Ansvarlighed: Er aktivt ejerskab en sovepude?

Når jeg taler med professionelle kapitalforvaltere om ansvarlighed, har flere af dem nævnt ”aktivt ejerskab”, dvs. at man har aktier i et selskab med fx mangelfulde etiske regelsæt, men påvirker virksomheden med sit ejerskab og sin stemme. Hvis man er dominerende og toneangivende investor som Warren Buffett, så sætter man sig antageligt hårdt på moral og etik også. Men kan det være en sovepude for mindre aktører?

 

Hvor meget stemme udgør en ejerdel?

Det letteste som ny investor er at investere i investeringsforeninger, fordi du får spredt din risiko på fx 50 til 100 aktier fx inden for en verdensdel. Når der er tale om så mange aktier, så vil nogle af dem kun udgøre 2% af den samlede portefølje. Hvor meget aktiv ejerskab kan en dansk kapitalforvalter rent faktisk udøve, hvis ejerandelen er forsvindende lille?

Jeg har penge i flere investeringsforeninger og EFT´er, fordi det er nemt og bekvemt. Men jeg tænker da også løbende på, om der i en portefølje på 60 aktier er brodne kar, som jeg ikke ønsker at være medejer af: hvad enten kapitalforvalteren påberåber sig aktivt ejerskab eller ej.

Løsningen har for mig været, at jeg i højere og højere grad investerer i virksomhederne direkte. Så kan jeg vælge virksomheder, som jeg strategisk mener vil mere ansvarlighed og forholder sig aktivt til FNs 17 verdensmål.

 

Aktiv ejerskab skal være strategisk

Men jeg ville håbe at også de professionelle aktieforvaltere, som kan deres kram og langt større viden end jeg nogen sinde får, ville fortælle og formidle, hvad de opnår gennem aktivt ejerskab. Det er vigtigt, at det bliver strategisk klart, hvordan man rent faktisk bruger sin stemme, og hvad man så har opnået med det.

Ellers kan vi alle ende som Århus Kommune, hvor man har sat sin lid til at aktiv ejerskab er tilstrækkeligt til at man har en gennemskuelig portefølje og går den grønne vej, kommunen gerne vil. Det betyder ifølge JP (22-2-2017), at kommunen rent faktisk investerer i våben-og fossilselskaber. Her kan man vel godt sige, at aktivt ejerskab er endt et sted, hvor de færreste ønsker at være. Det gælder dig og mig – det gælder kommuner og pensionsselskaber.

 

 

 

Investeringsbeviser: Udbytte giver muligheder

Jeg har allerede fredag 10 februar fået udbetalt udbytte for mine investeringsbeviser. Denne gang er jeg glad for udbetalingen: jeg kan nu vælge at forkæle familien eller geninvestere.

Udbytte og fald i afkast

Jeg har tidligere brokket mig over at få udbetalt udbytte for mine investeringsbeviser. Det skyldes, at værdien af min investering stort set falder med den samme procentsat som det udbytte jeg får udbetalt. I mit tilfælde vil det sige, at de faldt mellem 10-17% – sådan så det ud da jeg tjekkede mine porteføljer torsdag 9 februar. Min pointe har tidligere været jeg nu blot har udgifter på at geninvestere beløbene – samtidig med at kursen fald – hvorfor al det bøvl?

Frie penge kan arbejde

Men nu ser jeg anderledes på det. Jeg har jo fortsat samme antal investeringsbeviser som før udbytteudbetalingen. Men udbytte pengene er frie og da jeg synes, der er så mange spændende muligheder for at investere har jeg nu et rådighedsbeløb til det.

Som det har set ud de sidste par år har jeg ca. fået 10% udbetalt (når skatten på 29% er fratrukket) i udbytte om året af de indeksbaserede investeringsbeviser, som jeg har, og som jeg taler varmt for på denne blog.

Jeg opfatter det som en god forretning, og det ligger langt fra den slukne fornemmelse, jeg fik i de år, jeg blot lod pengene stå på en almindelig konto, som så mange andre danskere. Her rakte renterne, hverken til drømme eller muligheder.

USA: når markedet reagerer på tweets og ikke på fakta

Hver gang Trump twitter om samfundsmæssige forhold, skal vi så til at se kraftige reaktioner på aktiemarked i fremtiden?

Der er noget, der tyder på det, og når han så tilmed udtaler sig på pressemøde er reaktioner endnu større: Senest i hans kritik af medicinalindustriens prissættelse, hvor aktiemarkederne reagerede med røde tal og ret markante fald.

Hvad kan du så gøre?

For det første skal man ikke vælge aktier, som stort set lever af at sælge til USA. Jeg er begyndt at tjekke virksomhedernes markeder, inden jeg køber. Hvis hele forretningen er baseret på eksport til USA, så køber jeg ikke, men venter til vi ser, hvad der er tweets og bobler og hvad der ender med at være fakta i forhold til beskyttelse af det amerikanske hjemmemarked.

For det andet kan man måske lade være med at vælge medicinalindustri mf., som jeg har hørt foreslået af eksperter. Men for mig at se kan man ikke forudse, hvilke brancher der kommer i skammekrogen, hvis tweets skal styre den internationale økonomi og aktiemarkedets op- og nedture.

Nu bliver det ikke længere Fed mødet (i den amerikanske centralbank) 4 gange om året, der sætter aktiekurserne i alarmberedskab. Nu bliver det når daglige tweets fyret af, mens der drikkes morgenkaffe i Det Hvide Hus iført silkeslåbrok.

 

 

 

Strategi 2017: Begræns de danske aktier

Rigtig mange mennesker, jeg taler med, er interesseret i danske aktier, når de forestiller sig en mulig portefølje. Personlig har jeg kun få danske aktier, fordi risikospredning for mig også er andre marked end det lille danske.

Danske privatinvestorer har i gennemsnit over 50 pct. af danske aktier i deres aktieportefølje ifølge Investor View fra Danske Invest. Det er overraskende mange, når man tænker på, at det danske aktiemarked udgør mindre end 2 pct. af det globale aktiemarked. Det er i min optik al for meget at kaste efter ét land.

Det kendte

Det er meget forståeligt, at du som nybegynder vil have danske aktier som dit første valg. Du kender virksomhederne fra medierne og du ved også hvilke etiske regler, som danske virksomheder har. Det er betryggende.

Men du behøver jo ikke at vælge det såkaldte C20 indeks med alle de store navne som Novo og Vestas. Et faktum er at de danske superaktier samlet set har tabt gennem 2016.

 

Vælg mindre selskaber

Jeg har selv investeret i Brdr. A & O Johansen her i december og i april var det SKAKO, som er nogle af de danske virksomheder, der har klaret sig bedst i 2016.

Jeg tjekker, hvordan de har klaret sig gennem de sidste 6 mdr. til 1 år og vælger ud fra det og ikke ud fra omtalen og hypen i medierne, som ofte følger de store selskaber.

 

Næste trin: Norden

Når du så har valgt få danske aktier, kan du sprede dig til Norden som det næste. Det vil jeg komme ind på i et indlæg i 2017. Jeg har personligt forelsket mig i norske aktier – dog ikke dem i olieindustrien!

 

Godt nytår!

2016: Endelig vinder indeks-baserede fonde frem også i Danmark

Men danskerne har endnu ikke taget ETF´erne til sig, når det gælder at reducere de løbende omkostninger. Jeg forstår stadig ikke hvorfor!

De indeksbaserede gør det godt

Ifølge Jyllands-Postens fra 17 december (afsnit om ”DM i investering”) er der sket en fordobling i antal kunder hos fx Sparinvest , der heldigvis har en lang række indeks-baserede fonde, som jeg har investeret i siden jeg startede. Simpelthen for at reducere omkostninger og ud fra den betragtning, at rigtig mange undersøgelser fastslår, at de aktiv forvaltede sjældent gør det bedre end de indeks-baserede. At bruge sine penge på ekstra omkostninger til gavn for bankerne, giver ikke mening.

Simple ETF´er er også en mulighed

Jeg har stort set også siden jeg startede med at investere købt de såkaldte ETF´er. De er også billige i årlige omkostninger og dækker bredt et marked fx USA’s 500 største virksomheder, Asien eller BRIK- landene, hvis der er her man ser mulighederne. Jeg holder mig til de simple indeks-baserede ETF´er og kaster mig ikke over gearing eller andet, som er langt fra, hvad jeg som privat investor har forstand på – eller nerver til!

Du kan handle ETF´er i Danmark

Til min store forundring kunne jeg læse følgende i Jyllands-Postens afsnit om ”DM i Investering” : ” I Danmark kan private ikke handle de internationale ETF´er for frie midler pga.. skatteproblemer, som det var lagt op til at løse i 2025”.

Det er ikke rigtig – jeg handler masser af ETF´er for frie midler. Men de skattemæssige forhold er helt afhængig af din private økonomis sammensætning. For nogle vil det ligefrem være en skattemæssige fordel af investere i ETF´er. Det har jeg skrevet om flere gange og henviser til kvindeinvest blog-arkiv og Morningsstar, som også har skrevet nuanceret om skat og ETF´erne.

Meget små skattemæssige forskelle

Jeg har løbende talt med hard-core ETF-specialister, som påpeger, at det er meget små skattemæssige forskelle, når det kommer til stykket. Og i min investeringsforståelse kan omkostninger til aktive investeringsforeninger eller dårlige produkter koste mig langt mere. At jeg betaler lidt ekstra skat – hvis jeg gør det – har jeg ingen problemer med.

 

 

 

 

 

Ansvarlighed som strategi

Det er ikke længere nok at tænke økonomisk afkast som en strategi. Ansvarlighed bør indgå i strategien for alle, der arbejder professionelt med investeringer.

Sådan er ansvarlighed defineret

Da jeg startede med at investere ansvarligt og med vægt på sustainability, overraskede det mig, hvor gammeldags begrebet anvendes inden for den finansielle verden. Når jeg har valgt bæredygtighed i fonde (det gælder både danske og udenlandske ETF´er), der ikke producerer våben, fossile brændstoffer, porno, alkohol og tobak. Det er åbenbart den screening man er blevet enig om. Så har man produkter for mennesker som mig, når jeg spørger (hvad jeg har gjort i mange år )!

Problemet er bare at jeg ikke føler mig særlig ramt som målgruppe med de ”ansvarlige” produkter, der tilbydes.

 

Derfor rammer det ikke

Det, der går galt, efter min opfattelse er, at de store udbydere af finansielle produkter, ikke tænker ansvarlighed som en strategi, man bør være lige så opmærksom på som nøgletal og afkast.

Det er man nødt til. Man skal tilbyde produkter, hvor de finansielle eksperter har gjort et stort proaktivt arbejde for at vælge fremtidens ansvarlighed vindere – ikke blot de økonomiske! Det skal være enkelt og tydeligt fortalt fx med udgangspunkt i FNs ”Verdensmålene for bæredygtig Udvikling”

 

Heldigvis kan du selv vælge strategien

Gør man ikke det, bliver valget som mit: jeg investerer i enkelt virksomheder, der lægger vægt på ansvarlighed, og hvis produkter forholder sig til en verden, som kræver nytænkning, og hvor man er langt mere proaktiv og tænker større, end jeg ser i fonde og ETF med prædikatet: sustainability

Hvor mange penge scorer du?

66% på tre måneder? Ja, det er der åbenbart nogle, der gør, hvis man læser solskinshistorier på Nordnets Shareville. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, men min egen tilgang er langt mere ydmyg og består af tre grundelementer.

Alt er bedre en penge i banken

Blot du tjener 2 til 4 pct. på dine investeringer, er det en god forretning i forhold til at have pengene stående i banken. Husk det, når du hører om fantastiske succesfulde investorer, der gør det bedre end du kan drømme om.

I det turbulente marked som ses nu, kan ens fortjeneste sagtens ændre sig fra 15 pct. til 2 pct. i løbet af en måned.

Jeg kan selv

Jeg mener ikke, at man skal underkende værdien af selv at kunne investere. Det er en fornøjelse, fordi man ikke er i lommen på andre end sig selv.

Jeg kan vælge ansvarligt

Det er desværre stadig sådan at investeringer, der er gode for pengepungen ikke altid er godt for menneskeheden.

Det er vigtigt at kunne vælge etisk rigtigt. Jo mere indsigt du får i markedet, jo mere kan du vælge enkelt virksomheder, der ønsker at gøre en forskel. Du scorer måske mindre til dig selv, men det kan også være et valg.

Jeg har flere enkelt aktier, der har scoret 66 % på 3 måneder og nogen gange mere. Men for hele min portefølje: no way….

 

 

Reducer omkostningerne: Vælg ETF´er og indeksforeninger

Jeg har 2 råd til nybegyndere. Invester selv og vælg indeksbaserede investeringsforeninger eller ETF´er, der følger et aktieindeks. Det er det billigste og det letteste.

Det aktiv forvaltede investeringsforeninger er for dyre

Berlingske Tidende har lørdag 15. oktober fokus på alle de skjule omkostninger, som findes i de aktivt forvaltede investeringsforeninger. En undersøgelse foretaget af Miravona viser, at der til de årlige omkostninger i procent(ÅOP), som skal oplyses, findes usynlige omkostninger på 0,63%. Det svarer til mindst 4,3 milliarder, som kunderne ikke kan se, da de tages af afkastet. Så når ÅOP gennemsnitlig er på 1,38 og du så skal lægge ca. 0,63% til, så skal de aktive forvaltere godt nok slå marked ret meget for, at det kan være en god forretning for dig.

Hvad betyder skjulte gebyrer for dit afkast?

De skjulte gebyrer er en problemstilling som har været rejst løbende i den tid, jeg har investeret, og det er de skjulte omkostninger, som gør at jeg kun investerer i indeksbaserede investeringsforeninger og i simple ETF´ere, der følger et indeks fx på globale aktier, Asien, USA eller lignende og dermed følger markedets udvikling. De årlige omkostninger ligger typisk på ca. 0,40 til 0,60% i sådanne aktieindeks.

I Berlingske Tidende nævnes en investor, der har valgt ETF´erne, og det skulle ifølge artiklen ved en investering på ca. 5 millioner kroner give en besparelse og et merafkast over 20 år på 1,73 mio. kr. i forhold til hvis valget havde været de aktive forvaltede investeringsforeninger.

Det er vel også en slags penge, når vi mere og mere selv skal forvalte vores alderdom!

 

 

Nets: En børsnotering kører skævt

For første gang mens jeg har investeret, har jeg solgt en aktie efter 4 børsdage. Jeg havde forestillet mig at Nets og jeg skulle have et par gode år sammen. Men setuppet mistede troværdighed, og jeg solgte aktierne med et tab på 5 pct. torsdag eftermiddag.

 

Det drejer sig om psykologi

Ja, det gør aktiehandel, men det handler også om at få fremstillet en troværdig historie, som aktionærerne kan spejle sig i. Når man ser fremstillingen af en champagnebrust ledelse og ord som ”begærlighed” og ”grådighed” i flere medier – også de mere erhvervsmindede – og samtidig kan læse at ledelsen fik flere procenter af overskuddet jo dyrene aktien blev prissat til ved børsintroduktionen, så er jeg personligt stået af.

En gang imellem taber man på investeringer, og det blev så pct. hos Nets. Risikoen ved at investere kender alle investorer til: et par nye sko mindre til kollektionen for mit vedkommende, da jeg kun foretager den slags investeringer med penge, jeg kan tåle at tabe.

 

Er børsnoteringer så en mulighed?

Jeg mener fortsat, at børsnoteringer giver god mening at investere i. Ifølge dagbladet Børsen så har de seneste 20 års danske børsnoteringer givet et gennemsnitligt afkast på 10 pct på de første handelssdage. Da jeg tjekkede Nets fredag er aktien faldet ca. 8,4% – fra 150 kr. til 137,50 kr.

 

Hvad vil jeg gøre en anden gang?

Da jeg lagde mit bud ind, var Nets prissat til et prisinterval mellem 130 og 160 kr, så jeg havde forestillet mig en kurs omkring 130-135 kr. Da den endte på 150 kr. havde jeg reelt et par dage til bogstaveligt talt at smide mit bud i skraldespanden. Det skulle jeg have gjort. Men nogen gange bliver man måske lidt for meget ”lykkeridder” og ”spekulant” – hvilket er ord der i medierne er blevet brugt om Nets nye investorer som mig selv – og glemmer den sunde fornuft.

Heldigvis ”vender fornuften tilbage” og mit og Nets eventyr slutter før det for alvor er begyndt.

 

”Spekulation”?

Aktiehandel har vel altid moment af ”grådighed” og ”spekulation”, men det bør nok bæres af et skær af fælles interesser. Jeg har ikke kunnet spejle mig i de tidligere aktionærers setup, som det har udfoldet sig i den forgangne uge, og så er der ingen grund til at bruge mere tid, penge eller lige frem spekulationer på det.

 

 

Hvilken aktie skal jeg starte med?

”Novo Nordisk” var det forslag en central bankchef foreslog i en artikel om kvinder og investeringer i en landsdækkende avis for et par uger siden. Samme dag som avisen udkom med forslag til ”din første aktie” tabte Novo Nordisk ca. 10%. Nedturen er fortsat stort set siden ikke mindst fuldt op af danske avisers massive kritiske analyse af Novo Nordisk fremtid.

kvindeinvest

Set i bagspejlet var Novo Nordisk måske ikke det bedste forslag til en nybegynder. Men det anskueliggør, hvor svært det kan være at fortælle andre, hvilke aktier de bør starte med.

Mit råd er simpelt: start med at investere i en investeringsforening, som spreder sig over flere aktier – fx på det globale eller amerikanske marked. Så vil op- og nedture ofte følge de generelle konjunkturer og ikke i så høj grad blive et øjebliksbillede på en enkel akties performance.

Hvis du alligevel foretrækker enkelt aktier, så brug din fornemmelse og vælg inden for et område du måske kender lidt til: Min datter har lige købt Samsung, fordi hun kan se at de udkonkurrerer Apple på en lang række områder – så må vi håbe at hun har set rigtigt, og at det vil kunne ses i aktiekursen!