Når jeg taler med professionelle kapitalforvaltere om ansvarlighed, har flere af dem nævnt ”aktivt ejerskab”, dvs. at man har aktier i et selskab med fx mangelfulde etiske regelsæt, men påvirker virksomheden med sit ejerskab og sin stemme. Hvis man er dominerende og toneangivende investor som Warren Buffett, så sætter man sig antageligt hårdt på moral og etik også. Men kan det være en sovepude for mindre aktører?

 

Hvor meget stemme udgør en ejerdel?

Det letteste som ny investor er at investere i investeringsforeninger, fordi du får spredt din risiko på fx 50 til 100 aktier fx inden for en verdensdel. Når der er tale om så mange aktier, så vil nogle af dem kun udgøre 2% af den samlede portefølje. Hvor meget aktiv ejerskab kan en dansk kapitalforvalter rent faktisk udøve, hvis ejerandelen er forsvindende lille?

Jeg har penge i flere investeringsforeninger og EFT´er, fordi det er nemt og bekvemt. Men jeg tænker da også løbende på, om der i en portefølje på 60 aktier er brodne kar, som jeg ikke ønsker at være medejer af: hvad enten kapitalforvalteren påberåber sig aktivt ejerskab eller ej.

Løsningen har for mig været, at jeg i højere og højere grad investerer i virksomhederne direkte. Så kan jeg vælge virksomheder, som jeg strategisk mener vil mere ansvarlighed og forholder sig aktivt til FNs 17 verdensmål.

 

Aktiv ejerskab skal være strategisk

Men jeg ville håbe at også de professionelle aktieforvaltere, som kan deres kram og langt større viden end jeg nogen sinde får, ville fortælle og formidle, hvad de opnår gennem aktivt ejerskab. Det er vigtigt, at det bliver strategisk klart, hvordan man rent faktisk bruger sin stemme, og hvad man så har opnået med det.

Ellers kan vi alle ende som Århus Kommune, hvor man har sat sin lid til at aktiv ejerskab er tilstrækkeligt til at man har en gennemskuelig portefølje og går den grønne vej, kommunen gerne vil. Det betyder ifølge JP (22-2-2017), at kommunen rent faktisk investerer i våben-og fossilselskaber. Her kan man vel godt sige, at aktivt ejerskab er endt et sted, hvor de færreste ønsker at være. Det gælder dig og mig – det gælder kommuner og pensionsselskaber.

 

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.