Jeg kan godt lide at finde nye perspektiver med aktier, som jeg investerer i. Et bæredygtigt og nytænkende perspektiv er noget, jeg sætter pris på, og som gør mig glad som investor. Her er jeg mindre interesseret i at tjene store penge: blot jeg kan være med på en rejse, som skal til at begynde. 

Derfor læste jeg med glæde i Finans, at danske forskere og bl.a. DLG, Dansk Agro og DLF sammen med ingeniørvirksomheden R&D er i stand til at udvinde protein af græs. Det betyder mindre eller ingen miljøbelastende import af soja fra Sydamerika. Tilplantning med græs reducerer tilmed udledning af kvælstof. 

Jeg måtte da kunne købe mig ind i en af de fire nævnte virksomheder (eller søsterselskaber), var min tanke.

Andelstanke og innovation lever

DLG, Dansk Agro og DLF er alle ejede af danske landmænd. Jeg startede naivt (og lidt uvidende)  at skrive ”DLF aktier” i Google – men alt er på landmændenes hænder. Det viser, hvordan andelstanken stadig eksisterer, hvilket man godt kan glemme i en tid, hvor farveløse kapitalfonde er over alt

R&D var en nyere dansk virksomhed startet i 2005 med robotteknologi og spændende cases– men heller ikke her kunne jeg investerer. Det ville jeg ellers rigtig gerne: 

Det er selvfølgelig ærgerligt: jeg tænker det bliver et stort meningsfuldt eventyr, som jeg gerne vil deltage i. Noget der kommer efter vindmølleeventyret, som Thomas Andersen fra R&D håber på: 

Som privatinvestor må man af og til nøjes

Det er jo ikke altid, at man som privatinvestor kan vælge det nye, og det der har potentiale. 

Jeg ærgrede mig længe over, at jeg ikke kunne købe robotaktier i Odense-området, da det begyndte at udvikle sig. Dengang endte jeg med at købe ETF´er med robotaktier (som jeg solgte i sidste uge, da alt steg).

Indeks og ETF´ere er godt for fornuften som investor, men der er altså ikke særlige mange fortællinger i brede fodformede indeks – beklager. Det er der i, at vi kan gentænke græs gennem dansk viden og teknologi. 

Det vil jo komme noget efter vindmøller…


0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.