Jeg har 2 råd til nybegyndere. Invester selv og vælg indeksbaserede investeringsforeninger eller ETF´er, der følger et aktieindeks. Det er det billigste og det letteste.

Det aktiv forvaltede investeringsforeninger er for dyre

Berlingske Tidende har lørdag 15. oktober fokus på alle de skjule omkostninger, som findes i de aktivt forvaltede investeringsforeninger. En undersøgelse foretaget af Miravona viser, at der til de årlige omkostninger i procent(ÅOP), som skal oplyses, findes usynlige omkostninger på 0,63%. Det svarer til mindst 4,3 milliarder, som kunderne ikke kan se, da de tages af afkastet. Så når ÅOP gennemsnitlig er på 1,38 og du så skal lægge ca. 0,63% til, så skal de aktive forvaltere godt nok slå marked ret meget for, at det kan være en god forretning for dig.

Hvad betyder skjulte gebyrer for dit afkast?

De skjulte gebyrer er en problemstilling som har været rejst løbende i den tid, jeg har investeret, og det er de skjulte omkostninger, som gør at jeg kun investerer i indeksbaserede investeringsforeninger og i simple ETF´ere, der følger et indeks fx på globale aktier, Asien, USA eller lignende og dermed følger markedets udvikling. De årlige omkostninger ligger typisk på ca. 0,40 til 0,60% i sådanne aktieindeks.

I Berlingske Tidende nævnes en investor, der har valgt ETF´erne, og det skulle ifølge artiklen ved en investering på ca. 5 millioner kroner give en besparelse og et merafkast over 20 år på 1,73 mio. kr. i forhold til hvis valget havde været de aktive forvaltede investeringsforeninger.

Det er vel også en slags penge, når vi mere og mere selv skal forvalte vores alderdom!

 

 

For første gang mens jeg har investeret, har jeg solgt en aktie efter 4 børsdage. Jeg havde forestillet mig at Nets og jeg skulle have et par gode år sammen. Men setuppet mistede troværdighed, og jeg solgte aktierne med et tab på 5 pct. torsdag eftermiddag.

 

Det drejer sig om psykologi

Ja, det gør aktiehandel, men det handler også om at få fremstillet en troværdig historie, som aktionærerne kan spejle sig i. Når man ser fremstillingen af en champagnebrust ledelse og ord som ”begærlighed” og ”grådighed” i flere medier – også de mere erhvervsmindede – og samtidig kan læse at ledelsen fik flere procenter af overskuddet jo dyrene aktien blev prissat til ved børsintroduktionen, så er jeg personligt stået af.

En gang imellem taber man på investeringer, og det blev så pct. hos Nets. Risikoen ved at investere kender alle investorer til: et par nye sko mindre til kollektionen for mit vedkommende, da jeg kun foretager den slags investeringer med penge, jeg kan tåle at tabe.

 

Er børsnoteringer så en mulighed?

Jeg mener fortsat, at børsnoteringer giver god mening at investere i. Ifølge dagbladet Børsen så har de seneste 20 års danske børsnoteringer givet et gennemsnitligt afkast på 10 pct på de første handelssdage. Da jeg tjekkede Nets fredag er aktien faldet ca. 8,4% – fra 150 kr. til 137,50 kr.

 

Hvad vil jeg gøre en anden gang?

Da jeg lagde mit bud ind, var Nets prissat til et prisinterval mellem 130 og 160 kr, så jeg havde forestillet mig en kurs omkring 130-135 kr. Da den endte på 150 kr. havde jeg reelt et par dage til bogstaveligt talt at smide mit bud i skraldespanden. Det skulle jeg have gjort. Men nogen gange bliver man måske lidt for meget ”lykkeridder” og ”spekulant” – hvilket er ord der i medierne er blevet brugt om Nets nye investorer som mig selv – og glemmer den sunde fornuft.

Heldigvis ”vender fornuften tilbage” og mit og Nets eventyr slutter før det for alvor er begyndt.

 

”Spekulation”?

Aktiehandel har vel altid moment af ”grådighed” og ”spekulation”, men det bør nok bæres af et skær af fælles interesser. Jeg har ikke kunnet spejle mig i de tidligere aktionærers setup, som det har udfoldet sig i den forgangne uge, og så er der ingen grund til at bruge mere tid, penge eller lige frem spekulationer på det.

 

 

”Novo Nordisk” var det forslag en central bankchef foreslog i en artikel om kvinder og investeringer i en landsdækkende avis for et par uger siden. Samme dag som avisen udkom med forslag til ”din første aktie” tabte Novo Nordisk ca. 10%. Nedturen er fortsat stort set siden ikke mindst fuldt op af danske avisers massive kritiske analyse af Novo Nordisk fremtid.

kvindeinvest

Set i bagspejlet var Novo Nordisk måske ikke det bedste forslag til en nybegynder. Men det anskueliggør, hvor svært det kan være at fortælle andre, hvilke aktier de bør starte med.

Mit råd er simpelt: start med at investere i en investeringsforening, som spreder sig over flere aktier – fx på det globale eller amerikanske marked. Så vil op- og nedture ofte følge de generelle konjunkturer og ikke i så høj grad blive et øjebliksbillede på en enkel akties performance.

Hvis du alligevel foretrækker enkelt aktier, så brug din fornemmelse og vælg inden for et område du måske kender lidt til: Min datter har lige købt Samsung, fordi hun kan se at de udkonkurrerer Apple på en lang række områder – så må vi håbe at hun har set rigtigt, og at det vil kunne ses i aktiekursen!

 

Jeg har købt og solgt en del aktier her i juli. Det skyldes først og fremmest, at markedet har været tilpas roligt til at det har været en fornøjelse. Gad vide om alle aktieanalytikere og aktierobotter har været på sommerferie langt væk fra den lokale strand, hvor jeg kommer?

Jeg kan godt lide at gå i supermarked en stille hverdagsformiddag uden trængsel og hujende børn. Sådan har jeg oplevet aktiemarkedet i juli. Der har været ro til at få ryddet lidt op og få strategien tilpasset virkeligheden. Jeg er ikke blevet forstyrret af uforklarlige op- og nedture, hvilket ellers har præget aktiemarkedet med jævne mellemrum siden august 2015.

Det er behageligt at vælge et salg eller et køb, hvor prisen ikke ændre sig med flere procent over en formiddag uden der findes faktuelle forhold, der forklarer de store skift.

Som jeg har skrevet tidligere, så handler jeg ikke, når markedet bliver grebet af en stemning og kører i selvsving i en uge eller to.

Jeg holder selvfølgelig øje med min egen portefølje, fordi det kan være, at jeg skal justere, når der kommer ro på igen. Derfor har juli været en måned med en del handler for mit eget vedkommende.

Jeg tror nok, at jeg holder pause igen. Sidst på ugen har der været flere ret vilde udsving i min egen portefølje. Så mon ikke robotter og analytikere er tilbage i fuld sving?

Kvinder sætter fortsat pengene i banken og overlader det dermed til – jeg ved ikke helt til hvem – at få noget ud af formuen.

42% af kvinderne i en undersøgelse som Nordea har foretaget 2016, viser at kvinder kun har penge stående på en bankkonto, mens mænd er langt mere tilbøjelige til at investere i værdipapirer ( finans.dk, 1-8-2016). Det passer fint med den infografik, som jeg lavede over aprils handler på Børsen. Her stod kvinderne kun for 19,2 af handlen med aktier – resten klarede mændene (se blogindlæg fra 25. Maj her på kvindeinvest.com)

Jeg forstår forsigtigheden, men jeg synes, at vi kvinder har en forpligtelse til at få noget ud af vores penge. Vi kan nok ikke regne med det offentliges forsørgelse, og mange kvinder lever længere end deres mænd.

Brug lidt tid på at undersøge om du måske skulle kaste 10.000 kr. af pengene i simple investeringer. Du kan blive inspireret på min hjemmeside eller du kan skrive til mig. Jeg holder også oplæg til kvinder. Det plejer at være en god oplevelse for alle, fordi jeg er startet fra intet at vide om investeringer og uden nogen form for finansiel baggrund til i dag at investere selv.

Min historien er historien om at sagtens kan lade sig gøre at få noget ud af sine penge- også for almindelige kvinder.

Skriv til mig på: hc@kvindeinvest.com

 

Siden august 2015, hvor den igangværende finansielle uro startede, er der med jævne mellemrum blevet råbt ”ulven kommer”. Det seneste har været omkring Brexit-forvirringen.

”Små grise” som mig har tre muligheder. Vi kan skynde os at sælge aktierne, inden ulve i flokke kommer og raserer vores små porteføljer. Vi kan gemme os – lukke øjne og øre mens det går værst til. Det går nok over på et tidspunkt. Det er der en historisk sandsynlighed for.

Endelig kan vi trække i arbejdstøjet og navigere i kaos. Altså tilpasse porteføljen til den virkelighed som vi finder reel, og tag bestik af det. Noget at det, vi skal forholde os til er FNs klimamål – Brexit eller ej. Personligt sælger jeg nu de ”gammeldags” ansvarlige investeringsbeviser, der er ansvarlige fordi de ikke fx sælge våben og alkohol mv!

Der har ikke tidligere været alternativer til den simple klassificering. Det vil der blive i fremtiden. Kan bl.a. læse mig til, at Kirstein A/S vil komme med en fond, der har fokus på CO2-reduktion allerede efter sommer.

Den vil blive fuldt op af andres tiltag. Ikke udelukkende som traditionelle fonde, men også som ”andelsbaserede” vækstfonde, som er nævnt i Mandag Morgen (mm.dk, 17 maj).

Måske skal de traditionelle investeringer reduceres – ikke for at være passiv i en urolig tid – men for at tænke i nye muligheder

God sommer –

 

 

 

 

 

 

kvindeinvestapril
Der er forskel på mænd og kvinders investeringsadfærd. Kvinder handler langt mindre end mænd og har færre aktier. Det kunne tolkes som en mere forsigtig adfærd. Eller det kunne tolkes som en mere langsigtet og strategisk tilgang? -:)

Se min infografik på baggrund af tal fra april 2016, som viser den statistiske forskel.

Tallene er fra www.vp.dk

På Copenhagen Fashion Summit, der handler om ansvarlighed og bæredygtighed i modeindustrien, deltog mange vigtige aktører (fx.H&M, Nike, Selfridges, Swarovski, LVMH group). Også i den branche kan det være svært at vide, om virksomheden gør det godt, når det gælder sustainability. Heller ikke her findes der en fælles standard for ansvarlighed.

En fælles standard efterlyses

Indenfor modeindustrien har der ikke været tradition for et samarbejde om at løfte disse områder, som på mange måder må betragtes som en fælles opgave (og et fælles problem). Heldigvis blev samarbejdet nævnt af nogle af de directors og chiefs of sustainability, som mange store virksomheder efterhånden har. Ligeledes kom spørgsmålet omkring en fælles standard også frem i paneldiskussionerne. Det er jo rigtig svært at vide, om virksomheden gør det godt, og hvor godt den gør det, når der ikke er en fælles standard for ansvarlighed.

Et gennemskueligt system vil hjælpe alle

Så det er ikke blot i forhold til investeringer, at en fælles standard – eller noget der ligner – giver mening. Det gør det også for de virksomheder, der forsøger at gøre en forskel og arbejder med at reducere de mange ressource-tunge processer, som findes i modeindustrien.

Men det ville være rart, at man som virksomhed også kunne måle og sammenligne den effekt, man forsøger at skabe. Det vil også være et vigtigt signal i forhold til forbrugerne, at man kan vise de standarder, man efterlever. Det er ikke nødvendigvis alt, der kan opfyldes i starten. Men et fælles ”mærkningssystem”, der viser den vej, man bevidst har valgt, kunne være et skridt i den rigtige retning

 

Se Cophenhagen Fashion Summit 2016 og mød den store palet af branchens folk, som deltog og læs om formålet bag: http://www.copenhagenfashionsummit.com

IMG_1197Jeg har længe efterspurgt et rating-system for investeringer, så det ville blive lettere at vælge firmaer, der vil være med til at forbedre verden, og ikke blot de virksomheder, der sikrer mig afkast og udbytte.

Rating-system til en bedre verden

Heldigvis er der ved at komme mere og mere fokus på en amerikansk bevægelse – B Corps – der laver et ratings-system, hvor man lægger vægt på, om virksomhederne er de bedste for verden (og ikke blot de bedste i verden). Det er et rating system, man aktivt skal tilmelde sig, og det koster penge. Så det er virksomhedernes bevidste valg om at lade sig rate og vise omverden, hvordan de gør en forskel, der tæller. Så det er et forsøg på at skabe den gennemsigtighed, som mange af os ønsker.

Om B corporation og deres rating bliver det brede gennembrud for en fælles standard, vil fremtiden vise. Men B Corps viser den vej, vi går lige nu. Flere og flere aktører – også almindelige mennesker som du og jeg – vil efterspørge standard og rating, som er gennemsigtige. Virksomhederne vil i langt højere grad end nu forstå værdien(også for deres forretning) af det. Det er helt afgørende for, at det kan blive en succes.

Lad os håbe at b-stemplet – eller en tilsvarende fællesnævner – fremgår af aktionær-prospekter og investeringsafdelinger om ganske få år.

Læs om bevægelsen på www.bcorporation.net

 

Da jeg sidste år begyndte at investere i de såkaldte ETF´erne, fik jeg skudt i skoene, at jeg ikke tog hensyn til de skattetekniske forhold (især på www.nordnetbloggen.dk, hvor jeg også skriver). Selv synes jeg, det gik meget godt!

IMG_1826Det, jeg kan konstatere nu, er, at beløbene fra ETF´erne (som jo er udenlandske fonde) bliver registret korrekt i selvangivelsen fra 2015 (hvor jeg anskaffede de første). Dvs. jeg skal ikke foretage mig noget – ud over selvfølgelig at tjekke om beløbene er korrekte. Så det kan godt lade sig gøre at investere i ETF´erne uden den store skattetekniske viden.

Kapitalindkomst
ETF´erne bliver registreret under kapitalindkomst – det gør skat helt automatisk. Der er stor uenighed blandt eksperter, om det gør investeringen til en dårlig ide med frie midler. Jeg gik ind i diskussionen sidste år og kan blot konstatere, at det er op til hver enkelt at vurdere, om skatten så bliver for høj. Læser man på diverse investeringshjemmesider, er det typisk, at man henviser til advokat, skat eller juridisk bistand for at regne på, hvad det betyder for den enkelte. Det afslører, at det er kompliceret ,og at der ikke er noget, der tør udtale sig generelt. Det kan man heller ikke, er den konklusion, jeg drog sidste år, da debatten fik høj, og jeg talte med eksperter for at få klarhed.

Men nu er jeg desværre en type, der ikke går så meget om i det skattetekniske. Jeg har det fint med at skulle betale kapitalindkomst, hvis jeg tjener noget på mine ETF´er. Men sådan er vi jo forskellige.