amerikansk bevægelse – B Corps – der laver et ratings-system, hvor man lægger vægt på, om virksomhederne er de bedste for verden (og ikke blot de bedste i verden). Det er et rating system, man aktivt skal tilmelde sig, og det koster penge. Så det er virksomhedernes bevidste valg om at lade sig rate og vise omverden, hvordan de gør en forskel, der tæller. Så det er et forsøg på at skabe den gennemsigtighed, som mange af os ønsker.

Om B corporation og deres rating bliver det brede gennembrud for en fælles standard, vil fremtiden vise. Men B Corps viser den vej, vi går lige nu. Flere og flere aktører – også almindelige mennesker som du og jeg – vil efterspørge standard og rating, som er gennemsigtige. Virksomhederne vil i langt højere grad end nu forstå værdien(også for deres forretning) af det. Det er helt afgørende for, at det kan blive en succes.

Lad os håbe at b-stemplet – eller en tilsvarende fællesnævner – fremgår af aktionær-prospekter og investeringsafdelinger om ganske få år.

Læs om bevægelsen på www.bcorporation.net

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.