Skal paven være etisk bannerfører mod spekulationer i investeringsverdenen?

Det er vel lidt pinligt, hvis paven er den eneste, der forsøger at sætte en grænse for skatteunddragelse og andre uetiske spekulationer i investeringsverdenen. Jeg ved godt at vi ikke går meget i kirke i Danmark og at vi slet ikke er katolikker, men derfor kan vi vel godt være ordentlige etiske skabninger?

Ifølge Financial Times har paven bl.a. forholdt sig at det er uetisk adfærd, at man kan spekulere i om en virksomhed går konkurs (de såkaldte Kreditderivater)

Jeg må sige at jeg er ganske enig med paven. Shorting er vel også et spekulativ indslag, som man måske skulle pudse paven på.

Hvor etisk er shorting

Når man shorter, tjener man penge på, om kurserne på en aktie vil falde. Det påvirker aktiekursen på en lang række aktier negativt, og det er her mange almindelige investorer ofte spørger: hvad sker der her? Virksomheden gør det godt og tjener penge? Men store kapitalforvaltere har valgt at spekulere i en muligt tab – fordi der kan tjenes penge, hvis det sker.

Det er fuld tilladt, og du kan shorte på almindelige platforme, hvor vi andre køber aktier.

Måske skulle paven også lige være forbi her – når det meste af investeringsbranche åbenbart synes det er etisk fint. Jeg har kun set bestyrelsesformænd og virksomhedsejere være fortørnet over denne leg med spekulation.

Måske skulle finanstilsynet være lidt mere pave og kaste den etiske handske?

Ellers hvad med at investeringsbranchen selv tog stilling og forhold sig til etiske grænser, og til om spekulation, der skader virksomheder, er meningsfulde at have på sin platform?

Bliv en “ordentlig” investor og læs min bog “Få mod på at investere selv”. Kan købes i boghandel og på www.make-sense.dk

 

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *