Som jeg antydede nytårsaften 2014, ville jeg forsøge at sætte mig ind i ETF´erne og blive i stand til at investere i disse Exchange Traded Funds. Jeg har derfor investeret gennem Nordnet, da det er her jeg selv har mulighed for at handle ETF´erne. Grunden til at jeg vælger ETF´erne er flere. For det første er der rigtig mange almindelige mennesker andre steder i Europa og i USA, der selv investerer i disse fonde. Her er de almen eje. For det andet kan man investere i et meget bredt indeks af fx 130-500 aktier samlet i én indeksfond. Dermed spreder man – alt andet lige – sin risiko. For det tredje er omkostninger lavere – ikke nødvendigvis end danske indeks-investeringsforeninger – men billigere end de aktive investeringsforeninger.
Dertil kommer, at det også er billigere at handle ETF´erne end de danske investeringsforeninger. Det har Nikolaj Holdt Mikkelsen, Morningstar skrevet om og kommet med eksempler på 28. marts, 2015. Det gør det således billigere at eksperimentere med ETF´erne og måske sælge og købe lidt oftere, end man ellers ville gøre.

Efter påske vil jeg vende tilbage med en ”begynder-strategi”, hvor jeg både vil bruge danske investeringsforeninger og ETF´erne, som eksempler på en begynder-strategi, som alle kan bruge. Desuden vil jeg gå lidt tættere på ”S&P 500 indeks” som er den første Exchange Traded Fund jeg købte i starten af 2015.

Fortsat god påske.

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.