Logik i en anden verden: Når udbytte og kurstab går op med hinanden ?

Jeg har investeret i indeksbaserede aktier : bl.a. USA Growth, og det er jeg fuldt ud tilfreds med. Men da jeg forleden så, at kursen var gået fra omkring de 135 til omkring 107 ”overnight” – var jeg for en stund ikke helt med. Der var ingen uro i USA ,og S&P 500 kørte jævnt og stabilt, så jeg var lidt i tvivl, om, hvad det var jeg havde overset.

Jeg havde glemt, at det udbytte, som jeg så fik på min konto i går fredag 15. april, hentes af formuen: ”Udbytte bliver tager direkte af formuen i den enkelte afdeling og i stedet udbetales som kontantbeløb til investorerne” (Sparinvest hjemmeside 14-4-2016 – under nyheder), ”kursændringen vil typisk svare til det udbytte, der udbetales” (Sparinvest – under ”afkast og udbytte”)

Hvorfor så udbytte?
Så kommer det store spørgsmål. Hvad skal jeg så med udbyttet, når det går op med det kurstab, jeg har fået?
Nu skal jeg til at bøvle med at geninvestere . Det giver kun god mening, hvis jeg vælger andre aktier og andre afdelinger ellers er det spild af tid. Jeg ved godt, at man kan vælge akkumulerende investeringsafdelinger, så man slipper for bøvl med udbytte. Men de anbefales ofte ikke til investeringer for frie midler

Grundlæggende er jeg ikke klogere på mekanismerne og en sætning som ”Udbytte beregnes ud fra lovgivningen og regnskabsmæssige regler og ikke ud fra det faktiske resultat”, hjælper hverken i den ene eller anden retning.

Derfor savner jeg, at eksperterne kommer med konkrete eksempler og hele fortællinger, som man kan hente viden i og få mig til at blive klog på de valg, jeg træffer angående investeringer. Nu er spørgsmålet fortsat, hvorfor udbytte, når det går lige op med kurstab? Men for at blive i sprogbrugen” :det er nok lovgivningsmæssigt” ☺

Indlægget er ikke skrevet som en kritik af en bestemt investeringsforening. Sprogbrugen kunne hentes hvor som helst. Men det er taget som et eksempel på de sproglige og indholdsmæssige barriere, der opstår, når amatører som jeg gerne vil forstå den dybere mening for at kunne træffe de rigtige valg .

2 svar
  1. Linnéa
    Linnéa siger:

    Hej! Intressant, og spændende blog! Jeg har længe kigget efter en dansk investeringsblog af en kvinde! Er med i kvinde-investeringsgrupper (e.g. Feminvest) i Sverige, men synes ikke jeg fundit et ordenligt forum her i Danmark endnu.. Nu til blogginlæg: Kom ikke kursen igen efter et par uger? Det er helt almendligt på mine svenske aktier at de går ned de kroner som udbyttet er på ca, men de tager sig hurtigt igen. Så hvis man er langsiktig i sine investeringer så gør det ikke noget? Mvh, Linnéa

    Svar
    • kvindeinvest
      kvindeinvest siger:

      Hej Linnéa
      Tak for det. Sverige er foran. når det gælder kvinder og investeringer. Når jeg holder foredrag, bliver jeg spurgt hvorfor. Har man mere økonomi i skolen, så begge køn lære om investeringer? Eller er der helt andre grunde.
      Du har ret, kursen tilpasser sig over tid og i et langsigtet perspektiv er det fint. Men min pointe er blot at det at det bliver lidt indforstået. Det kunne måske forklares af de dygtige eksperter, der findes.

      Svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *