Da jeg startede med at investere og så mig om efter bæredygtige og ansvarlige investeringer, kunne jeg vælge ”etisk” gennem fonde, der fravalgt våben, tobak, alkohol og spil! Jeg følte mig hensat til en bibelstat i Midwest med den slags tilbud.
Det var slet ikke det, jeg forestillede mig som muligheder for en gør-det-selv-investor i 2010´erne. I andre brancher, hvor jeg bevæger mig som forbruger, er man knap så karrig med mine valg af ”bæredygtigheds-aspektet”. Det tumlede jeg så lidt alene rundt med på min blog og andre steder, hvor jeg skrev.
Heldigvis er der sket meget fra 2014 og frem til nu – og måske er investeringsbranchen på vej hen, hvor jeg synes vi bør være i det 21. Århundrede, og hvor rigtig mange kvinder i deres selvforståelse befinder sig:
Bedre afkast
For det første ser jeg flere at de store udenlandske kapitalforvaltere påpege, at langsigtede investeringer må har en aspekt at ansvarlighed for at kunne være en sikker økonomisk vinder i fremtiden. Gode afkast og forudsigelse af fremtidens vindere er centrale i investeringsbranchen.
Målbare aspekter
For det andet begynder man at forholde sig til Principperne for ansvarlige investeringer. De såkaldte ESG-faktorer, som drejer sig om miljøet (Enviroment), bæredygtighed (Sustainability) og ledelse og det ansvar man påtager sig som virksomhed( Governance). Disse tre faktorer bliver oftere og oftere nævnt, når man skal vurdere en virksomheds potentiale få forskellige områder. Fx bare i forhold til hvor mange kvinder der er i ledelsen og i bestyrelsen.
To forhold til en vinderstrategi
Gode afkast – altså at de professionelle investorer synes, der er noget at gå efter. Og målbare aspekter – de såkaldte ESG-faktorer, hvor man betragter virksomheden i et holistisk perspektiv – er to forhold, der gør det muligt at begynde at tale om en vinderstrategi med fokus på ansvarlighed, vil jeg mene.
Holistisk??
For ikke at mine mere kritiske læsere skal få kaffen galt i halsen, vil jeg nævne, at det er i artikler om udenlandske kapitalforvalteres investeringstilgang ordet “holistisk” og “360° view” indgår og Det er ikke mig, der forsøger at være alternativ smart!
Skriv en kommentar
Ønsker du at deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!