Hvad gør sproget ved kvinders forståelse af penge og investeringer?

I disse dage er jeg fordybet i det, der med fine ord hedder diskursanalyse og framing. Det betyder kort fortalt, at den måde, vi forstår verden på, er bestemt af det sprog, som vi bruger om den. Når kvinder fx oplever at de ikke har forstand på penge og slet ikke på investeringer, så har det intet med sandheden at gøre.

Det er blot et sprog og en iscenesættelse, der er skabt gennem årevis om kvinder og penge bl.a. i medierne. Mediernes har en helt bestemt fortælling (diskurs) når det kommer til kvinder og penge. Det underbygger en netop offentliggjort engelsk undersøgelse af erhvervsartiklers forståelse af kvinder og penge.

Kvinder svinger kontokortet og ser lykkelige ud med indkøbsposer. Mænd ser eftertænksomme ud bag tabeller og skriveborde. Jeg håber, I kan se mit billede for jer?

 

Men påvirker stereotyper os?

Ja, det gør de. Forskere, der arbejder med framing – altså den måde som historier fortælles på – kan påvise, hvordan det påvirker vores følelser og de kognitive processer i hjernen. Det kommer derfor til at præge vores tankeprocesser og adfærd. Tænk blot på, hvordan Trumps lancering af ”Fake news ”eller ”crooked Hillary” – framer vores oplevelser af bestemte begivenheder….

 

Hvad har det med investeringer at gøre?

Når kvinder træder ind på investeringsarenaen og mødes med en framing og en diskurs, hvor den gode investor er en alvorsfuld mand, der kan en masse fagord og har stor viden om tal og signalerer alt andet end følelser, så rammer mange almindelige kvinder – som jeg selv – ind i en framing og en scene som er sat gennem årevis, som næsten kan gøre én utilpas. Jeg har talt med mange kvinder, der i samtaler med banker og investeringsrådgivere nærmest ubevidst kommer til at påtage sig rollen som økonomisk analfabet, selv om det ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men stereotyper og framing påvirker os.

 

I min bog ”Få mod på at investere selv” gør jeg bevidst op med denne stereotype framing og forsøger at placere kvinder i et landskab som er deres eget: Hvor der er følelser, værdi, børn og mænd – og selvfølgelig også spontane indkøb – af tøj, blomster, rejser og udstyr til haven.

I min optik skal vi bryde framing ved at tage de værdier, som er kvinders egne med os over i investeringer.

Det gør jeg et forsøg med i ”Få mod på at investere selv” – som kan købes på mit forlag www.make-sense.dk og hos boghandlere.

 

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *