Skal kvinder være bedre end mænd til at investere?

Det er blevet kvindesmart at investere, og fokus i medierne er åbenbart, at det skal betragtes som en konkurrence mellem kønnene. Hvem er bedst? Men er det virkelig det mest centrale fokus, man kan komme på i 2017?

Er det ikke lige meget hvem der er bedst?

Hvis ”konkurrenceaspektet” får piger i gang med at investere selv, så er det jo helt fint. Men jeg har indtil nu ikke mødt en kvinde, hvis motivation var, at hun måske statistisk set var bedre en mænd til at investere (selv om det statistisk set tilsyneladende forholder sig sådan – jr. tidligere blogs om dette). Personlig er jeg da fuldstændig ligeglad med, om jeg er bedre end mænd til at investere, eller om andre kvinder er bedre end mig. Så jeg kan ikke genkende dette fokus som særlig kvindeskabt.

Køn og investeringer

Nu taler jeg med mange nybegyndere af begge køn. Det er som om, man i profileringerne glemmer, at der også er mange mænd, der først skal lære at investere selv. Jeg har ikke oplevet den store forskel mellem kønnene i denne fase. Det er en ny ting – uanset køn.

Hvis der er en forskel, så ser jeg den i forhold til, at kvinder er mere opmærksom på det værdidrevne og på, hvad der skader verden. Kvinder er mere betænkelige ved bestemte typer af investeringer og stiller flere kritiske spørgsmål. Det synes jeg er rigtig godt. Det er noget af det, der skal fremmes i investeringsverdenen.

Gammeldags kommunikation

Når man vælger at fokusere på konkurrenceaspektet for at motivere kvinder til at være kvindesmarte og investere selv, så tegner der sig i min optik en kommunikationen, der er betænkelig gammeldags. Jeg kan sagtens genkende branchens traditionelle optik på investeringer, men jeg kan slet ikke få øje på kvindernes blik. Desværre – især hvis man har tænkt, at konkurrencen mellem kønnene skulle være ”den nye sort”, der skulle tiltrække det vanskelige køn til investeringer.

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *