Jeg er lidt på dybt vand her. Det ved jeg. Men kunne man ikke forestille sig fonde med lokalt præg, der lægger vægt på ansvarlighed og bæredygtighed i et enkelt koncept til almindelige mennesker?

Jeg har her på min blog flere gange skrevet om den betydning, som ansvarlighed og bæredygtighed har for mange kvinder. Det fylder meget og får mange kvinder til at fravælge investeringer i fx investeringsforeninger eller virksomhedsaktier. Det mangler nærhed og gennemsigtighed.

Jeg har selv valg at investere i investeringsforenings-afdelinger og ETF´er, der har ”sustainability” som omdrejningspunkt. Men for mange kvinder jeg taler med – og som ikke interesserer sig for investeringer – er det fortsat lidt abstrakt og langt væk fra det nærhedsprincip, som betyder meget.

Verden vrimler med tiltag, der har fat i emnerne. Den karismatiske Morten Albæk indgår i Voluntas, der har fokus på de samme temaer, men som primært retter sig mod professionelle investorer. Crowdfunding, rummer nærhedsprincippet for mange almindelige mennesker, men mangler måske perspektiver ud fra et mere traditionelt investeringssynspunkt.

Så derfor efterlyser jeg eksperter og kapitalforvaltere, der kunne sammensætte et koncept, der var professionelt gennemtænkt til almindelige investorer som mig med vægt på ansvarlighed, bæredygtighed og nærhed.

Jeg siger ikke, at det er let. Men det ville være rigtig dejligt, hvis sådanne fonde fandtes, og det er mit klare indtryk, at mange kvinder ville vælge det som en mulighed, hvis de fandtes. Jeg ville selv.

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.