Momentum: med gør-det-selv pen og uden teknisk analyse

I løbet af ugen så jeg en ekspert vise tabeller med forskellige aktiers bevægelser. Det var en såkaldt teknisk analyse sikkert udført af et meget avanceret program. Der var fokus på aktier, der var faldende i kurs overfor aktier, der var stigende i kurs.

Det korte version af en lang forklaring var at aktier i en faldende trend havde større sandsynlighed for at falde i værdi og dermed være en dårlig investering end aktier i en positiv trend, hvor den statistiske sandsynlighed for at en forsat ville stige i værdi. Det blev illustreret i grafer med mange spændende streger, der skulle vise pointen.

Faktum er, at jeg ikke forstod alle ekspertens mange tekniske forklaringer og demonstrationer. Om det var meningen at hægte almindelige mennesker af og gøre investeringer til en videnskab for særlig indviede, som havde adgang til tekniske analyser, skal jeg ikke kunne sige.

Men jeg kan oversætte det til almen viden: Aktier der er inde i en god stime og stiger i værdi – altså har det man kalder momentum – kan det godt betale sig at fokusere på.

Sådan gør du:

Du kigger simpelhed efter aktiernes kurser gennem de sidste 3 til 6 måneder på nettet eller i en avis. Du streger så et par interessante eksempler under.

Aktier, der er inde i en positiv og stabil udvikling over en given periode, kan siges at have en form for momentum. Det kan være et pejlemærke for om aktien er interessant for dig.

Det er en simpel teknik jeg bruger meget i min ”analyse”. Aviser og pen er de arbejdsredskaber jeg behøver for at lure momentum!

Socialt ansvarlighed er også lighed

I én af gårdsdagens aviser kunne man læse, at både PFA og PKA Pension ser lighed og fairness i lønninger som et central punkt i forhold til socialt ansvarlighed. Det er et område, som vi godt kan påvirke, når vi selv investere. Jeg vil belyse det gennem børsnotering af to danske virksomheder i anden halvdel af 2016: Nets og GomSpace fra Nordjylland.

 

Nets uden indikation af lighed:

I de tre dage efter børsnoteringen, hvor jeg ejede Nets aktier, erfarede jeg, at rigtig mange millioner tilfaldt en lille gruppe personer omkring virksomheden, i et set up jeg stadig krummer tæer over. Social ansvarlighed forstået som lighed så jeg ikke skyggen af, og jeg valgte derfor at sælge aktien med et mindre tab. Den høje prissættelse – som gjorde at få personer blev forgyldt – angives fortsat som grunden til at aktien stadig er i minus.

 

Gomspace for Nordjylland

Sommeren 2016 blev en lille nordjysk virksomhed, der producerer små nano-satellitter, introduceret på Børsen i Sverige. Det er en lille virksomhed, der brugte børsnoteringen til at skaffe midler til bl.a. at få den succes, som produktet havde potentiale til. Direktøren virker oprigtig glad over sit produkt og over de en ny ordre virksomheden får. Det fremgår intet sted som om målet med børsnoteringen har været, at skaffe flest mulige penge til direktionsgangene. I stedet udvider virksomheden løbende antallet af medarbejdere i og med at ordre løber ind.

 

Bundlinje og lighed

Siden børsnoteringen er GomSpace aktien steget med 293% og Nets, som gik på Børsen september 2016, er faldet med ca. 8% i 2017 – og blot i denne uge: 4,37%.

Det siger kun noget om kvaliteten af disse to børsnoteringer, da det ikke har den kvantitative validitet, som økonomer bedst kan lide. Men forskel på tilgang til lighed og dermed denne del af social ansvarlighed mellem de to virksomheder skriger til himlen.

 

Hvad kan man lære at det?

For mig er det simpelt. Jeg investerer kun i de børsnoteringer, der har et så simpelt set up, at bevægegrundene for børsnoteringen fremstår klart. Dvs. Jeg undgår mastodonter, hvor man kan frygte, at en udsøgt flok bliver forgyldt efter et ugennemskuelige regelsæt, og hvor en simpel regel i social ansvarlighed – lighed – fuldstændig tilsidesættes.

 

 

Ansvarlighed: Er aktivt ejerskab en sovepude?

Når jeg taler med professionelle kapitalforvaltere om ansvarlighed, har flere af dem nævnt ”aktivt ejerskab”, dvs. at man har aktier i et selskab med fx mangelfulde etiske regelsæt, men påvirker virksomheden med sit ejerskab og sin stemme. Hvis man er dominerende og toneangivende investor som Warren Buffett, så sætter man sig antageligt hårdt på moral og etik også. Men kan det være en sovepude for mindre aktører?

 

Hvor meget stemme udgør en ejerdel?

Det letteste som ny investor er at investere i investeringsforeninger, fordi du får spredt din risiko på fx 50 til 100 aktier fx inden for en verdensdel. Når der er tale om så mange aktier, så vil nogle af dem kun udgøre 2% af den samlede portefølje. Hvor meget aktiv ejerskab kan en dansk kapitalforvalter rent faktisk udøve, hvis ejerandelen er forsvindende lille?

Jeg har penge i flere investeringsforeninger og EFT´er, fordi det er nemt og bekvemt. Men jeg tænker da også løbende på, om der i en portefølje på 60 aktier er brodne kar, som jeg ikke ønsker at være medejer af: hvad enten kapitalforvalteren påberåber sig aktivt ejerskab eller ej.

Løsningen har for mig været, at jeg i højere og højere grad investerer i virksomhederne direkte. Så kan jeg vælge virksomheder, som jeg strategisk mener vil mere ansvarlighed og forholder sig aktivt til FNs 17 verdensmål.

 

Aktiv ejerskab skal være strategisk

Men jeg ville håbe at også de professionelle aktieforvaltere, som kan deres kram og langt større viden end jeg nogen sinde får, ville fortælle og formidle, hvad de opnår gennem aktivt ejerskab. Det er vigtigt, at det bliver strategisk klart, hvordan man rent faktisk bruger sin stemme, og hvad man så har opnået med det.

Ellers kan vi alle ende som Århus Kommune, hvor man har sat sin lid til at aktiv ejerskab er tilstrækkeligt til at man har en gennemskuelig portefølje og går den grønne vej, kommunen gerne vil. Det betyder ifølge JP (22-2-2017), at kommunen rent faktisk investerer i våben-og fossilselskaber. Her kan man vel godt sige, at aktivt ejerskab er endt et sted, hvor de færreste ønsker at være. Det gælder dig og mig – det gælder kommuner og pensionsselskaber.

 

 

 

Investeringsbeviser: Udbytte giver muligheder

Jeg har allerede fredag 10 februar fået udbetalt udbytte for mine investeringsbeviser. Denne gang er jeg glad for udbetalingen: jeg kan nu vælge at forkæle familien eller geninvestere.

Udbytte og fald i afkast

Jeg har tidligere brokket mig over at få udbetalt udbytte for mine investeringsbeviser. Det skyldes, at værdien af min investering stort set falder med den samme procentsat som det udbytte jeg får udbetalt. I mit tilfælde vil det sige, at de faldt mellem 10-17% – sådan så det ud da jeg tjekkede mine porteføljer torsdag 9 februar. Min pointe har tidligere været jeg nu blot har udgifter på at geninvestere beløbene – samtidig med at kursen fald – hvorfor al det bøvl?

Frie penge kan arbejde

Men nu ser jeg anderledes på det. Jeg har jo fortsat samme antal investeringsbeviser som før udbytteudbetalingen. Men udbytte pengene er frie og da jeg synes, der er så mange spændende muligheder for at investere har jeg nu et rådighedsbeløb til det.

Som det har set ud de sidste par år har jeg ca. fået 10% udbetalt (når skatten på 29% er fratrukket) i udbytte om året af de indeksbaserede investeringsbeviser, som jeg har, og som jeg taler varmt for på denne blog.

Jeg opfatter det som en god forretning, og det ligger langt fra den slukne fornemmelse, jeg fik i de år, jeg blot lod pengene stå på en almindelig konto, som så mange andre danskere. Her rakte renterne, hverken til drømme eller muligheder.

USA: når markedet reagerer på tweets og ikke på fakta

Hver gang Trump twitter om samfundsmæssige forhold, skal vi så til at se kraftige reaktioner på aktiemarked i fremtiden?

Der er noget, der tyder på det, og når han så tilmed udtaler sig på pressemøde er reaktioner endnu større: Senest i hans kritik af medicinalindustriens prissættelse, hvor aktiemarkederne reagerede med røde tal og ret markante fald.

Hvad kan du så gøre?

For det første skal man ikke vælge aktier, som stort set lever af at sælge til USA. Jeg er begyndt at tjekke virksomhedernes markeder, inden jeg køber. Hvis hele forretningen er baseret på eksport til USA, så køber jeg ikke, men venter til vi ser, hvad der er tweets og bobler og hvad der ender med at være fakta i forhold til beskyttelse af det amerikanske hjemmemarked.

For det andet kan man måske lade være med at vælge medicinalindustri mf., som jeg har hørt foreslået af eksperter. Men for mig at se kan man ikke forudse, hvilke brancher der kommer i skammekrogen, hvis tweets skal styre den internationale økonomi og aktiemarkedets op- og nedture.

Nu bliver det ikke længere Fed mødet (i den amerikanske centralbank) 4 gange om året, der sætter aktiekurserne i alarmberedskab. Nu bliver det når daglige tweets fyret af, mens der drikkes morgenkaffe i Det Hvide Hus iført silkeslåbrok.

 

 

 

Strategi 2017: Begræns de danske aktier

Rigtig mange mennesker, jeg taler med, er interesseret i danske aktier, når de forestiller sig en mulig portefølje. Personlig har jeg kun få danske aktier, fordi risikospredning for mig også er andre marked end det lille danske.

Danske privatinvestorer har i gennemsnit over 50 pct. af danske aktier i deres aktieportefølje ifølge Investor View fra Danske Invest. Det er overraskende mange, når man tænker på, at det danske aktiemarked udgør mindre end 2 pct. af det globale aktiemarked. Det er i min optik al for meget at kaste efter ét land.

Det kendte

Det er meget forståeligt, at du som nybegynder vil have danske aktier som dit første valg. Du kender virksomhederne fra medierne og du ved også hvilke etiske regler, som danske virksomheder har. Det er betryggende.

Men du behøver jo ikke at vælge det såkaldte C20 indeks med alle de store navne som Novo og Vestas. Et faktum er at de danske superaktier samlet set har tabt gennem 2016.

 

Vælg mindre selskaber

Jeg har selv investeret i Brdr. A & O Johansen her i december og i april var det SKAKO, som er nogle af de danske virksomheder, der har klaret sig bedst i 2016.

Jeg tjekker, hvordan de har klaret sig gennem de sidste 6 mdr. til 1 år og vælger ud fra det og ikke ud fra omtalen og hypen i medierne, som ofte følger de store selskaber.

 

Næste trin: Norden

Når du så har valgt få danske aktier, kan du sprede dig til Norden som det næste. Det vil jeg komme ind på i et indlæg i 2017. Jeg har personligt forelsket mig i norske aktier – dog ikke dem i olieindustrien!

 

Godt nytår!

2016: Endelig vinder indeks-baserede fonde frem også i Danmark

Men danskerne har endnu ikke taget ETF´erne til sig, når det gælder at reducere de løbende omkostninger. Jeg forstår stadig ikke hvorfor!

De indeksbaserede gør det godt

Ifølge Jyllands-Postens fra 17 december (afsnit om ”DM i investering”) er der sket en fordobling i antal kunder hos fx Sparinvest , der heldigvis har en lang række indeks-baserede fonde, som jeg har investeret i siden jeg startede. Simpelthen for at reducere omkostninger og ud fra den betragtning, at rigtig mange undersøgelser fastslår, at de aktiv forvaltede sjældent gør det bedre end de indeks-baserede. At bruge sine penge på ekstra omkostninger til gavn for bankerne, giver ikke mening.

Simple ETF´er er også en mulighed

Jeg har stort set også siden jeg startede med at investere købt de såkaldte ETF´er. De er også billige i årlige omkostninger og dækker bredt et marked fx USA’s 500 største virksomheder, Asien eller BRIK- landene, hvis der er her man ser mulighederne. Jeg holder mig til de simple indeks-baserede ETF´er og kaster mig ikke over gearing eller andet, som er langt fra, hvad jeg som privat investor har forstand på – eller nerver til!

Du kan handle ETF´er i Danmark

Til min store forundring kunne jeg læse følgende i Jyllands-Postens afsnit om ”DM i Investering” : ” I Danmark kan private ikke handle de internationale ETF´er for frie midler pga.. skatteproblemer, som det var lagt op til at løse i 2025”.

Det er ikke rigtig – jeg handler masser af ETF´er for frie midler. Men de skattemæssige forhold er helt afhængig af din private økonomis sammensætning. For nogle vil det ligefrem være en skattemæssige fordel af investere i ETF´er. Det har jeg skrevet om flere gange og henviser til kvindeinvest blog-arkiv og Morningsstar, som også har skrevet nuanceret om skat og ETF´erne.

Meget små skattemæssige forskelle

Jeg har løbende talt med hard-core ETF-specialister, som påpeger, at det er meget små skattemæssige forskelle, når det kommer til stykket. Og i min investeringsforståelse kan omkostninger til aktive investeringsforeninger eller dårlige produkter koste mig langt mere. At jeg betaler lidt ekstra skat – hvis jeg gør det – har jeg ingen problemer med.

 

 

 

 

 

Ansvarlighed som strategi

Det er ikke længere nok at tænke økonomisk afkast som en strategi. Ansvarlighed bør indgå i strategien for alle, der arbejder professionelt med investeringer.

Sådan er ansvarlighed defineret

Da jeg startede med at investere ansvarligt og med vægt på sustainability, overraskede det mig, hvor gammeldags begrebet anvendes inden for den finansielle verden. Når jeg har valgt bæredygtighed i fonde (det gælder både danske og udenlandske ETF´er), der ikke producerer våben, fossile brændstoffer, porno, alkohol og tobak. Det er åbenbart den screening man er blevet enig om. Så har man produkter for mennesker som mig, når jeg spørger (hvad jeg har gjort i mange år )!

Problemet er bare at jeg ikke føler mig særlig ramt som målgruppe med de ”ansvarlige” produkter, der tilbydes.

 

Derfor rammer det ikke

Det, der går galt, efter min opfattelse er, at de store udbydere af finansielle produkter, ikke tænker ansvarlighed som en strategi, man bør være lige så opmærksom på som nøgletal og afkast.

Det er man nødt til. Man skal tilbyde produkter, hvor de finansielle eksperter har gjort et stort proaktivt arbejde for at vælge fremtidens ansvarlighed vindere – ikke blot de økonomiske! Det skal være enkelt og tydeligt fortalt fx med udgangspunkt i FNs ”Verdensmålene for bæredygtig Udvikling”

 

Heldigvis kan du selv vælge strategien

Gør man ikke det, bliver valget som mit: jeg investerer i enkelt virksomheder, der lægger vægt på ansvarlighed, og hvis produkter forholder sig til en verden, som kræver nytænkning, og hvor man er langt mere proaktiv og tænker større, end jeg ser i fonde og ETF med prædikatet: sustainability

Hvor mange penge scorer du?

66% på tre måneder? Ja, det er der åbenbart nogle, der gør, hvis man læser solskinshistorier på Nordnets Shareville. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, men min egen tilgang er langt mere ydmyg og består af tre grundelementer.

Alt er bedre en penge i banken

Blot du tjener 2 til 4 pct. på dine investeringer, er det en god forretning i forhold til at have pengene stående i banken. Husk det, når du hører om fantastiske succesfulde investorer, der gør det bedre end du kan drømme om.

I det turbulente marked som ses nu, kan ens fortjeneste sagtens ændre sig fra 15 pct. til 2 pct. i løbet af en måned.

Jeg kan selv

Jeg mener ikke, at man skal underkende værdien af selv at kunne investere. Det er en fornøjelse, fordi man ikke er i lommen på andre end sig selv.

Jeg kan vælge ansvarligt

Det er desværre stadig sådan at investeringer, der er gode for pengepungen ikke altid er godt for menneskeheden.

Det er vigtigt at kunne vælge etisk rigtigt. Jo mere indsigt du får i markedet, jo mere kan du vælge enkelt virksomheder, der ønsker at gøre en forskel. Du scorer måske mindre til dig selv, men det kan også være et valg.

Jeg har flere enkelt aktier, der har scoret 66 % på 3 måneder og nogen gange mere. Men for hele min portefølje: no way….

 

 

Reducer omkostningerne: Vælg ETF´er og indeksforeninger

Jeg har 2 råd til nybegyndere. Invester selv og vælg indeksbaserede investeringsforeninger eller ETF´er, der følger et aktieindeks. Det er det billigste og det letteste.

Det aktiv forvaltede investeringsforeninger er for dyre

Berlingske Tidende har lørdag 15. oktober fokus på alle de skjule omkostninger, som findes i de aktivt forvaltede investeringsforeninger. En undersøgelse foretaget af Miravona viser, at der til de årlige omkostninger i procent(ÅOP), som skal oplyses, findes usynlige omkostninger på 0,63%. Det svarer til mindst 4,3 milliarder, som kunderne ikke kan se, da de tages af afkastet. Så når ÅOP gennemsnitlig er på 1,38 og du så skal lægge ca. 0,63% til, så skal de aktive forvaltere godt nok slå marked ret meget for, at det kan være en god forretning for dig.

Hvad betyder skjulte gebyrer for dit afkast?

De skjulte gebyrer er en problemstilling som har været rejst løbende i den tid, jeg har investeret, og det er de skjulte omkostninger, som gør at jeg kun investerer i indeksbaserede investeringsforeninger og i simple ETF´ere, der følger et indeks fx på globale aktier, Asien, USA eller lignende og dermed følger markedets udvikling. De årlige omkostninger ligger typisk på ca. 0,40 til 0,60% i sådanne aktieindeks.

I Berlingske Tidende nævnes en investor, der har valgt ETF´erne, og det skulle ifølge artiklen ved en investering på ca. 5 millioner kroner give en besparelse og et merafkast over 20 år på 1,73 mio. kr. i forhold til hvis valget havde været de aktive forvaltede investeringsforeninger.

Det er vel også en slags penge, når vi mere og mere selv skal forvalte vores alderdom!