Impact Investeringer skal gøre en “rigtig” forskel

Hvordan skaber vi sammenhæng mellem det sociale og miljømæssige ansvar og det at få et økonomisk afkast?

Det er der rigtig mange, der har valgt at kaste sig over her i 2017 – også i den traditionelle investeringsbranche. Det er hot og fra USA lyder mantraet – skal du have fat i kvinderne og de unge – så skal det betones igen og igen.

Bevar det gennemskuelige

Som jeg ser udviklingen, er jeg bange for at det gennemskuelige går fløjten, når den traditionelle branche kaster sig over det på den måde, de gør. De skal fastholde kunder – og kunder vil tilsyneladende have et bestemt sprog.

Impact er gennemskuelige

Jeg vil tage et eksempel med de såkaldte ”impact Investments”. Impact Investeringer er investeringer, hvor man både vil skabe sociale og miljømæssige forbedringer samtidig med ,at man ønsker at opnå et økonomisk afkast.

Tjekker du hjemmesiden til ”The Global Impact Investing Network”, (www.thegiin.org), som blev dannet i 2009 og har vores egen Stine Bosse i bestyrelsen, så er det karakteristisk at alle projekterne er mindre og gennemskuelige. Det kan være at skaffe vand til et område af Indien. Det kan være at hjælpe kaffebønder med at skabe en bæredygtig produktion. Altså forholdsvis simple økonomiske konstellationer som er til at gennemskue.

Det samme kan man se, hvis man tjekker den engelske impact bank: www.Clearlyso.com. Også her er det små projekter – både lokale (fx at hjælpe autister) og globale.

Lad ikke bankerne ”stjæle” begrebet

Det er sådan Impact skal være og forblive. Men jeg er bange for, at bankerne er ved at kaste sig over impact begrebet, så det blive en massebetegnelse for, at man ”gør en forskel” – Om det så er at påvirke bestyrelser eller holde møder med direktionen, ser ud til at betyde mindre.

Men det betyder ikke mindre – Impact Investeringer skal være gennemskuelige og gøre en forskel blandt almindelige mennesker og ikke være et håndtryk på direktionsgangene. Det skal vi huske på, når ”impact Investments” i den kommende tid bliver branchens  – og mediernes – nye darling.

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *