Lige nu er alle medier blevet enige om at gå efter bankerne, der mere og mere betragtes som gebyrgribbe eller det, der er værre. Bankerne har ellers i mange år været fredet af erhvervspressen. Diskursen har ændret sig. Det kan man se på www.finans.dk, hvor man påviser, hvor meget man taber ved at lade banken investerer. Bankerne investerer typisk din formue i de såkaldte aktive investeringsfonde, både deres egne fonde og andres. Disse fonde har typisk en højere ÅOP (årlige omkostninger i procent) end de passive/indeksfonde, som kvindeinvest har skrevet om siden 2014. 

Disse ÅOP har ikkenoget at gøre, hvordan din investering klarer sig. Husk det….

Nej, det er ikke bankens skyld

Nej – det er omkostninger til forvaltning som en hel branche har været enig om, Ikke mindst fordi vi i Danmark har haft en tradition for de aktive og dyre fonde. Ca. 95% af de dansk forvaltede fonde er aktive og dermed også dem, du lettest får øje på, når du søger investeringsfonde. Så du kan sagtens selv investerer i aktive fonde og dermed også have en høj ÅOP. Du kan finde ÅOP i de børslister, som fx www.borsen.dk har. Her kan du både se den enkelte fonds ÅOP og dermed  forholde dig til disse, når du investerer.

Ja, det er bankens skyld

Ja, på den måde at hvis bankerne investerer dine penge eller pension i pulje, så er det typisk aktiv forvaltede – der har højere omkostninger og dem alle banker og kapitalforvaltere tjener mest på. For få år siden var vi kun en lille håndfuld (ikke særlige magtfulde) mennesker, der skrev om disse. Dengang var høje omkostninger blot praksis!

Du kan tjekke dine info fra banken og se, hvad ÅOP er for dine investeringer.

Tilbage til regnestykket fra finans.dk

Beregninger som formueforvalteren Miranova har står for på finans.dk viser igen, igen, at det er alt for dyrt at lade andre forvalte dine penge. Hvis du har en pensionsopsparing på 1 mio. kr og lader den stå i 20 år er regnestykket således. Det vil koste dig 363.000 kr, hvis det står i aktive forvaltede fonde på 1,6 %ÅOP frem for at vælge passive fonde – og dermed gøre det selv – for ÅOP på 0,4.

Men jeg kan jo ikke selv!

Jo, det kan du. Læs fx min bog ”Få mod på at investere selv” som er en gør-det-selv-bog for alle uden finansiel viden (www.make-sense.dk). Eller se mine små film om, hvor enkelt det er. Så kan du læse at aktiv og passiv/indeks fonde er to forskellige investeringstilgange. Det er oplagt at rette interessen mod de passive i en tid, hvor aktieudbyttet falder og man gerne vil beholde sin formue intakt. 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.